Alm. Brand Group ansætter ny investeringsdirektør
Thorsten Meyer Larsen, der kommer med en stærk ledelsesmæssig og faglig baggrund i den finansielle sektor, tiltræder som ny investeringsdirektør i Alm. Brand Group.

Thorsten Meyer Larsen, 42, tiltræder 14. august som investeringsdirektør i Alm. Brand Group. Den 42-årige økonom kommer med en stærk ledelsesmæssig såvel som faglig baggrund fra bl.a. Danmarks Nationalbank og træder ind i forsikringskoncernens Økonomiledelse.
Her bliver hans opgave at videreudvikle investeringsområdet, der spiller en helt central rolle i Alm. Brand Group.
”Der er ingen tvivl om, at vi med Thorsten får en top-kompetent profil på stolen. Han trækker bl.a. på 10 års erfaring fra Danmarks Nationalbank, hvor han senest bestred rollen som investeringsdirektør, hvilket også vidner om, at han er vant til at navigere i svære og komplekse områder. Lige så vigtigt er det, at hans menneskelige og ledelsesmæssige kompas er korrekt indstillet, og jeg er derfor ikke i tvivl om, at Thorsten kommer til at gøre en kæmpe positiv forskel – først og fremmest for investeringsområdet, men også for koncernen generelt,” fortæller Andreas Ruben Madsen, der er CFO i Alm. Brand Group.
Han peger på, at investeringsområdet bidrager væsentligt til koncernens bundlinje, og at det derfor er afgørende kontinuerligt at dyrke, udnytte og videreudvikle potentialet.
”Som forsikringsselskab er varetagelsen af investeringsporteføljen helt afgørende for vores samlede performance som koncern. Med sammenlægningen af Alm. Brand og Codan blev vi den næststørste spiller på skadesforsikringsmarkedet herhjemme, hvorfor investeringsaktiverne voksede tilsvarende til ca. 23. mia. kr. Det er derfor et område, der kræver høj prioritering i Alm. Brand Group. Med ansættelsen af Thorsten giver vi nu investeringsområdet et ekstra løft og sikrer, at vi udnytter og maksimerer potentialet til glæde for både koncernen og vores aktionærer,” tilføjer Andreas Ruben Madsen.
Let at sige ja
Thorsten Meyer Larsen indledte karrieren i Finansministeriet, inden han senere rykkede til Danmarks Nationalbank, hvor han gennem de 10 års ansættelse bl.a. nåede at være chef for statsgælden og senest var chef for investeringerne i valutareserven.
Thorsten Meyer Larsen har siden været Head of ESG i BankInvest og senest arbejdet i Nykredit Wealth Management som ekstern konsulent.
”Det har virkelig været spændende at følge den udvikling, som Alm. Brand – og nu Alm. Brand Group – har været igennem de seneste år. Danmark har en ny nr. 2 på det danske skadesforsikringsmarked. Det er bestemt noget, der bliver lagt mærke til rundt omkring, og det var meget let at sige ja, da jeg fik forelagt muligheden for at blive en del af den udvikling,” fortæller Thorsten Meyer Larsen.
”Jeg glæder mig meget til at fortsætte det gode arbejde, som allerede er godt i gang, og samtidig også være med til at videreudvikle investeringsområdet i Alm. Brand Group over de kommende år. Det er et område, som med sammenlægningen er rykket ind i en større liga – hvilket gør det naturligt at sikre sig, at investeringsprofil og prioriteter er, hvor de skal være. Det gælder også inden for ESG, der er et område i rivende udvikling. Det bliver fantastisk at komme i gang, og jeg vil på den korte bane især se frem til at møde de mange nye, dygtige kolleger i både Investering og resten af Alm. Brand Group,” siger Thorsten Meyer Larsen.
Om Thorsten Meyer Larsen
Bor i Jægersborg med sin kone Louise, deres to børn på 11 og 8 år og en få måneder gammel golden retriever. Fritiden går især med familie, hund og sport, for tiden især padel tennis.
CV
2023: Ekstern konsulent i Wealth Management, Nykredit
2022-2023: Head of ESG, BankInvest
2021-2022: Chef for Valutareserven (Chief Investment Officer), Danmarks Nationalbank
2019-2021: Chef for Pengepolitiske Operationer og Statsgæld, Danmarks Nationalbank
2016-2019: Chef for Investor Relations & Risk, Statsgæld, Danmarks Nationalbank
2013-2016: Senior Advisor, Statsgæld, Danmarks Nationalbank
2012-2013: Dealer/Portfolio Manager, Danmarks Nationalbank
2008-2011: Fuldmægtig, Finansministeriet
Kontakter
Mikkel NikolajsenPressechefAlm. Brand Group
Tlf:+4522185711abmink@almbrand.dkBilleder

Om Alm. Brand Group
Alm Brand Group er en fælles, toneangivende dansk forsikringskoncern, der består af Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Fire stærke brands, der med flere end 700.000 kunder udgør Danmarks næststørste skadesforsikringsselskab.
I Alm. Brand Group er skadesforsikring vores kerneområde, og vi ønsker at sætte standarden inden for skadesforsikring og have det lange blik for samfundets udvikling, ligesom vi er vores rolle og ansvar for at fremme forebyggelse og bæredygtighed bevidst.
Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede, og vi leverer forsikringer til privatkunder, landbrug og virksomheder i alle størrelser.
Se Alm. Brand Forsikrings nyhedsrum
Se Codan Forsikrings nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Alm. Brand Group lancerer strategi frem mod 2028: Unfolding the scale potential18.11.2025 07:27:00 CET | Pressemeddelelse
Med strategien vil Alm. Brand Group bygge videre på koncernens stærke fundament og skabe den største organiske forbedring i forsikringsresultatet i koncernens historie. Vejen dertil bygger på yderligere skalafordele og flere helkunder gennem en styrket kundeoplevelse. Samtidig forventer koncernen at bruge omkring 100 mio. kr. til at lancere et loyalitetsprogram til sine privatkunder.
Alm. Brand Group ruller klimasikringsplan ud til udsatte boligejere5.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
For at hjælpe de mest udsatte boligejere udvider Alm. Brand Group nu sit klimasikringstilbud ”Klimaklar” til mere end 600 husstande på landsplan.
Alm. Brand Group henter ny direktør til at lede sit Kundecenter27.10.2025 12:02:22 CET | Pressemeddelelse
Alm. Brand Group, der omfatter Codan, Alm. Brand, Privatsikring og Erhvervssikring, har ansat 53-årige Christian Jensen som direktør for koncernens Kundecenter Privat, der betjener koncernens mange privatkunder.
En uforberedt national krise: Hundredtusinder lades i stikken når vandet stiger22.10.2025 07:12:37 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er blandt Europas mest sårbare lande over for oversvømmelser, men er langt bagefter med tilpasningen til fremtidens stormfloder og skybrud, konkluderer en ny rapport. Forskere og forsikringsdirektør sender skarp advarsel.
Alm. Brand Group ansætter ny direktør i Skade med ansvar for Indbo, Rejse & Dyr10.9.2025 10:15:42 CEST | Pressemeddelelse
Mathias Kjær Sigvaldason er fra 1. november 2025 ny direktør i Alm. Brand Group. Han kommer fra en stilling som skadedirektør i Alka og får i sit nye job ansvar for Indbo, Rejse & Dyr i Skade.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum