Andel øger mulighed for grøn omstilling og går ind på marked for varmepumper
1.4.2022 07:00:00 CEST | Andel | Pressemeddelelse

Cirka 400.000 danske boliger opvarmes med naturgas, og i 80.000 andre boliger buldrer oliefyrene. Nu gør SEAS-NVE Strømmen klar til at hjælpe mange af dem over på mere klimavenlige opvarmningsformer. Målet er at sikre et bæredygtigt klima og bidrage til CO2-neutralitet. Vejen dertil går via en elektrificering af opvarmningen, og her spiller varmepumper en central rolle.
’Energimarkederne er turbulente, og krigen i Ukraine er medvirkende til, at gaspriserne har nået hidtil ukendte højder. Samtidig bliver klimaforandringerne fortsat mere og mere nærværende og konkrete. Det har skabt en markant stigning i efterspørgslen efter varmepumper, og vi vil hjælpe kunderne ved at gøre det nemt og overskueligt at skifte de fossile varmekilder ud med vedvarende energi. Det har vi fundet den helt rigtige partner til at bistå os med. Enova Energy er et fremragende eksempel på en virksomhed, hvor fokus først og fremmest er på kundernes behov, på kvalitet og på grøn omstilling”, siger Ole Christian Vestergaard, adm. direktør i SEAS-NVE Strømmen.
I første omgang vil Enova Energy i eget navn levere ydelser og services i den samme velkendte kvalitet, som de allerede er kendt for.
Enova Energy har siden 2014 specialiseret sig i rådgivning, installation og service af varmepumper af høj kvalitet og med kunderne i centrum.
Enova Energy ser et stort potentiale i at forene kræfterne med SEAS-NVE:
’Det er vores ambition at vokse og blive en markant spiller på markedet for varmepumper. På den rejse har vi brug for en stærk medspiller, som kan tilføre os nye kompetencer og de økonomiske muskler, det kræver at rykke op i øverste liga. Jeg er overbevist om, at det vil vi lykkes med sammen med SEAS-NVE Strømmen og Andel’, siger Martin Falch Rasmussen, direktør og medstifter.
Om varmepumper:
Varmepumper udvinder energi fra jorden, fra luften eller fra vand og omdanner den til varme og varmt brugsvand i boliger. Derfor er en varmepumpe en ekstrem energieffektiv og klimavenlig varmekilde og et effektivt bidrag til den grønne omstilling.
Om Enova Energy:
Enova Energy er en grøn virksomhed, som udelukkende arbejder med udbredelse af varmepumper og andre grønne teknologier. Det sker via kurser og personlig rådgivning og via direkte salg, installation og efterfølgende servicering. Målet er herigennem at bidrage aktivt til Danmarks grønne omstilling.
Om SEAS-NVE Strømmen:
SEAS-NVE Strømmen er Danmarks største energiselskab med 1.2 mio el- og naturgaskunder og del af Andel-koncernen, der arbejder for at skabe velfærd og vækst gennem vital infrastruktur og vedvarende energi. SEAS-NVE Strømmen tager ansvar for at alle får del i – og mest muligt ud af – fremtidens grønne energiløsninger.
Yderligere oplysninger:
Andels presseafdeling 2170 3101
Billeder
Information om Andel
Vi har alle en andel i energien
Andel er et andelsselskab, der bygger og tror på, at det bedste samfund er et samfund med muligheder for alle. Lige muligheder for at lade elbilen og gå online. En velfungerende vital infrastruktur skaber sammenhæng og sammenhold. Et stærkt sammenhold kræver stærke forbindelser. Vi er afhængige af at være forbundet med hinanden – elektrisk og digitalt – og vi er hinandens bedste forbindelse.
I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse, og vi tager ansvar for at skabe en fælles fremtid – for vores kunder, vores andelshavere og vores omverden. Andel har 2,8 millioner kundeforhold og via vores datterselskaber, Clever, Energi Danmark, Fibia og SEAS-NVE, giver vi dig markedets bedste energiløsninger og den skarpeste kunderådgivning. Vi en del af en ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i havvindmøller, ladeinfrastruktur og visionære energiløsninger. Andel har hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum. Koncernen har 1.700 ansatte og omsatte i 2019 for 6.902 mio. kr.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
F.C. København og Andel lancerer Hall of Femme for landets 55.874 pigefodboldspillere8.3.2026 07:58:32 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København ønsker at styrke dansk kvindefodbold. Derfor præsenterer parterne i fællesskab nu et stort landsdækkende initiativ, der hylder landets flere end 50.000 pigefodboldspillere.
Andel åbner for valg til repræsentantskabet2.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 2. marts og frem til 23. marts kan andelshaverne vælge 38 medlemmer, der skal have en plads i Andels repræsentantskab.
Bliv hørt og sæt retning - stil op til Andels repræsentantskabsvalg5.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lige nu er der valg til repræsentantskabet i energi- og fibernetkoncernen Andel. Medlemmerne har mulighed for at påvirke retningen i den andelsejede koncern, som spiller en vigtig rolle inden for energi og grøn omstilling, digital udvikling og demokratisk fællesskab.
Årets Forkæmper - Andel hylder handling i klimakampen16.12.2025 07:58:47 CET | Pressemeddelelse
Foreningen VITA fra Høje Taastrup er Årets Forkæmper 2025 og modtager en anerkendelse på 35.000 kr. fra energi- og fiberkoncernen Andel.
Husk at kramme verden - læg Årets Klimaplakat 2026 under juletræet8.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Andel lancerer Klimaplakaten 2026, en oplagt jule- eller mandelgave, der støtter grønne fællesskaber
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

