Amerikansk klassiker i ny oversættelse

Deres øjne så mod Gud udkom sidst i dansk oversættelse i 1946 under den noget upræcise titel Sort kærlighed, men nu kan den læses i ny oversættelse ved Juliane Wammen. Nyoversættelsen er desuden forsynet med et forord af Zadie Smith, der understreger, at romanen stadig er aktuel i vores tid.
Da 16-årige Janie bliver taget i at kysse med den uregerlige Johnny Taylor i 1920’ernes Florida, gifter hendes bedstemor hende væk til en ældre mand med 60 tønder land. Janie går igennem to kvælende ægteskaber, som ikke tillader hende at være sig selv, ikke lader hende opleve kærlighed og frihed, men tøjrer hende med vold, tvang og overvældende patriarkalsk magt. Da hun endelig møder sine drømmes udkårne, tilbyder han hende ikke guld og jord, men en lille pose blomsterfrø.
”Dette er en smuk roman om sjælfuldhed. At det er tilfældet, kan Hurstons evner tage æren for. Hun får ”kultur” – denne langsomme og partikulære og kunstige sammenvoksning af vaner og omstændigheder – til at virke som noget lige så naturligt og organisk og smukt som en solopgang. Hun får ”sort kvindelighed” til at virke som en reel og håndgribelig egenskab, en kerne jeg næsten kan tro på, at jeg deler, hvor usandsynligt det end er, med millioner af andre komplekse individer på tværs af århundreder og kontinenter og sprog og religioner.”
– Fra Zadie Smiths forord
ZORA NEALE HURSTON (1891-1960) var amerikansk forfatter og antropolog. Hun blev født i Alabama, men familien flyttede til Eatonville, Florida, i 1898. Hurston var en central del af The Harlem Renaissance. Deres øjne så mod Gud blev hendes uden sammenligning mest populære værk.
Fakta om romanen:
Deres øjne så mod Gud
Forfatter: Zora Neale Hurston
Oversat af: Juliane Wammen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740670875
Sidetal: 256
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 11. januar 2023
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Brug de vildt sunde urter17.3.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
VILDT SUNDT hylder de mange magiske, interessante og spiselige planter, der findes, og inviterer dig til at opleve, hvad et drys af urternes magi kan gøre for en ret og ikke mindst dit velbefindende. Michelle Faust Lang Berthels har en ufattelig stor og varm begejstring for planter, urter og krydderier og mener, at det aldrig er for sent at gå på opdagelse i naturens eget skatkammer. Derfor har hun skrevet "Vildt sundt," der kombinerer urtehåndbog og kogebog.
Michael Larsen er på jagt efter evig ungdom i sin nye thriller14.3.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med "Dragenotatet" udfordrer Michael Larsen endnu engang genrekonventionerne for krimi- og spændingsromaner. I sin videnskabskrimi byder han på mere end makabre mord, psykopatiske mordere og helte. Han leder efter tilværelsens mysterier og spørger, hvad vi reelt kan vide os sikre på.
Ukrainsk-hollandsk roman om et sted på jorden, der aldrig rigtig får fred7.3.2023 12:15:36 CET | Pressemeddelelse
Under 2. Verdenskrig blev forfatter Lisa Weedas mormor taget til fange i Ukraine af tyskerne og tvunget til at arbejde på en fabrik med at fremstille Zyklon B gas til kamrene. Da krigen sluttede, rejste hun til Holland i stedet for at vende hjem til Luhansk. Her stiftede hun familie. Og her begynder Lisa Weedas debutroman om hendes ukrainske slægt.
Danske udvandrere kæmpede i krigen i Sydafrika3.3.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
I slutningen af 1800-tallet drog danskere og andre skandinaver til Sydafrika, som følge af de omfattende guld- og diamantfund i landet, i håbet om at skabe en bedre tilværelse. Udvandrerne kom i klemme i en konflikt, der udviklede sig til Den Anden Boerkrig, og deres dramatiske historie er ikke tidligere blevet samlet og fortalt. Det gør historiker Peter Agerbo Jensen nu noget ved med bogen "I Krig under Sydkorset."
Da helligdage blev brugt til tant og fjas2.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alt var ikke slid og slæb fra morgen til aften i middelalderen. "Fritid og forlystelser – træning, morskab og tidsfordriv i middelalderen" er titlen på Kåre Johannessens nye bog, der viser, at også i middelalderen var der tid til tant og fjas.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum