Alm Brand Group styrker sit servicetilbud til landbrugskunderne
En ødelagt traktor eller en defekt varevogn kan koste mange penge i tabt omsætning og indtjening, især hvis køretøjet må stå stille i dagevis. Alm. Brand Group opruster inden for motortaksering og går efter at blive endnu dygtigere til skadesbehandling af køretøjer inden for erhverv og landbrug. Samtidig bliver servicen inden for forebyggelse og risikostyring styrket.

Vi tager det bedste og mest effektive, og så breder vi det ud til hele koncernen. Sådan har mantraet lydt hos Alm. Brand Group i forbindelse med sammenlægningen af Alm. Brand og Codan. Og nu er arbejdet kommet til forsikringer af biler, sværdgods som traktorer, gravemaskiner og andre specialkøretøjer.
Forsikringskoncernen går nemlig efter at løfte kvaliteten yderligere og samtidig være blandt branchens hurtigste ved at tage det bedste fra Codan og implementere til resten af koncernen. For Codan har vist sig at være særdeles dygtig og effektiv, når det kommer til taksering af skader på biler og andre køretøjer. Og det skal komme alle forsikringskoncernens kunder til gode.
Når det kommer til sværdgods, dvs. lastbiler, traktorer, gravemaskiner og andet specialmotorkøretøj, så skal skaden typisk besigtiges af en taksator, hvorefter en rapport sendes til forsikringsselskabet med overslag og vurdering af, hvordan udbedringen skal udføres. Alm. Brand har ikke selv haft specialister indenfor landbrugs- og sværdgodsmaskiner, så denne opgave har været udliciteret til en samarbejdspartner, Taksatorringen. Codan har historisk altid haft egne taksatorer ansat.
Ændringen betyder, at Alm. Brand opsiger sit samarbejde med Taksatorringen og i stedet udvider og tilfører flere ressourcer til den interne taksering af skader på køretøjer, således at al taksering fremover foretages internt. Ændringen betyder, at koncernen ansætter flere kolleger, der har en dyb faglighed inden for erhvervs- og landbrugsmaskiner, så landbrugs- og erhvervskunderne kan betjenes hurtigt og effektivt.
”Ved at styrke og satse på den allerede meget effektive og dygtige organisation i Codan, der historisk har håndteret taksering af skader på køretøjer, kan vi tilbyde en endnu bedre service til vores kunder. Der er ikke noget mere frustrerende at skulle vente på at få ens køretøj tilbage fra værkstedet efter en skade. Det koster tid og penge at vente. Fremover kan vi være med til at sikre, at alle vores kunder er hurtigt i marken igen,” siger Henrik Bundgaard og fortsætter:
”For at lykkedes med at skabe branchens bedste skadeserviceoplevelse inden for motorreparation må vi have fagligheden og kompetencerne in house og selv eje samt udvikle arbejdsgangene i direkte samarbejde med værksteder og specialister, der reparerer skaderne. For mange mellemled besværliggør missionen. Det viser resultaterne fra takseringen i Codan,” forklarer Henrik Bundgaard. Samtidig tilføjer han, at ændringen betyder, at koncernens forsikringskunder i endnu højere grad vil kunne få rådgivning om forebyggelse og risici fra taksatorer med speciale i landbrugsmaskiner.
”Når vi har flere kolleger med dyb faglighed indenfor erhverv- og landbrugsmaskiner, så kan vi også tilbyde rådgivning om risikostyring og skadesforebyggelse indenfor landbrug- og erhvervskøretøjer, som vores landbrugskunder kan nyde godt af,” siger Henrik Bundgaard.
Hjemtagelsen af al motortaksering træder i kraft fra sommeren 2023.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel Lars NikolajsenPressechef
Tlf:22185711abmink@almbrand.dkBilleder


Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Top-5: Det går typisk galt på kør-selv-skiferien6.2.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
38 procent af bilskader på kør-selv-ferien til pisterne i 2022 var mekaniske - som fx motorstop, defekte bremser eller vandpumper, der stod af. Du kan let undgå de typiske skader med god forberedelse.
Alm. Brand Group målretter indsats over for nedlagte landbrug via banksamarbejde3.2.2023 09:46:02 CET | Pressemeddelelse
Antallet af nedlagte landbrugsejendomme i Danmark stiger. Det får nu Alm. Brand Group til at udvide samarbejdet med sine mange pengeinstitut-partnere og målretter indsatsen over for kunder, der udlever deres drøm på landet.
Flest på Sjælland: Alm. Brand Group målretter indsats over for nedlagte landbrug via banksamarbejde1.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af nedlagte landbrugsejendomme i Danmark stiger – ikke mindst på Sjælland, der topper udviklingen. Det får nu Alm. Brand Group til at udvide samarbejdet med sine mange pengeinstitut-partnere og målrette indsatsen over for kunder, der udlever deres drøm på landet.
Klar til skiferien? Du skal i gang i dag7.1.2023 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i dag, du skal i gang med at træne op til skiferien, hvis du vil forebygge de typiske skader, der hvert år bliver en del af mange danskeres skiferie. Rådet er, at du skal starte med træning minimum 5 uger før skiferien, og hvis du skal afsted i uge 7, så er det i dag.
Nytårsløjer giver sprængte postkasser: Sådan undgår du det27.12.2022 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nytår er desværre ikke kun en festlig begivenhed. Nytårsløjer fører til sprængte postkasser og affaldsbeholdere i landets villakvarterer – og TikTok-videoer kan forstærke tendensen, lyder bekymringen fra Alm. Brand Group. 75 procent af alle anmeldte eksplosionsskader sker ved nytår, oplyser forsikringsselskabet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum