Alm. Brand: Tag skovl, tæppe og en opladt mobil med i bilen
6.3.2023 14:01:59 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Sne, storm og snedriver på over en meter hen over vejene. Det kan blive virkelighed for store dele af Danmark fra i aften, og det har fået skadesdirektør i Alm. Brand Henrik Bundgaard til at frygte trafikkaos og bilulykker på stribe, når sneen nærmer sig landet.
"Sne og storm er en rigtig dårlig cocktail for trafikken. Vinden kan få sneen til at fyge og pakke sig, og ofte lægger sneen sig som dynger over vejen, og forholdene kan ændre sig på få meter. Vores erfaring er, at sådanne forhold gør, at biler nemt kører i rabatten, støder sammen med andre, ligesom vi også ofte ser personskader som fx piskesmæld, hvis man ikke er meget opmærksom," siger Henrik Bundgaard. Han peger på, at netop fordi kalenderen er skiftet til marts, og vi i weekenden kunne mærke solen varme i ansigtet, så kan et pludseligt vejrskifte komme bag på os – og nogen har måske allerede taget vinterdækkene af bilen.
Vi forventer trafikale udfordringer
"Vi forventer, at snestormen og udsigten til snevejr over det meste af landet vil give en del trafikale udfordringer over hele landet. Derfor anbefaler vi at stå tidligere op i morgen og komme afsted i god tid, så du ikke behøver køre stærkt – og hvis du har mulighed for at arbejde hjemme, så kunne det være en rigtig god ide," siger Henrik Bundgaard. Han peger på, at netop med snestorme, så kan der være store lokale forskelle på snemængden, der er faldet. Selvom der er tørvejr, hvor du bor, så kan der være snekaos få kilometer væk.
"Det lumske ved den slags vejr er, at det er så forskelligt, hvor og hvor meget det rammer. Vejen kan være fin og tør et sted, og når du kommer rundt om et sving, så kan der ligge en meter drivsne på tværs af vejen. Så det er med at køre forsigtigt og passe på," siger Henrik Bundgaard.
Husk tæpper, skovl og mobiltelefon
Han anbefaler derfor også, at man forbereder sig, hvis man begiver sig ud på vejene under en snestorm eller snestorm-lignende forhold. Det betyder tæpper i bilen, en skovl til at grave bilen fri, hvis uheldet er ude samt en opladt mobiltelefon og noget mad og drikke. Man kan nemlig ikke nødvendigvis forvente hurtig hjælp, hvis uheldet er ude.
"Vejhjælpen kan godt blive presset meget på tirsdag, hvis det bliver slemt, selvom al mandskab er på arbejde. Der kan være rigtig mange biler, der har brug for hjælp til at blive trukket fri eller transporteret på værksted. Så det er en god ide at forberede sig på, at der kan være ventetid," siger Henrik Bundgaard.
Gode råd, hvis du har brug for at bevæge dig ud i trafikken:
1. Tænk dig godt om, når du kører og sænk farten.
2. Stå tidligere op end normalt og kom afsted i god tid, så du ikke behøver at presse farten på vejen.
3. Har du sommerdæk på, så skal du være meget forsigtig, og vi anbefaler, at du lader bilen stå og tager offentlig trafik.
4. Vær forberedt med tæpper i bilen, skovl samt en opladt mobiltelefon.
5. Hav telefonnummeret med på Vejhjælp, hvis du får brug for det.
Kontakter
Mikael Winkler
Tlf:+4520363831abmiwe@almbrand.dkMikkel NikolajsenPressechef
Tlf:22185711abmink@almbrand.dkBilleder

Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand advarer om vildt vejrskifte, der kan koste dig store skader19.2.2026 15:02:40 CET | Pressemeddelelse
DMI varsler et markant vejrskifte i weekenden, hvor frost og sne bliver afløst af plusgrader og regn. Den kombination øger risikoen for vandskader markant. Forsikringsselskabet Alm. Brand opfordrer nu boligejere til at fjerne sne og tjekke loftet for at undgå skader på boligen.
Alm. Brand oplever stor vækst i forsikringer mod vandskader19.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser en markant stigning i antallet af danskere, der sikrer deres hjem mod vandskader. Fra 2021 til 2025 er antallet af udvidet vandskadeforsikringer steget med 172 pct.
Der kommer hård frost i weekenden: Alm Brand med opfordring til sommerhusejere13.2.2026 10:13:50 CET | Pressemeddelelse
Tocifrede minusgrader rammer store dele af Danmark i weekenden. Sammen med sne og blæst skaber det ideelle betingelser for frostsprængte rør og alvorlige vandskader. Alm. Brand opfordrer derfor boligejere tjekke sommerhuset nu for at undgå frostsprængte rør.
Hver tiende dansker rejser på skiferie uden forsikring6.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at overraskende mange danskere tager på skiferie uden en rejseforsikring på trods af at skiferie er blandt de rejseformer, hvor risikoen for ulykker er størst. Ifølge forsikringsselskabet Alm. Brand kan det få alvorlige økonomiske konsekvenser, hvis uheldet er ude.
Alm. Brand advarer 190.000 kunder om snestorm og farlige kørselsforhold5.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
DMI har onsdag varslet kraftigt snevejr og snestorm fra torsdag eftermiddag til fredag for store dele af landet. Det kraftige snevejr kan føre til meget glatte veje, snefygning, lav sigtbarhed og farlige kørselsforhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
