Codan Forsikring

Analyse: Coronavirus betyder markant færre uheld og usædvanligt skadesbillede

Del
I marts måned er antallet af blandt andet bilskader, sportsskader og indbrud faldet med op til 65% som følge af nedlukningen af Danmark. En af forklaringerne er, at vi dyrker mindre sport sammen, men man skal fortsat huske at passe på kroppen, hvis man kaster sig over gør-det-selv-projekter i påsken, påpeger skadedirektør i Codan.

En ny analyse fra forsikringsselskabet Codan, som har gennemgået skadestatistik for marts, viser et markant fald i antallet af skader som følge af tiltagene for at mindske smittespredelsen af coronavirus i Danmark. 

I analysen er stastitikken over anmeldelser sammenlignet med det gennemsnitlige niveau for perioden de seneste år, og resultat viser tydeligt, at skadesbilledet i marts 2020 ser udsædvanligt ud på en række områder:

Skader på indbo

Skader, hvor indboforsikringen er aktiveret, er faldet med 40%.

"Hovedårsagen er, at antallet af anmeldte indbrud til Codan er faldet med 65%, og at simpelt tyveri og cykeltyveri er faldet med 50%. Til gengæld ligger elektronikskader og de skader, der opstår uventet og øjeblikkeligt, på samme niveau som normalt," siger Henrik Bundgaard, skadedirektør i Codan. 

"Med så mange danskere hjemme er det ikke overraskende, at der er færre indbrud, men man kunne forvente en stigning i andre skader, når vi bruger vores hjem, køkken og elektronik meget mere for tiden," siger han. 

Bilskader

Antallet af bilskader for privatpersoner er faldet med 30%.

”Antallet af ulykker i trafikken er reduceret som følge af, at vi kører meget mindre. Det markante fald i antallet af skader dækker over færre reelle skader, men også at en del forsikringskunder venter med at tage på værksted til samfundet genåbnes," siger Henrik Bundgaard. 


Ulykker og tandskader

Ulykkesforsikringsskader er faldet med 50%.

”Udviklingen dækker over, at anmeldte tandskader er faldet med 65%, som skyldes, at de fleste tandlæger er lukket. Reduktionen på ulykkesområdet dækker også over, at anmeldte skader med invaliditet er faldet med 50%, primært fordi vi dyrker meget mindre sport sammen. Det handler primært om skader på ryg, hoved, arme og ben," siger Henrik Bundgaard, skadedirektør i Codan.

”På ulykkesområdet kan vi endnu ikke se en stigning i antallet af ulykker som følge af gør-det-selv-projekter i hus og have, som mange kaster sig ud i på denne tid af året.
Vi ser ellers normalt en stigningen i antallet af denne type skader på dette tidspunkt af året. Der kan derfor kun lyde en venlig påmindelse til danskerne om at passe på sig selv og hinanden, når mange i påsken går i gang med at jonglere med det, der er hentet i byggemarkeder og på planteskoler,” siger han.

Nøgleord

Billeder

Information om Codan Forsikring

Codan Forsikring
Codan Forsikring
Midtermolen 7
2100 København Ø

3355 5555https://www.codan.dk/

Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.

Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Undgå skader: Træn op til skiferien - nu!16.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Hvis du vil undgå at blive en de mange danskere, der hvert år kommer til skade med knæ, skuldre, albuer og kraveben under skiferien, skal du i gang med træning i god tid. Med andre ord: Det er nu, du skal i gang. Sådan lyder opfordringen fra forsikringsselskabet Codan, hvis fageksperter her viderebringer en række gode træningsråd. Som en ekstra service for de rejselystne kunder, er rejseforsikringen udvidet med et pandemi-tillæg, ligesom det er muligt at tilgå online læge uanset, hvor i verden man rejser hen.

Den søde juletid er brandfarlig1.12.2023 09:35:50 CET | Pressemeddelelse

December byder traditionelt på flere end dobbelt så mange ildebrande i danske hjem end november, selv om tendensen de senere år er faldende, viser opgørelse fra Codan. Den øgede brug af alternative varmekilder som følge af energikrisen knækkede dog den positive kurve sidste år. Forsikringsselskabet opfordrer derfor til forsigtighed i omgangen med juledekorationer og levende lys i almindelighed – og bioethanol i særdeleshed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye