Alm. Brand samler HR og Kommunikation under Claus Kappel Christensen
3.12.2020 09:00:00 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Press release

Alm. Brand står midt i en stor forandring med et skarpt fokus på forsikring og pension. Det kræver stærkt lederskab og endnu stærkere kultur at indfri ambitionerne.
Derfor samler Alm. Brand aktiviteterne i HR og Kommunikation i én enhed for at sikre, at Alm. Brand står bedst muligt rustet til at udvikle organisationen og understøtte forandringerne.
- En god og stærk kultur, dygtige ledere og klar kommunikation er afgørende for, at vi lykkes med at nå vores ambitioner de kommende år. HR og Kommunikation har allerede et tæt samarbejde, og vi har set gevinsterne ved en fælles tilgang. Det styrker vi nu yderligere ved at samle enhederne, siger Rasmus Werner Nielsen, adm. direktør i Alm. Brand.
Den nye afdeling, HR & Kommunikation, bliver ledet af Claus Kappel Christensen, der har været kommunikationsdirektør i Alm. Brand siden 1. januar i år.
- Når vi samler HR & Kommunikation, får vi et endnu bedre afsæt for at kunne støtte vores ledere i deres rolle i vores hastige forandringer, for at udvikle hele vores organisation, så vi kan møde behovet for nye kompetencer – og for at kunne tiltrække nye talenter med et stærkt og synligt brand, siger Claus Kappel Christensen.
Claus Kappel Christensen har inden han kom til Alm. Brand, bl.a. været pressechef og kommunikationschef for Nordea i Danmark og har ledet kommunikationsarbejdet for Nordea i Norden.
Contacts
Maria LindebergPressechef
Tel:24 99 84 55abmali@almbrand.dkImages

Documents
About Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Subscribe to releases from Alm. Brand Forsikring A/S
Subscribe to all the latest releases from Alm. Brand Forsikring A/S by registering your e-mail address below. You can unsubscribe at any time.
Latest releases from Alm. Brand Forsikring A/S
127 brande på ét år: Alm. Brand advarer mod batterier i hverdagsprodukter7.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mobiltelefoner, elcykler og bærbare computere kan udgøre en alvorlig brandrisiko, hvis lithiumbatterier bliver beskadiget eller håndteret forkert. Og næsten hver fjerde brand i mindre produkter med lithiumbatterier i 2025 opstod under opladning.
J-dag kan koste dyrt: Pas på tænderne, telefonen og trafikken6.11.2026 14:30:26 CET | Pressemeddelelse
Fredag aften går startskuddet til årets julefrokostsæson, når tusindvis af danskere samles til J-dag. Men en festlig aften kan også ende med fald, tandskader og ødelagte ejendele. Alm. Brand opfordrer til at passe på sig selv og hinanden, være opmærksom i trafikken og lade cyklen stå, hvis man har drukket.
Alm. Brand: Skift til vinterdæk nu før ventetiden bliver flere uger2.11.2026 09:52:27 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere venter med at skifte til vinterdæk, til frosten eller sneen rammer. Men så kan det være svært at få en tid på værkstedet. Derfor opfordrer Alm. Brand danskerne til allerede nu at booke tid til dækskifte og samtidig få tjekket, om dækkene er klar til vinteren.
Alm. Brand: ca. 100 skader efter Boelo trods kraftigt blæsevejr26.10.2026 13:03:42 CET | Pressemeddelelse
Stormlavtrykket Boelo bød i weekenden på både kraftig blæst og store mængder regn. Alm. Brand har foreløbig modtaget ca. 100 anmeldelser om blandt andet ødelagte vinduer, hegn og oversvømmede kældre.
Alm. Brand advarer landmænd: Få meter kan afgøre, om en batteribrand bliver en katastrofe25.9.2026 11:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for batterianlæg vokser i landbruget, hvor stadig flere ønsker at lagre strøm fra blandt andet solceller og udnytte energien mere fleksibelt. Men anlæggene medfører også en brandrisiko, som ifølge Alm. Brand ikke altid bliver tænkt tilstrækkeligt ind i placeringen, og det kan have store konsekvenser.
In our pressroom you can read all our latest releases, find our press contacts, images, documents and other relevant information about us.
Visit our pressroom
