Danske Andelskassers Bank A/S

Andelskassen henter ny leder til Privatsupport

Del
Linda Werner er ny afdelingschef for nøglefunktion i Andelskassen

Det er en erfaren kvinde fra den danske bankverden, der har sat sig i stolen som ny leder af Andelskassens afdeling for Privatsupport. Linda Werner kommer fra et job i Sydbank, hvor hun var meget involveret i bankens samarbejde med Bankdata. Inden da var hun afdelingsleder for Pensionsservice i Sydbank og før det næsten 20 år i Danske Bank, hvor hun startede som bankelev og senere blev blandt andet rådgiver og filialchef.

Nu har hun søgt nye udfordringer i Andelskassen og fortæller her, hvorfor hun traf netop det valg:

- Jeg er helt bevidst gået efter jobbet i Andelskassen, fordi jeg kan se mig selv i et set-up, hvor jeg både er tæt på ledelsen, medarbejderne og ikke mindst kunderne. Det giver mig en virkelig god mulighed for at bidrage til sammenhængskraften i banken. Det er en kæphest for mig, at vi altid skal have kunderne i centrum – og derfor er det vores vigtigste opgave i Privatsupport at understøtte rådgiverne i filialerne bedst muligt, så de kan levere gode kundeoplevelser ved at gøre en forskel for kunderne og deres økonomi.

Linda er opvokset i Ribe og bor nu i Jels ved Kolding sammen med sin mand, mens deres to døtre er fløjet fra reden. Fritiden er fyldt godt op med aktiviteter, hvor gåture, løbeture og sociale aktiviteter med venner og familie står højt på listen. Når batterierne skal lades op, foregår det i familiens sommerhus i Blåvand eller på en rejse udenlands, hvor Italien står højt på favoritlisten.

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikations- og marketingchef Søren Rimmen på telefon 87 99 30 33 eller pr. mail sri@andelskassen.dk.

Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank A/S
Baneskellet 1, Hammershøj
8830 Tjele

https://www.andelskassen.dk

Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 17 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye