Andefamilier fanges i byernes baggårde
Når vi genskaber naturen i byens atriumgårde, baggårde og på altaner, er det ikke kun de grønne planter man får glæde af, men også naturens dyr. I denne tid er der mange ællinger som bliver klækket, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på andefamilierne, så de kan hjælpes, hvis de bliver fanget.

I slutningen af april, begynder der at dukke gråandefamilier op omkring søer, parker og andre grønne områder. Hvert år indtager ænderne og deres ællinger også mere overraskende steder i byerne.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 har allerede fået de første henvendelser om rugende ænder i altankasser og hele familier fanget i baggårde. Det er vigtigt at være opmærksom, da andemor ikke kan få sine ællinger med ud fra mange af de steder.
- Ænderne er ligesom mange andre dyr flyttet til byen. Det er vigtigt at huske, at de ikke kun hører til i parken, men alle steder, hvor der er skabt selv den mindste form for natur, forklarer biolog i Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen, og tilføjer:
- Når ynglesæson begynder, kan ænderne pludselig befinde sig steder, der kan virke mærkelige. Men det giver egentlig god mening, at der lige pludselig ligger en rugende and i altankassen, for hun ruger der hvor hun kan finde dækning og ro – også selv om det er langt fra vand.
Ænderne hører til disse steder, understreger Michael Carlsen, men det er vigtigt at være ekstra opmærksom, da andemor har brug for at flytte sin ællinger ud til vand, så snart de er klækket. Og ofte spærrer vores konstruktioner vejen.
Lad ænderne ruge i fred
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 fik i 2020 alene 135 henvendelser om andefamilier, der var fanget i atriumgårde, baggårde og lignende steder.
Michael Carlsen opfordrer til, at man ringer 1812 for at få vejledning, hvis man ser en andefamilie og er bange for at ællingerne og deres mor er spærret inde. I nogle tilfælde kan de flyttes fra atriumgården med deres mor, men mislykkes dette må de blive i gården i et par uger, til de er gamle nok til at flytte alene.
FAKTABOKS: Det skal du gøre
Opdager du en andefamilie et sted hvor de ikke selv kan flytte sig fra, kan du gøre følgende:
- Andemor med ællinger under 5 dage gamle: ring 1812 og få vejledning.
- Andemor med ællinger over 5 dage gamle: ællingerne kan ikke flyttes med moderen. De skal fodres, indtil de er et par uger gamle. Ring evt. 1812 for vejledning.
- Små ællinger uden andemor: Ring 1812 og få vejledning.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse med i kampen mod europæisk pelsproduktion18.5.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 60 dyrevelfærdsorganisationer er gået sammen i kampen for at forbyde pelsproduktion i EU. Underskriftsindsamling skal få sagen på EU-politikernes dagsorden, så et europæisk forbud kan blive en realitet.
Rålam ligger ofte alene17.5.2022 11:18:18 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 modtager hvert forår mange opkald, hvor velmenende mennesker tror, at de har fundet et rålam i nød. I år er ingen undtagelse, og der er allerede kommet flere henvendelser om rålam, der ikke var i nød.
Dyrenes Beskyttelse: Løb ikke risikoen med en forældet minkproduktion3.5.2022 19:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Statens Serum Instituts vurdering af de sundhedsmæssige risici ved en genoptaget minkproduktion i Danmark er netop offentliggjort. Dyrenes Beskyttelse anbefaler et permanent forbud mod en forældet produktion med rovdyr i små bure.
Hjemløsedyrlægerne udvider til Odense27.4.2022 10:15:02 CEST | Pressemeddelelse
Hjemløsedyrlægerne i København og Dyrenes Beskyttelse fusionerede i 2020, og har siden været med til at sikre driften af dyrlægernes arbejde, og på den måde hjælpe med, at sikre bedre trivsel blandt gadens folk og deres hunde. Projektet går så godt, at det nu udvides til Fyn.
Danskerne redder rekordmange kattekillinger25.4.2022 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Helt nyfødte killinger svigtes i stor stil, og det har fået Dyrenes Beskyttelse til at udvide deres flaskekillingeberedskab, som har til formål at hjælpe de mange dyr. Projektet involverer fra i år fem internater og mere end 565 frivillige plejefamilier, som i fællesskab hjælper de mange killinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum