Alm. Brand Forsikring A/S

Alm. Brand tilbyder krisehjælp til ukrainske ansatte og familier på flugt

Del
Alm. Brand udvider dækningen for både privat- og erhvervskunder, så ukrainske flygtninge, der får husly i private hjem, og ukrainske ansatte samt deres familier bliver forsikret og kan benytte psykologisk krisehjælp.

Som følge af krigen i Ukraine udvider Alm. Brand en række forsikringsdækninger for at kunne hjælpe ukrainere og danskere med relationer til landet. Det gælder ukrainske flygtninge, som vores kunder åbner deres hjem for, og ukrainske ansatte hos virksomheder, der er forsikret hos Alm. Brand, samt deres familier.

Indboforsikringen hos Alm. Brand udvides således, at ukrainske flygtninge, der får husly hos vores kunder, er dækket på samme vilkår som resten af husstanden. Derudover får både eksisterende kunder og flygtninge tilbud om psykologisk krisehjælp.

Da Alm. Brand samtidig forsikrer omkring en tredjedel af alle landbrug, og mange af vores landbrugskunder har ukrainske ansatte, sætter vi også ekstraordinært ind her. De ukrainske ansatte og deres familier, der flygter til Danmark, får mulighed for at modtage psykologisk krisehjælp.

"Situationen i Ukraine berører os alle dybt, og vi forventer, at flere af vores kunder vil blive direkte involveret, fordi de hjælper med at huse flygtninge eller vil tage særligt hånd om deres ukrainske ansatte. Det vil vi gerne støtte dem i, og det gør vi ved at give dem ro i maven om, at de er sikret og kan få den hjælp, de har behov for," siger Rasmus Werner Nielsen, adm. direktør i Alm. Brand.

For udvidelsen af indboforsikringen gælder det, at dækningen er gældende så længe flygtningen bor på adressen og foreløbigt frem til årets udgang.

Tilbuddet om psykologisk krisehjælp gælder foreløbigt i perioden frem mod 30.6. 2022.

Sådan udvider Alm. Brand forsikringerne:

Indboforsikring:

  • Indboforsikringen udvides til at dække ukrainske flygtninge, der tager midlertidigt ophold hos personer med en indboforsikring hos Alm. Brand. De ukrainske flygtninge vil være dækket på samme måde som den resterende husstand og vil være omfattet af samme tilvalgsdækninger. De ukrainske flygtninge er samtidig dækket af ansvarsforsikringen. 

  • Kunder med en indboforsikring i Alm. Brand, der har familie, venner eller pårørende i Ukraine, som er ramt af krigen, kan desuden modtage psykologisk krisehjælp, ligesom ukrainske flygtninge, der tager ophold hos personer, der på samme vis er kunder i Alm. Brand, kan også modtage Psykologisk krisehjælp. 

 Arbejdsskadeforsikring:

  • Landbrugskunder med en indbo- og arbejdsskadeforsikring tilbydes psykologisk krisehjælp til ukrainske ansatte og deres herboende ægtefælle og børn, ligesom ukrainske flygtninge, der tager ophold hos ukrainske familier, hvis arbejdsgiver er kunde i Alm. Brand, også tilbydes psykologisk krisehjælp.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Alm. Brand Forsikring A/S

Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand Forsikring A/S
Midtermolen 7
2100 København Ø

35 47 47 47https://www.almbrand.dk/

Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.

Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.

Se Alm. Brand Groups nyhedsrum

Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S

Alm. Brand: Forbered dig på det værste i morgen2.1.2024 15:02:10 CET | Pressemeddelelse

Meteorologerne varsler om voldsomt vejr i store dele af landet i morgen med både kraftig regn, kraftig blæst og store snemængder. Erfaringerne hos Alm. Brand viser, at snestorm ofte betyder biler i rabatten, sammenstød, piskesmæld og helt uforudsigelige forhold på vejene. Rådet fra skadesdirektør Henrik Bundgaard i Alm. Brand er derfor: Bliv hjemme, hvis det er muligt, og hvis du endelig skal afsted, så tag en skovl og et tæppe med.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye