Danske Andelskassers Bank A/S

Andelskassen belønner lokal indsats med 300.000 kr.

Del
Vanen tro uddeler Andelskassen på sine årlige aktionærmøder i alt 300.000 kr. til aktører, der gør en forskel i deres lokalsamfund. Også virksomheder kan modtage priserne, der næste gang uddeles i marts 2018. Alle kan nominere kandidater frem til og med den 31. december 2017.

Ekstraordinære indsatser fortjener anerkendelse og belønning. Det mener Andelskassen, der ser det som en af sine fornemmeste opgaver at bidrage til lokal vækst og lokalt fællesskab.

Blandt andet derfor præmierer Andelskassen én gang om året virksomheder, grupper, foreninger eller enkeltpersoner for iøjnefaldende indsatser i og for deres lokalområde. I hver af bankens seks regioner uddeles priser til en samlet værdi af 50.000 kr. Det sker i 2018 på bankens aktionærmøder, som afholdes lokalt i bankens regioner henover seks aftener i marts.

”Det er hvert år en stor glæde for os at belønne nogle af dem, der yder en uvurderlig indsats for, at det skal være endnu bedre at bo og leve i lokalområdet,” siger Jan Pedersen, adm. direktør i Danske Andelskassers Bank.

”Og det kan sagtens være en virksomhed, som går forrest eller tager meget aktivt del i arbejdet for at skabe et godt, lokalt miljø.”

Banken tildeler Andelskasseprisen til en person eller et par som en anderkendelse for en særlig indsats for et af regionens lokalområder inden for det sociale, erhvervsmæssige eller kulturelle/sportslige område. Vinderen får et kontant beløb på 5.000 kr.

Samtidig uddeler banken tre ”Sammen kan vi mere”-priser på hver 15.000 kr. Andelskassen giver priserne til tre virksomheder, foreninger eller grupper, der i det forløbne år har gjort en særlig indsats for et af regionens lokalområder inden for det sociale, erhvervsmæssige eller kulturelle/sportslige område.

Indstil din kandidat senest 31. december
Alle er velkomne til at indstille kandidater til Andelskasse- og ”Sammen kan vi mere”-priserne. Det foregår via Andelskassens hjemmeside www.andelskassen.dk.

Sidste frist for indstilling af kandidater er søndag den 31. december 2017.

Kontakter

Tine Martlev Pallesen, kommunikationschef i Danske Andelskassers Bank A/S, tlf. 87 99 30 33 / 23 72 55 70 eller pr. mail tmp@dabank.dk.

Billeder

Links

Information om Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank A/S
Baneskellet 1, Hammershøj
8830 Tjele

https://www.andelskassen.dk

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye