L&F

Analyse: Danskerne er en nation af naturelskere

Del

Danmarks største naturelsker er kvinde, 55+ og bosat udenfor Region Hovedstaden. Det er i hvert fald hende, som bruger naturen flere gange om ugen eller oftere, viser ny befolkningsundersøgelse om natur fra Norstat foretaget for Landbrug & Fødevarer.

Verdens første folkemøde for natur afholdes i disse dage i Hirtshals, og det er ikke så mærkeligt, at det er i Danmark, at det finder sted, for vi er vilde med naturen her i landet. Danskerne bruger naturen flere gange om ugen – hele 22 % bruger den hver dag, og det er en lille stigning i forhold til 2013, hvor der senest blev foretaget samme type undersøgelse.

Især kvinder, 55+ og danskere bosat uden for Region Hovedstaden bruger naturen flere gange om ugen eller oftere. Blot 15 % blandt danskere i Region Hovedstaden bruger naturen hver dag og 15 % svarer omvendt, at de bruger naturen sjældnere.

Kvinder nyder tilsyneladende oftere synet af alt det grønne i naturen. I hvert fald svarer flere kvinder end mænd, at de oftere bruger naturen til at kigge på, dyrke motion, samle bær, frugt og. lign. samt badning, mens 17 % af mændene bruger naturen til jagt og fiskeri (modsat 4 % blandt kvinder) Danskere mellem 18 og 34 år bruger oftere end gennemsnittet naturen til motion og badning, mens 45+ segmentet svarer oftere end gennemsnittet, at de bruger naturen til rekreation og til at kigge på.

Kysterne og skovene er det, som flest bedst kan lide ved den danske natur. På tredjepladsen finder vi landskabet efterfulgt af dyrelivet. Mænd svarer oftere end kvinder, at søerne er det bedste ved dansk natur. Kvinder svarer oftere end mænd, at markerne, duften, dyrelivet og landskabet er det bedste ved den danske natur.

Til spørgsmålet om staten bør understøtte udviklingen af den danske natur, svarer 64 % af danskerne ja tak. Danskerne bosat i region Hovedstaden svarer oftere ‘ja’, mens danskerne bosat i Region Syddanmark og Region Nordjylland oftere svarer ‘nej’ til spørgsmålet om, om staten bør støtte udviklingen af den danske natur. For danskere, der stemmer på ‘Rød blok’* svarer 81 % ‘ja’, mens der blandt de, der stemmer på ‘Blå blok’** er 56 %, der svarer ‘ja’ til spørgsmålet.

De forskellige svar viser, at naturen kan bruges til mange gøremål. Fx svarer 6 %, at de bruger naturen til at dyrke sex i, og det er fuldstændig samme procenttal som i 2013.

*Rød blok = A, B, F, Ø, Å

**’Blå blok’ = C, I, K, O, V

Fakta om undersøgelsen:

Landbrug & Fødevarer har bestilt undersøgelsen.

Metode: Online interviews i Norstats panel

Timing: Gennemført i maj 2016

Stikprøve: n = 1.028 interviews

Målgruppe: Repræsentativt for den danske befolkning, 18-70 år

Kontakter

For yderligere information kontakt venligst Dorte Kofoed, Pressekonsulent, Landbrug & Fødevarer på telefon: 51561401

Vedhæftede filer

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra L&F

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum