Alm. Brand opnår flot resultat i tredje kvartal
4.11.2020 08:35:42 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Alm. Brand kommer ud af tredje kvartal med et tilfredsstillende resultat over en bred kam. Både resultaterne i forsikrings-, pensions- og bankforretningen viser fortsat fremgang, og koncernen leverer dermed et overskud på 302 mio. kr. før skat mod et overskud på 162 mio. kr. i samme kvartal 2019.
- Vi leverer et tilfredsstillende resultat, som er drevet af en positiv udvikling i den underliggende drift. Det vidner om, at vi har leveret i et kvartal, hvor Covid-19 har sænket aktiviteten i vores samfund, og mange af vores kollegaer fortsat arbejder hjemmefra og møder kunderne virtuelt. Jeg er imponeret over, hvad vi kan sammen, og hvordan mine kollegaer omstiller sig – indimellem dag for dag. Og samtidig har vi opnået en stigende kundetilfredshed. Det er jeg meget stolt af, siger adm. direktør i Alm. Brand Rasmus Werner Nielsen.
Alm. Brands salg af bankaktiviteterne til Sydbank er netop blevet godkendt af myndighederne, og med det langsigtede partnerskab forude vil kunderne kunne nyde godt af både Sydbanks brede tilbud af attraktive services og produkter og Alm. Brands forsikringsprodukter. Det samme gælder det strategiske partnerskab med Volkswagen Semler Finans Danmark, hvor omdrejningspunktet ligeledes er udviklingen af nye digitale løsninger til kunderne.
- Det positive resultat i koncernen giver Alm. Brand et godt afsæt til fortsat at styrke kundeoplevelsen, at implementere og eksekvere på de strategiske partnerskaber med Sydbank og VW Semler Finans Danmark, samt at videreføre den positive udvikling i den fortsættende forretning. Som koncern står vi i dag over for spændende forandringer, som vil være med til at forme Alm. Brand i de kommende år, siger Rasmus Werner Nielsen.
For perioden 1.-3. kvartal 2020 blev Alm. Brands samlede resultat et overskud på 706 mio. kr. mod et overskud på 532 mio. kr. i samme periode 2019.
Forventninger til 2020
Alm. Brand fastholder de opjusterede forventninger til et resultat før skat på 700-750 mio. kr. for 2020 eksklusive afløbsresultat for årets sidste kvartal. Frem mod 2022 arbejder Alm. Brand målrettet efter at nå en vækst i løbende bruttopræmieindtægter i Forsikring på mere end 3 procent i 2021 og 5 procent i 2022, en Combined Ratio i Forsikring på under 90, en bruttoomkostningsprocent i Forsikring i niveauet 16 procent og en årlig vækst i de løbende præmier i Pension på 7 procent.
Kontakter
Maria LindebergPressechef
Tlf:24 99 84 55abmali@almbrand.dkVedhæftede filer
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand og Andel Energi indgår strategisk partnerskab4.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alm. Brand og Andel Energi går sammen i et strategisk partnerskab, der giver begge selskabers kunder en række fordele.
Alm. Brand advarer om vildt vejrskifte, der kan koste dig store skader19.2.2026 15:02:40 CET | Pressemeddelelse
DMI varsler et markant vejrskifte i weekenden, hvor frost og sne bliver afløst af plusgrader og regn. Den kombination øger risikoen for vandskader markant. Forsikringsselskabet Alm. Brand opfordrer nu boligejere til at fjerne sne og tjekke loftet for at undgå skader på boligen.
Alm. Brand oplever stor vækst i forsikringer mod vandskader19.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser en markant stigning i antallet af danskere, der sikrer deres hjem mod vandskader. Fra 2021 til 2025 er antallet af udvidet vandskadeforsikringer steget med 172 pct.
Der kommer hård frost i weekenden: Alm Brand med opfordring til sommerhusejere13.2.2026 10:13:50 CET | Pressemeddelelse
Tocifrede minusgrader rammer store dele af Danmark i weekenden. Sammen med sne og blæst skaber det ideelle betingelser for frostsprængte rør og alvorlige vandskader. Alm. Brand opfordrer derfor boligejere tjekke sommerhuset nu for at undgå frostsprængte rør.
Hver tiende dansker rejser på skiferie uden forsikring6.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at overraskende mange danskere tager på skiferie uden en rejseforsikring på trods af at skiferie er blandt de rejseformer, hvor risikoen for ulykker er størst. Ifølge forsikringsselskabet Alm. Brand kan det få alvorlige økonomiske konsekvenser, hvis uheldet er ude.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
