Andelskassen donerer 17.500 kroner til Randers FC Fonden
30.6.2021 07:38:10 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse

Andelskassen i Randers har valgt at donere 17.500 kroner til Randers FC Fonden – Fodbold for alle, som har til formål at støtte mindre bemidlede familier med økonomisk tilskud til eksempelvis kontingentbetaling, køb af fodboldudstyr, deltagelse i fodboldskoler, træningslejre mv.
”Vi ønsker som bank, at midlerne fra lokallånspuljen bliver brugt bedst muligt til gavn for hele vores lokalområde. Ved at støtte Randers FC Fonden er vi med til at give unge mennesker mulighed for at spille fodbold og derigennem opnå et fællesskab og få gode oplevelser. Det er et fantastisk stykke arbejde, Randers FC Fonden gør for at give alle mulighed for at spille fodbold, og den sociale ansvarlighed er vi stolte over at kunne støtte med 17.500 kroner, hvilket kommer hele lokalområdet til gavn,” fortæller Morten Skipper, centerdirektør hos Andelskassen i Randers.
Den flotte donation fra Andelskassen glæder naturligvis Randers FC’s administrerende direktør, Henrik Jørgensen.
– Fodbold skal være for alle, og vi er rigtig glade for, at Andelskassen endnu engang har valgt at støtte Randers FC Fonden. Fonden er med til at gøre en forskel for rigtig mange børn og familier i lokalområdet. Behovet for hjælp er stigende, for vi modtager flere og flere ansøgninger fra økonomisk trængte familier, som vi ønsker at hjælpe. Midlerne fra Andelskassen hjælper os med at opfylde endnu flere børns ønsker om at spille fodbold i Randers og omegn,” siger Henrik Jørgensen.
Lokallånspuljen er et initiativ, hvor Andelskassen lægger 1.000 kr. i en pulje, hver gang en kunde optager et lokallån til fx bolig eller bil. Én gang om året bliver puljemidlerne uddelt til gode formål i samtlige bankens lokalområder. På den måde kan Andelskassen være med til at give en del af fortjenesten på lånet tilbage til lokalsamfundet.
Læs mere om Randers FC Fonden her:
https://randersfc.dk/csr/
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk
Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 19 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
