Analyse: Meget få topskattebetalere i offentlige faggrupper

SKAT
I en række offentligt ansatte faggrupper arbejder langt de fleste, der betaler topskat, som ledere, i det private, bijobber eller lignende. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af datagrundlaget fra Finansministeriets Lovmodellen.
”Fra tid til anden bliver sygeplejersker og politibetjente brugt som argument for at lempe topskatten. For eksempel hører vi ofte, at 4.000 sygeplejersker betaler topskat, og ens tanker falder måske på den almindeligt ansatte sygeplejerske på et offentligt sygehus. Men vores analyse viser, at langt de fleste topskattebetalende sygeplejersker også har indtægter fra andre jobs, overtid eller fuldtidsansættelse i den private sektor,” siger Kristoffer Glavind, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Det er et legitimt politisk ønske at ville lempe topskatten, men det forvrænger debatten, hvis man gør det med henvisning til de her velfærdsmedarbejdere uden at fortælle, hvor deres primære indtægter kommer fra,” siger Kristoffer Glavind.
Få ”klassiske” offentlige lønmodtagere betaler topskat
Analysen undersøger topskattebetalerne i seks offentlige faggrupper. Faggrupperne er pædagoger, lærere, sygeplejersker, social- og sundhedsmedarbejdere, socialrådgivere og ansatte i politiet.
Blandt topskattebetalerne i hver faggruppe er der en gruppe, der er privatansat. En anden gruppe bijobber, mens en tredje gruppe er registeret som selvstændige. En fjerde gruppe modtager – ud over deres beskæftigelse i den offentlige sektor – honorarer, og en femte gruppe arbejder mere end fuldtid. En sjette gruppe har kapitalindkomster på over 50.000 kroner, mens en syvende gruppe er ansat som ledere.
”Topskattebetalerne i de her faggrupper har typisk indtægter fra andet end en almindelig lønmodtagerstilling i den offentlige sektor. Når vi først ser bort fra dem, der har indtægter fra andre steder, så er der ikke ret mange topskattebetalere tilbage blandt de klassiske lønmodtagere,” siger Kristoffer Glavind.
5,9 procent af de ”klassisk” ansatte politibetjente betaler topskat – svarende til cirka 6 ud af 100 klassiske politibetjente. Blandt lærere, socialrådgivere og sygeplejersker er det cirka 2 ud af 100 af de ”klassisk” ansatte, som betaler topskat. For pædagoger er tallet 0,3 procent svarende til 3 ud af 1.000. For social- og sundhedsmedarbejdere er tallet 0,2 procent svarende til 2 ud af 1.000.
Analysens hovedkonklusioner
- Der er meget få topskattebetalere blandt ”klassiske” lønmodtageransatte pædagoger, lærere, sygeplejersker, SOSU-medarbejdere, socialrådgivere og ansatte i politiet. En stor del af dem, der betaler topskat, har nemlig indtægter fra andet end deres almindelige arbejde i den offentlige sektor.
- 100 ”klassiske” pædagoger betaler topskat svarende til 0,3 procent af alle ”klassisk” ansatte pædagoger.
- 700 ”klassiske” folkeskolelærere betaler topskat svarende til 1,9 procent af alle ”klassisk” ansatte lærere.
- 300 ”klassiske” socialrådgivere betaler topskat svarende til 2,4 procent af alle ”klassisk” ansatte socialrådgivere.
- 200 ”klassiske” politibetjente betaler topskat svarende til 5,9 procent af alle ”klassisk” ansatte politibetjente.
- 200 ”klassiske” social- og sundhedsmedarbejdere betaler topskat svarende til 0,2 procent af alle ”klassisk” ansatte SOSU-medarbejdere.
- 500 ”klassiske” sygeplejersker betaler topskat svarende til 1,8 procent af alle ”klassisk” ansatte sygeplejersker.
Antallet af "klassisk" ansatte topskattebetalere inkluderer også pensionister, som arbejder sideløbende med, at de får udbetalt pension. Undlader man at medregne dem, ville antallet af "klassisk" ansatte topskattebetalere blive endnu mindre.
Kontakter
Jesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rekord: Antallet af studenter uden uddannelse stiger28.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
28.600 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 13.000 flere end for ti år siden. En fremskrivning viser endda, at tallet kan runde 34.000 personer i 2029.
Nyt CO2-kvotesystem rammer husholdninger med lave indkomster hårdest27.6.2025 07:04:36 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger med lave indkomster vil være mest sårbare over for ny udvidelse af EU’s CO2-kvotesystem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Social klimaplan bør målrettes derefter, mener AE.
Uddannelse er nøglen til at bryde den negative sociale arv: Disse uddannelser løfter flest væk fra forældrenes indkomstniveau24.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelse er blevet vigtigere for at bryde den sociale arv, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt uddannelser som pædagog, social- og sundhedsassistent og detailuddannelser er hyppige veje væk fra bunden for de fattigste børn. Se listen over uddannelser herunder.
Liberal Alliance kommunikerede for lavt tal om eget forslag: Tre gange flere vil miste dagpengeretten16.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliances forslag om at halvere dagpengeperioden kan tage dagpengene fra cirka 32.000 personer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tallet er cirka tre gange højere end det, der har været fremme i medierne i forbindelse med partiets præsentation af forslaget.
Flere unge er uden job og uddannelse: Nu er de næsten 45.00012.6.2025 05:06:38 CEST | Pressemeddelelse
44.600 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en stigning på cirka 1.800 personer det seneste år. Stigningen er drevet af, at færre unge begynder på en uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum