Alm. Brand: Tag skovl, tæppe og en opladt mobil med i bilen

Sne, storm og snedriver på over en meter hen over vejene. Det kan blive virkelighed for store dele af Danmark fra i aften, og det har fået skadesdirektør i Alm. Brand Henrik Bundgaard til at frygte trafikkaos og bilulykker på stribe, når sneen nærmer sig landet.
"Sne og storm er en rigtig dårlig cocktail for trafikken. Vinden kan få sneen til at fyge og pakke sig, og ofte lægger sneen sig som dynger over vejen, og forholdene kan ændre sig på få meter. Vores erfaring er, at sådanne forhold gør, at biler nemt kører i rabatten, støder sammen med andre, ligesom vi også ofte ser personskader som fx piskesmæld, hvis man ikke er meget opmærksom," siger Henrik Bundgaard. Han peger på, at netop fordi kalenderen er skiftet til marts, og vi i weekenden kunne mærke solen varme i ansigtet, så kan et pludseligt vejrskifte komme bag på os – og nogen har måske allerede taget vinterdækkene af bilen.
Vi forventer trafikale udfordringer
"Vi forventer, at snestormen og udsigten til snevejr over det meste af landet vil give en del trafikale udfordringer over hele landet. Derfor anbefaler vi at stå tidligere op i morgen og komme afsted i god tid, så du ikke behøver køre stærkt – og hvis du har mulighed for at arbejde hjemme, så kunne det være en rigtig god ide," siger Henrik Bundgaard. Han peger på, at netop med snestorme, så kan der være store lokale forskelle på snemængden, der er faldet. Selvom der er tørvejr, hvor du bor, så kan der være snekaos få kilometer væk.
"Det lumske ved den slags vejr er, at det er så forskelligt, hvor og hvor meget det rammer. Vejen kan være fin og tør et sted, og når du kommer rundt om et sving, så kan der ligge en meter drivsne på tværs af vejen. Så det er med at køre forsigtigt og passe på," siger Henrik Bundgaard.
Husk tæpper, skovl og mobiltelefon
Han anbefaler derfor også, at man forbereder sig, hvis man begiver sig ud på vejene under en snestorm eller snestorm-lignende forhold. Det betyder tæpper i bilen, en skovl til at grave bilen fri, hvis uheldet er ude samt en opladt mobiltelefon og noget mad og drikke. Man kan nemlig ikke nødvendigvis forvente hurtig hjælp, hvis uheldet er ude.
"Vejhjælpen kan godt blive presset meget på tirsdag, hvis det bliver slemt, selvom al mandskab er på arbejde. Der kan være rigtig mange biler, der har brug for hjælp til at blive trukket fri eller transporteret på værksted. Så det er en god ide at forberede sig på, at der kan være ventetid," siger Henrik Bundgaard.
Gode råd, hvis du har brug for at bevæge dig ud i trafikken:
1. Tænk dig godt om, når du kører og sænk farten.
2. Stå tidligere op end normalt og kom afsted i god tid, så du ikke behøver at presse farten på vejen.
3. Har du sommerdæk på, så skal du være meget forsigtig, og vi anbefaler, at du lader bilen stå og tager offentlig trafik.
4. Vær forberedt med tæpper i bilen, skovl samt en opladt mobiltelefon.
5. Hav telefonnummeret med på Vejhjælp, hvis du får brug for det.
Kontakter
Mikael Winkler
Tlf:+4520363831abmiwe@almbrand.dkMikkel NikolajsenPressechef
Tlf:22185711abmink@almbrand.dkBilleder

Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Det går galt for mange i foråret: Eksplosion i antal skader30.3.2023 15:23:47 CEST | Pressemeddelelse
Påsken og foråret er på trapperne, vejrudsigten siger sol, og mange danskere er klar til at myldre ud i det gode vejr for at ordne haven, lege med børnene på trampolinen, gyngestativer og løbehjul. Det giver travlhed hos forsikringsselskabet Alm. Brand, der hvert år ser en eksplosiv stigning i antallet af skader fra marts til april inden for havearbejde, motion og leg.
Alm. Brand indgår partnerskab med ny lade-operatør til elbiler29.3.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet Alm. Brand har indgået et samarbejde med Greenbow – en ny udfordrer på markedet for opladning af elbiler. ’Det skal være nemt, ligetil og enkelt at køre elbil. Det kan vi være med til at understøtte med dette partnerskab,’ lyder det fra Kristian Hjort-Madsen, koncerndirektør for Privat i Alm. Brand, der også satser på, at det nye samarbejde giver flere nye kunder med elbil hos forsikringsselskabet.
Alm. Brand knytter online fysioterapi til sundhedsforsikringen7.3.2023 08:57:48 CET | Pressemeddelelse
Det skal være nemmere og hurtigere at komme fx ryg-, nakke- og skulderskader til livs. I takt med at danskerne i højere og højere grad har taget video-konsultationer til sig, udvider Alm. Brand Group nu sundhedsforsikringen med et tilbud om online fysioterapi.
Så galt gik det i uge 7 og 8: De unge kom mest til skade på ski1.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Især børn og unge kom til skade på skiferien i uge 7 og 8 – med knæene. Kør forsigtigt efter corona-pausen, og husk at træning også er for børn og teenagere, lyder rådet fra Alm. Brand til de danskere, der endnu har årets skiferie til gode.
Pas på stormen Otto - Alm. Brand øger beredskab16.2.2023 10:39:14 CET | Pressemeddelelse
DMI har navngivet den kommende storm, der rammer den jyske vestkyst fredag eftermiddag, og som ventes at have styrke som stormen Nora, der ramte landet for næsten præcis et år siden. Alm. Brand har indkaldt ekstra mandskab hen over hele weekenden. Skadechef opfordrer især borgere på den nordjyske vestkyst til at tage særlige forholdsregler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum