Danske Andelskassers Bank A/S

Alma Lund Høj ansat som ny direktør for direktionssekretariatet i Danske Andelskassers Bank A/S

Del
Pr. 1. november har Danske Andelskassers Bank A/S ansat Alma Lund Høj som ny direktør for bankens direktionssekretariat. Hun bliver dermed ansvarlig for afdelingerne jura, kommunikation og marketing samt HR og compliance.

Alma Lund Høj kommer fra en stilling som Investor Relations- og sekretariatschef i Nordjyske Bank (i dag en del af Ringkøbing Landbobank), hvor hun blandt andet har været ansvarlig for at opbygge et velfungerende ledelsessekretariat omkring direktion og bestyrelse og har derudover stor erfaring med det juridiske arbejde i et børsnoteret pengeinstitut.

Alma er uddannet MBA og har været ansat i banksektoren, siden hun startede som kunderådgiver i Danske Bank i 1986. Efterfølgende gjorde hun karriere i Nørresundby Bank i en årrække, indtil hun i 2012 blev sekretariatschef og risikoansvarlig i Nordjyske Bank. De følgende år besad hun stillinger som blandt andet underdirektør i Nordjyske Bank i 2014 og Investor Relations- og risikochef i 2015, før hun i 2017 blev udnævnt til Investor Relations- og sekretariatschef. 

"Andelskassen er inde i en positiv udvikling og står nu godt efter nogle hårde år under finanskrisen. Der har været arbejdet intensivt med at optimere banken de senere år, og jeg ser frem til at være med på den videre rejse, hvor Andelskassen styrkes endnu mere. Jobbet som direktør for direktionssekretariatet er for mig utroligt spændende og udfordrende, da der både er fagområder, som jeg har beskæftiget mig meget med tidligere, og fagområder, som er forholdsvis nye for mig. Jeg glæder mig til at samle nogle funktioner, så de kan fungere som en enhed såvel som forskellige fagområder. Min baggrund og ballast fra pengeinstitutsektoren er bred og solid, og det giver mig en god forståelse for de forskellige fagområders indhold og påvirkning af hinanden, så jeg bedst muligt kan optimere samarbejdet på tværs af fagområderne," siger Alma Lund Høj om sit nye job.

Privat bor Alma i Aalborg sammen med sin mand og deres to drenge på 15 og 17 år. Fritiden går hovedsageligt med kajakroning og vinterbadning, når tiden er til det, samt gerne lidt løb og fitness.

Kontakter

Ønskes yderligere information, kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen i Danske Andelskassers Bank kontaktes på telefon 87 99 30 33 / mobil 23 72 55 70 eller pr. mail tmp@dabank.dk.

Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank A/S
Baneskellet 1, Hammershøj
8830 Tjele

https://www.andelskassen.dk

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye