Aalborg Universitet

Alzheimerforeningen hædrer to AAU-forskere

Del
Forskere fra musikterapi på Aalborg Universitet har gennem flere år gjort en særlig indsats i forhold til demensområdet. Det har Alzheimerforeningen og Alzheimer-forskningsfonden nu anerkendt med en hæderspris til postdoc Aase Marie Ottesen og forskningsstøtte til ph.d.-studerende Julie Kolbe Krøier.
Foto: Alzheimerforeningen
Foto: Alzheimerforeningen

Alzheimerforeningen og den uafhængige Alzheimer-forskningsfond har netop anerkendt dansk forskning inden for demensområdet med uddeling af både priser og forskningsstøtte til udvalgte projekter. I den forbindelse har postdoc Aase Marie Ottesen fra musikterapi ved Institut for Kommunikation og Psykologi modtaget den ene af to hæderspriser på 100.000 kr. for sin særlige indsats for demensområdet. Hun har således både i sit ph.d.-projekt fra 2014 og i sit aktuelle forskningsprojekt arbejdet med at integrere sang og musik i hverdagspraksis på plejehjem og udvikler lige nu en manual til institutioner og tværfaglige personalegrupper, så de kan få inspiration til at implementere og forankre sang og musik i rehabiliteringsindsatsen.

- Jeg er meget beæret over at modtage forskningsprisen. Det betyder utroligt meget for mig at få en sådan anerkendelse. Jeg ser det som meget betydningsfuldt i forhold til at kunne fortsætte forskningen inden for udvikling af psykosociale omsorgsmetoder og rehabilitering, siger Aase Marie Ottesen.

Musik til mennesker med svær demens
Derudover har ph.d.-studerende Julie Kolbe Krøier ligeledes fra musikterapi ved Institut for Kommunikation og Psykologi modtaget 500.000 kr. i støtte til sit ph.d.-projekt, hvor hun undersøger, hvordan musik kan bruges tværfagligt i forhold til brugere med svær demens.

- Jeg er glad for anerkendelsen. Det er rigtigt dejligt, at den humanistiske forskning i demens bliver støttet og anerkendt, siger Julie Kolbe Krøier, som har beskæftiget sig med demensomsorg gennem de sidste 15 år både som klinisk musikterapeut og som udviklingsmusikterapeut, hvor hun har støttet sosu-personale i at bruge musik i plejen. Derudover er hun også koordinator for det nationale netværk for musikterapeuter inden for demensomsorgen.

Fakta:

- I sit forskningsprojekt samarbejder Aase Marie Ottesen med Plejecenter Sølund, Københavns Kommune, Demenscenter Skovgården, Mariagerfjord Kommune, Strandgården, Hus 22 og 26, Frederikshavn Kommune og Demensenheden, Vejle Kommune. Læs mere på: http://www.musikogdemens.aau.dk/

- Julie Kolbe Krøiers forskningsprojekt hedder ”Exploring person attuned musical interactions between carers and persons with moderate to severe dementia living in nursing homes” og løber frem til 2021. Læs mere om projektet: https://www.musictherapy.aau.dk/Pami

- Alzheimerforeningen og Alzheimer-forskningsfonden støttede i alt ni forskningsprojekter. Læs mere på: https://www.alzheimer.dk/nyheder/2018/forskere-faar-alzheimerpris-for-saerlig-indsats/


- Læs mere om musikterapi til demensramte på www.musikterapi.aau.dk/cedomus

Kontakter

Aase Marie Ottesen på tlf.: 2926 6814 eller på e-mail: aamo@hum.aau.dk
Julie Kolbe Krøier på e-mail: jukk@hum.aau.dk
Pressekontakt på AAU, Susanne H. Knudsen, på tlf.: 2960 9872 eller på e-mail: shk@hum.aau.dk

Billeder

Foto: Alzheimerforeningen
Foto: Alzheimerforeningen
Download

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye