Alm. Brand lancerer ny koncern identitet
“Vi har glædet os til, at det nye, større Alm. Brand, der skal være en toneangivende dansk forsikringskoncern, blev en realitet. Vi er enormt glade for endelig at kunne præsentere vores nye koncern og identitet til medarbejdere og resten af markedet,” siger Mikkel Friis Lind, marketingdirektør i Alm. Brand.
Alm. Brand Group er det nye navn på den samlede koncern, der indeholder de tre kundevendte brands Alm. Brand, Codan og Privatsikring.
”I forlængelse af den nye strategi hvor Alm Brand Group bliver en koncern med en portefølje af brands, har vi haft et behov for at udvikle en ny koncernidentitet, der skal kunne omfavne og inkludere de tre kundevendte brands Alm. Brand, Codan og Privatsikring. En identitet der differentierer sig fra det kendte Alm. Brand, men samtidig tager styrke, historie og genkendeligheden med,” siger Mikkel Friis Lind.
Derfor har man i det nye Alm. Brand Group videreført den velkendte lyseblå farve, den blå firkant og sin egenudviklede skrifttype.
Nyt koncernsite
Som et led i den nye strategi har man lanceret et nyt koncernsite www.almbrandgroup.com. Det henvender sig ikke direkte mod den almindelig forbruger, men mod de fire definerede målgrupper: samfund, medier, investorer og medarbejdere.
”Det nye koncernsite vil i overvejende grad kommunikere til markedet og nuværende samt fremtidige medarbejdere, mens de kundevendte budskaber fortsat skal drives ud af vores tre brands. For at imødekomme disse er der udviklet en række interne og eksterne kanaler, hvor vi kan kommunikere direkte til vores interessenter,” siger Mikkel Friis Lind.
Identiteten er udviklet in-house og med respekt for både Alm. Brands og Codans historie. Med opkøbet på plads, vil man nu i fællesskab arbejde videre med at udvikle identiteten, og sikre klare referencer til Codan.
”Vi er stolte over at have udviklet identiteten in-house og har mødt stor begejstring og opbakning fra de mange medarbejdere, der har set det, hvilket naturligvis er helt afgørende, da vores medarbejdere meget gerne skal kunne se sig selv i vores nye koncern identitet,” siger Mikkel Friis Lind.
Danmarks næststørste forsikringskoncern fejrede sammenlægningen, den nye identitet og organisation på Alm. Brands hovedkontor på Midtermolen på Østerbro, der fremadrettet vil fungere som den nye koncerns hovedkontor.
Nøgleord
Kontakter
Jacob Bülow HansenSenior Presserådgiver
Tlf:28942740abjcha@almbrand.dkBilleder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Frem med solcreme og sommerdæk26.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DMI melder endelig om forårslignende temperaturer i Danmark. Så nu er det tid til at finde solcremen frem fra vintergemmerne. Det samme gælder sommerskoene til din bil – de er nemlig afgørende både for sikkerheden og din pengepung.
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader26.3.2024 10:35:37 CET | Pressemeddelelse
Påsken og foråret er på trapperne, vejrudsigten siger (måske) sol, og mange danskere er klar til at myldre ud i haven, lege med børnene på trampolinen, gyngestativer og løbehjul. Det giver traditionelt travlhed hos forsikringsselskabet Alm. Brand. Hvert år sker der en eksplosiv stigning i antallet af skader fra marts til april inden for havearbejde, motion og leg.
Motorcykelsæsonen er skudt i gang – fem gode råd til en god sæsonstart11.3.2024 14:41:58 CET | Pressemeddelelse
Sådan kickstarter du din motorcykel og får banket rust af både cykel og fører, så du får en god start på sæsonen.
Færre skader på skiferien21.2.2024 09:27:44 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der kom til skade på ski i sidste uges vinterferie, faldt med 30 procent i forhold til 2023. Hver femte skade var så alvorlig, at der blev brug for hjemtransport.
Meget kan gå galt – få styr på din skiferie6.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Knæ, albuer, skuldre og kraveben er i overhængende fare, når du flyver ned ad pisterne – ligesom der er risiko for maveonde, motorstop og økonomiske udfordringer på din rejse i vinterferien. Derfor er der al mulig grund til at være grundig i dine forberedelser, lyder rådet fra Alm. Brand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum