Andelskassen i Aarhus: Ny privatkundechef fokuserer på den gode holdindsats og på at skabe økonomisk tryghed for kunderne

Som privatkundechef og souschef i Andelskassen i Aarhus har Michael det primære ansvar for privatkundeafdelingen. Derudover vil Michael også have en mindre kundeportefølje, så han sammen med holdet i Aarhus kan fokusere på at fastholde samt skabe gode og langvarige relationer med både nuværende og nye kunder, og han er rigtig glad for at blive en del af holdet i Aarhus.
”Det motiverer mig at få et hold til at arbejde som en enhed, og at vi sammen kan skabe resultater. Vi har et stærkt hold i Aarhus, der arbejder for at give kunderne de bedste kundeoplevelser. Her kan de være sikre på, at vi tager vores rådgivningsansvar seriøst. Vi rådgiver kunderne hele vejen rundt for at skabe økonomisk tryghed – også hvis det værst tænkelige skulle ske,” fortæller Michael.
Et mantra for den gode rådgivning
De seneste fem år har Michael arbejdet ved BankNordik i Aarhus som souschef. Før det arbejdede han fire år i Sydbank, hvor han også er udlært. Han har snust til erhvervssegmentet, men det er de private kunder og den gode helhedsrådgivning, han brænder for. For Michael er det nemlig vigtigt, at kunderne føler sig trygge.
”Mit mantra for den gode rådgivning er, at man som rådgiver skal tage ansvar for kundens økonomi, som var det ens egen økonomi. Som kunderådgivere har vi et stort ansvar i at sikre økonomisk tryghed – også hvis det værst tænkelige skulle ske,” siger Michael
Ambitiøs med et stort konkurrencegen
For Michael er der mange fordele ved at være i Andelskassen. Her er korte beslutningsveje, og man løber gerne stærkt for kunderne. Han er målrettet og ambitiøs på både bankens, kundernes og egne vegne, og det tiltaler ham at være i en bank, hvor man kan se de resultater, man sammen har opnået.
”Jeg har et stort konkurrencegen fra min tid som fodboldspiller, og det har været naturligt for mig at kanalisere de kræfter videre ind i mit arbejdsliv. Der er meget fra sportens verden, jeg bruger i mit arbejde, og jeg kan godt lide at tage ansvar og gå forrest, så vi sammen kan skabe nogle fantastiske kundeoplevelser og resultater, ” siger Michael.
Michael bor i Sejs-Svejbæk ved Silkeborg med sin kæreste og deres datter på knap 2 år. Tidligere har fodbold fyldt en stor del af hans liv, men da gentagne knæskader satte en stopper for spillet på grønsværen, søgte Michael andre græsgange, hvor hans udprægede konkurrencegen og holdånd kunne komme i spil. Her har han fundet stor interesse i padeltennis, tennis samt golf.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikations- og marketingchef Søren Rimmen på telefon 87 99 30 33 eller pr. mail sri@andelskassen.dk.
Billeder
Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 19 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Rune Kjeldsen skal opbygge privatkundeafdelingen i Andelskassen Risskov5.12.2025 10:59:00 CET | Pressemeddelelse
Med 18 års erfaring i finanssektoren og et stærkt fokus på relationer tiltræder Rune Kjeldsen som privatkundechef i Andelskassen Risskov. Her kommer han sammen med centerdirektør Gorm Schmidt til at stå i spidsen for opbygningen af privatkundeafdelingen i rådgivningscentret, der åbnede i august.
Maria vender hjem til Aarhus som centerdirektør3.12.2025 07:51:00 CET | Pressemeddelelse
Med 26 års erfaring i den finansielle branche og stærke rødder i Aarhus er Maria Sarraf ny centerdirektør i Andelskassen Aarhus C. Her vil hun bidrage til, at Andelskassen bliver aarhusianernes bank og have fokus på at skabe løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation.
Danske Andelskassers Bank fastholder den tilfredsstillende udvikling20.11.2025 08:01:40 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank offentliggør i dag et tilfredsstillende regnskab for 1.-3. kvartal af 2025, hvor banken fastholder momentum fra første halvår 2025.
Maria Markvardsen i front for Andelskassens nye rådgivningscenter i Højbjerg17.11.2025 06:57:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen udvider i Aarhus og åbner nyt rådgivningscenter i Højbjerg i 2026. Maria Markvardsen er ansat som centerdirektør og skal stå i spidsen for den nye afdeling.
Thomas er ny rådgiver i Andelskassen i Skjern, og han ved, at boligkøb handler mere om mennesker end mursten6.11.2025 07:58:00 CET | Pressemeddelelse
Thomas Stenger Føhns er ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Skjern. Med erfaring fra ejendomsmægler-branchen og en stærk tro på, at gode relationer skaber værdi, er han klar til at hjælpe kunderne trygt i mål med deres boligdrømme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

