ANDEL OG IBM FJERNER BARRIERE FOR GRØN OMSTILLING
6.10.2020 09:05:12 CEST | Andel | Pressemeddelelse
Danmark har en rekordhøj anvendelse og udbygning af vedvarende energi, og hidtil har energisystemet kunnet håndtere udsving i produktionen, blandt andet ved at lade de ’gamle’ kraftværker producere, når efterspørgslen overstiger produktionen.
Men hvis den ambitiøse udbygning af vedvarende energi skal fortsætte, er det nødvendigt at tilpasse forbruget til den svingende produktion fra blandt andet vindmøller og solceller, samt at udbygge mulighederne for energilagring.
Andel og IBM er i et nyt partnerskab gået sammen med udvalgte aktører og er nu klar med det hidtil mest ambitiøse bud på, hvordan man kan optimere energisystemet og reducere den samlede CO2-udledning. Det sker med Flex Platform, en teknologisk avanceret løsning, hvor el- og varmeforbrug justeres, så det tilpasses den svingende produktion fra vedvarende energikilder.
Med det nye danske initiativ adresserer Andel og IBM Danmark dermed en af de store udfordringer i den grønne omstilling.
Lokomotiv for nye grønne initiativer
I kraft af partnerskabet og den nye IT-løsning spås Danmark at kunne blive lokomotiv for udvikling og udbredelse af grønne teknologier med fokus på forbrugsfleksibilitet – et marked med internationalt potentiale.
”Vi mærker en stærk interesse fra mange af vores store erhvervskunder om, hvordan de kan bidrage til den grønne omstilling. Derfor er jeg glad for at vi nu sammen med IBM kan involvere og aktivere dem i fremtidens grønne energisystem. Vi kalder den teknologisk avancerede løsning for Flex Platform, og vi anser det for at være en strategisk investering i fremtidens elmarked”, siger Ole Christian Vestergaard, adm. direktør i Andels energihandelsselskab.
Flex Platform gør det i første omgang muligt for de store bygningsejere, som kommuner, virksomheder, ejendomsselskaber, storcentre, supermarkeder m.fl. at stille deres elforbrugende anlæg såsom ventilationssystemer, køle-og fryse-anlæg, pumper mv. til rådighed for energisystemet. Aktørerne opstiller selv regler for, hvilke anlæg, der kan levere fleksibilitet og hvornår - uden at det påvirker deres sikkerhed og komfort.
”Sammen med Andel vil vi være i stand til at udvikle og accelerere markedet for forbrugsfleksibilitet, herunder potentialet i at inddrage og aktivere store byer og virksomheder i den grønne omstilling. Teknologierne AI, IoT og blockchain i IBM’s cloud gør det nu muligt og billigere at udnytte aktørernes eksisterende anlæg- og energistyring til fleksibilitetsydelser. Med blockchain-teknologien sikrer vi en høj tillid i leverancen og i betalingen for fleksibilitetsydelser. Med de lavere omkostninger og en højere tillid, adresserer vi to af de forhindringer, der har været for at skabe skallering af forbrugsfleksibilitet”, siger Jesper Braum Nielsen, direktør for konsulentforretningen i IBM Danmark.
Andel og IBM antager, at denne type af fleksibilitetsydelser i løbet af få år vil erstatte 20% af de ”gamle” regulérkraftværkers produktion i Danmark. Dermed indtager de store energiforbrugere en helt ny rolle i den grønne omstilling, og reducerer behovet for at trække på de traditionelle reserver.
En sund forretning
Flex Platform tilbyder en grøn og sund forretning for aktørerne, fordi de kan reducere deres omkostninger til strøm og varme, udlede mindre CO2 og bidrage til FN’s verdensmål.
Derudover kan behovet for fremtidige investeringer i batteriparker og forstærkninger af elnettet blive mindre, idet den eksisterende bygningsmasse og dens elektriske anlæg kan udnyttes bedre end i dag. Heri ligger en samfundsøkonomisk fordel, idet CO2 reduktionen sker uden øgede omkostninger for forbrugerne.
Om Andel
Andel er en andelsejet energi- og fibernetkoncern, der tilbyder lynhurtigt internet, udruller ladeinfrastruktur til elbiler og skaber energirigtige løsninger til hjemmet og arbejdspladsen. Vi varetager vores kunder og andelshaveres interesser, når vi skaber energi til at leve livet.
Vi ejer og udvikler det østdanske eldistributionsnet og gennem koncernens andre selskaber arbejder vi for at sikre værdikæden fra energiproduktion til salg, og som andelsselskab skaber vi velfærd og vækst regionalt og nationalt.
Om IBM Danmark
Vi er Danmarks digitale forretningspartner, og vi assisterer vores kunder i deres digitale transformation, så den foregår innovativt, sikkert og samfundsansvarligt. Vi er et service- og teknologi-firma, der adskiller sig fra andre ved at kunne levere hele techpakken. Det er blandt andet hardware, software, cloud, konsulentydelser, it-drift, sikkerhed, IoT, blockchain og AI.
Kontakter
Benedicte Strøm
Head of Communications
IBM Denmark
+45 51638873
Morten Kidal
Pressechef
Andel
+45 21703799
Information om Andel
Vi har alle en andel i energien
Andel er et andelsselskab, der bygger og tror på, at det bedste samfund er et samfund med muligheder for alle. Lige muligheder for at lade elbilen og gå online. En velfungerende vital infrastruktur skaber sammenhæng og sammenhold. Et stærkt sammenhold kræver stærke forbindelser. Vi er afhængige af at være forbundet med hinanden – elektrisk og digitalt – og vi er hinandens bedste forbindelse.
I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse, og vi tager ansvar for at skabe en fælles fremtid – for vores kunder, vores andelshavere og vores omverden. Andel har 2,8 millioner kundeforhold og via vores datterselskaber, Clever, Energi Danmark, Fibia og SEAS-NVE, giver vi dig markedets bedste energiløsninger og den skarpeste kunderådgivning. Vi en del af en ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i havvindmøller, ladeinfrastruktur og visionære energiløsninger. Andel har hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum. Koncernen har 1.700 ansatte og omsatte i 2019 for 6.902 mio. kr.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel og Bogforum samler litterære stemmer og profiler som Nikolaj Kirk, Connie Hedegaard og Emma Holten for at sætte gang i nye samtaler om klimaet26.10.2026 07:50:31 CET | Pressemeddelelse
Hvad har en klimaforsker, en forfatter og en tidligere EU-kommissær til fælles? De har alle en plads i bøgernes verden - og kommer med hvert sit perspektiv på klimaet. På Lysningen, Bogforums og Andels nye klimascene, mødes markante stemmer fra litteratur, forskning, politik og kulturliv for at åbne klimasamtalen fra nye vinkler.
Andel realiserer Ørsted-aktier for ca. 3 mia. kr. for at skærpe fokus på elektrificering9.9.2026 07:23:43 CEST | Pressemeddelelse
På bagtæppet af et styrket Ørsted realiserer Andel aktier for ca. 3 mia. kr. for at understøtte energikoncernens skærpede fokus på at accelerere elektrificeringen af Danmark. Provenuet styrker frem mod 2030 Andels investeringer i primært elnet og ladenetværk med mål om at skabe mest mulig grøn omstilling for pengene og øge forsyningssikkerheden.
Andel rydder forsider for klimaet: Giver journalister frit rum til klimajournalistik1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimadækningen i syv af landets største dagblade er faldet med 57 pct. siden 2021. Nu rydder Andel 1. september en række forsider til fordel for klimaet og giver resten af året klimajournalister mulighed for at fylde helsider med selvvalgt journalistik om klima og grøn omstilling. Andel betaler for pladsen, men blander sig ikke i indholdet.
Andel samler kræfterne om elektrificering i stabilt første halvår26.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andel fastholder forventningerne til 2026 efter stabil drift i udfordret halvår. I takt med et hastigt stigende elforbrug samles kræfterne om at accelerere elektrificeringen af Danmark med massive investeringer i elnet og kundevendte energiløsninger.
Andel og Anders Morgenthaler rykker klimasatire ind i det offentlige rum13.7.2026 10:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Andel og Anders Morgenthaler skal få flere til at tale om klimaet gennem humor. Tegningerne kan opleves i aviser og i det offentlige rum flere steder i landet hen over sommeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
