Analyse: Kun få selvstændige kan optjene ret til tidlig tilbagetrækning
14.9.2020 09:54:23 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Et forslag til ny ret til tidlig tilbagetrækning – populært kaldet Arne-pension - skulle give lønmodtagere og selvstændige, der har arbejdet fra de var helt unge, en mulighed for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Men lønmodtagere og selvstændige behandles ikke ens. Mens der ingen krav er til, hvor meget en lønmodtager skal have tjent i løbet af et år for at komme i betragtning til ordningen, gælder der langt skrappere krav til selvstændige. Hvis et år skal tælle med i beregningen af, hvor længe man har arbejdet, skal den selvstændige påvise et overskud på mindst, hvad der svarer til dagpengesatsen.
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at ordningen dermed er lukket land for de fleste selvstændige. Selvstændige oplever i gennemsnit at have underskud eller overskud under højeste dagpengesats hvert femte år. Samtidig har 68 pct. af de selvstændige haft mindst ét år med underskud eller overskud under højeste dagpengesats, siden de startede som selvstændig.
Det får direktør for SMVdanmark, Jakob Brandt, til at opfordre til, at adgangskriteriet ændres i de igangværende forhandlinger:
”Tømrermesteren har i mange år udført præcis det samme arbejde som sine ansatte, men kan være udelukket fra ordningen, fordi han tog samfundsansvar og startede en virksomhed, der skaber vækst og arbejdspladser i landet. Det er på ingen måde fair eller smart. Der skal ikke være en straf for at være selvstændig,” siger han og fortsætter:
”Regeringen pynter sig med lånte fjer, når de påstår, at selvstændige får adgang til tidlig tilbagetrækning. For det er ekstremt udbredt for selvstændige at have år med underskud eller lavt overskud i opstart eller krisetider. Hvis ordningen indføres som foreslået, er det endnu et eksempel på, at der gøres forskel på lønmodtagere og små selvstændige, der ellers har helt samme udfordringer. Det er bestemt ikke befordrende for lysten til at starte egen virksomhed.”
Jakob Brandt foreslår, at retten til tidlig tilbagetrækning baseres på, om der har været aktivitet i virksomheden frem for, om virksomheden har haft overskud. Det kunne eksempelvis være ved at følge momsindbetalinger tilbage i tid, eller se om virksomheden har ansatte - evt. en kombination af flere mål. Desuden er det vigtigt at sikre en reel ligestilling mellem lønmodtagere og selvstændige. Det betyder bl.a., at deltidsselvstændige bør have samme adgang til en ret til tidlig tilbagetrækning som deltidslønmodtagere.
Læs analysen her.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Presseinvitation: SMVdanmark samler ministre og partiledere til Christiansborgmøde21.9.2026 12:13:46 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober samler SMVdanmark en række af landets mest centrale politikere og repræsentanter for små og mellemstore virksomheder til årets Christiansborgmøde. På dagsordenen er SMV'ernes vilkår og spørgsmålet om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hele Danmark.
SMVdanmark til von der Leyen: SMV’erne har ventet længe nok – nu skal der handling til16.9.2026 11:32:51 CEST | Pressemeddelelse
I sin State of the Union-tale fremhæver Ursula von der Leyen de små og mellemstore virksomheder som afgørende for Europas økonomi. Anerkendelsen skal følges af handling: Mere tempo på at fjerne bureaukrati, stop for overimplementering og et indre marked, der gør det lettere for mindre virksomheder at vokse.
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
SMVdanmark: Økonomisk Redegørelse understreger behovet for bedre SMV-vilkår27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SMV’erne står for 63 procent af den private beskæftigelse, men deres vækst har siden 2019 været markant svagere end de store virksomheders. Det fremgår af temakapitel i dagens Økonomiske Redegørelse, som også peger på relevante indsatsområder, hvor SMV’ernes vilkår kan styrkes. Det bør føre til politisk handling, mener SMVdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

