Anatomisk Sangbog – Musikalsk videokunst på Medicinsk Museion
14.10.2022 13:18:30 CEST | Edition-S | Pressemeddelelse

Værket er udviklet til Medicinsk Museion i et samarbejde mellem komponist Jeppe Ernst, videokunstner Émile Sadria og sanger/performer Jakob Bloch Jespersen og kan opleves i perioden 15. november 2022 til februar 2023.
Anatomisk Sangbog er et videoværk, der undersøger kroppens bevægelser set fra en musikalsk indfaldsvinkel med et minutiøst fokus på enkelte led og muskler. Værket er skabt med udgangspunkt i Jeppe Ernsts kompositioner og sætter spørgsmålstegn ved vores traditionelle opfattelse af musik, der som udgangspunkt kategoriseres som noget, der skal høres. I Anatomisk Sangbog er der nemlig ingen instrumenter, der spiller musik, men i stedet en krop, der viser musik.
Anatomisk Sangbog består af tolv ”sange”, der hver tager udgangspunkt i en kropsdel som ”musikinstrument” med afsæt i komponistens instruktioner. Gennem de filmiske greb opleves kroppens motoriske funktioner som mere eller mindre abstrakte billedlige bevægelser.
Værket vises på fire skærme, der midlertidigt er placeret som en integreret del af Medicinsk Museions permanente udstillinger. Dermed opstår en dialog mellem udstillingernes videnskabelige fokus og kunstfilmenes æstetiske og sanselige blik på kroppen
Medicinsk Museion og musikforlaget Edition·S inviterer til fernisering på værket Anatomisk Sangbog tirsdag den 15. november kl. 16-17.
..........................................................................
Jeppe Ernst er uddannet komponist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. I 2017 blev han den første modtager af Pelleprisen, som uddeles til ‘en ung kunstner, der tør være på tværs af tidens angivne normer’. Jeppe Ernsts værker er opført af danske og internationale musikere og ensembler som NEKO3, SCENATET, NJYD Quartet og Ly Tran på eksempelvis SPOR Festival, KLANG Festival, Copenhagen Stage og Frequenz Festival.
Jakob Bloch Jespersen er uddannet sanger fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Det Kongelige Teaters Operaakademi. Han har sunget en række roller på blandt andet Det Kongelige Teater, Den Jyske Opera, Den Ny Opera i Esbjerg og Opera Hedeland. Jakob Bloch Jespersen er en efterspurgt koncertsanger over hele Europa og har optrådt i samarbejde med ensembler som Concerto Copenhagen, Lautten Compagney, Arte Die Suonatori, Wroclaw Baroque Orchestra, Athelas Sinfonietta, London Sinfonietta, Kammerensemble Neue Musik Berlin og Theatre of Voices.
Émile Sadria er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi hos professor Gerard Byrne og fra Les Beaux Arts De Paris i Frankrig. Hans værker har blandt andet været vist på Musée Elyseé i Schweiz, GOLD+BETON i Tyskland, Fotografisk Center, Galleri Martin Asbæk, Arken, Maison du Bresil i Frankrig og Whitechapel gallery i Storbritannien.
Medicinsk Museion forsker i og samler på medicinsk historie og kultur. Gennem fantasifulde og undersøgende udstillinger, events og debatter bygger museet bro mellem den brede offentlighed og den nyeste forskning for at uddybe forståelsen af sundhed, sygdom, krop og sind.
Kontakter
Solveig Lindeskov Ingendahl, Edition·S: solveig@edition-s.dk / +45 3022 4004
Malthe Kouassi Bjerregaard, Medicinsk Museion: malthebj@sund.ku.dk / +45 2875 3819
Billeder
Information om Edition-S
Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Edition-S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Edition-S
MOTHER SOLDIER - En musikalsk forestilling om moderskab og krig23.1.2026 14:24:43 CET | Pressemeddelelse
Krig og kvinder betragtes sædvanligvis som modsætninger. Kvinden giver liv, krigen tager liv. Men hvordan værner en mor om det liv, hun har skabt, i en verden der er fuld af krig og kriser - og hvordan ser hendes kamp ud? Mother Soldier er en gribende, musikalsk forestilling af den prisbelønnede danske komponist Sandra Boss og kunstnergruppen Datterselskabet, der udforsker netop dette. Forestillingen kan opleves 17. – 21. februar i Skuespilhuset, København
Edition·S genopdager dansk musikhistorie20.1.2026 15:28:26 CET | Pressemeddelelse
Musikforlaget Edition·S igangsætter DCM#3, tredje del af serien Danish Classical Music (DCM), der systematisk arbejder for at gøre glemt dansk musik tilgængelig for musiklivet – med særligt fokus på historiske, kvindelige komponister. Projektet er finansieret af Augustinus Fonden og løber over det kommende år.
Edition·S modtager fondsstøtte til omfattende digitalisering af musikalsk kulturarv27.11.2025 11:08:43 CET | Pressemeddelelse
Musikforlaget Edition·S har modtaget generøs støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond til et nyt, stort digitaliseringsprojekt, der skal sikre bevarelsen af mere end 150 års dansk kompositionsmusik. Projektet markerer et afgørende skridt i arbejdet med at dokumentere og gøre en unik musikalsk kulturarv tilgængelig for alle i Danmark og internationalt.
Komponisten Mette Nielsen fylder 40 den 28. september19.9.2025 09:42:50 CEST | Pressemeddelelse
I Mette Nielsens musik bliver mikrotoner, friktioner og tilfældigheder til drivkraften i værker, der både kan være intime, legende og storslåede. Den 28. september fylder hun 40.
Den 29. juli fylder komponisten Jeppe Ernst 40 år11.7.2025 08:03:47 CEST | Pressemeddelelse
Jeppe Ernst har markeret sig som en enestående skikkelse på den danske og internationale scene for ny musik med en radikalt anderledes tilgang til komposition.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



