Alm. Brand Group skaber forsikringsoverblik for tusinder af bankkunder
10.5.2023 16:37:16 CEST | Alm. Brand Group | Pressemeddelelse

Mobilbanken hører til blandt danskernes foretrukne apps. Nu bliver det muligt for en stor del af landets bankkunder også at få et overblik over deres forsikringsforhold samme sted, som de administrerer deres øvrige finansielle forhold. Alm. Brand Group lancerer nemlig et forsikringsoverblik i mobilbanken hos de mere end 30 pengeinstitutter landet over, der indgår i forsikringskoncernens såkaldte bankassurance-samarbejde.
Løsningen er en udvidelse af en succesrig implementering af en tilsvarende løsning i Sydbank, der blev lanceret i 2021.
”Vi skal være let tilgængelige der, hvor vores kunder lever deres daglige liv. Derfor skal vi tænke det nemt og sammenhængende for kunderne. Efter sammenlægningen af Codan og Alm. Brand sidste år er vi nu parate til at brede forsikringsoverblikket i mobilbanken ud til endnu flere pengeinstitutpartnere med en videreudvikling af den løsning, vi leverede til Sydbanks mobilbank. Det har givet os en robust og let skalerbar løsning,” siger Kim Bai Wadstrøm, der er koncerndirektør med ansvar for Bankassurance i Alm. Brand Group. Han gør samtidig opmærksom på, at Alm. Brand Group er et blandt få forsikringsselskaber herhjemme, der tilbyder denne løsning til privatkunderne i landets banker og sparekasser.
”Til gengæld kan vi nå virkelig bredt ud, da vores samarbejdspartnere tilsammen rammer over en tredjedel af markedet for pengeinstitutkunder,” understreger han.
Samlet overblik
I gennemsnit bruger en mobilbank-bruger sin mobilbank hver anden dag, viser undersøgelser. Forsikringsoverblikket indgår i mobilbanken som en integreret del af kundernes daglige økonomi på linje med bank, pension og investeringer.
”Forsikring er en naturlig snak, bankrådgiverne har med deres kunder ved en økonomisk gennemgang og ved større økonomiske ændringer i en kundes liv. Med et forsikringsoverblik i mobilbanken, er det nemt for kunderne at få et samlet økonomisk overblik med konti, pension, opsparing og forsikringer samlet et sted,” påpeger Kim Bai Wadstrøm.
Integreres i bølger
Forsikringsoverblikket bliver integreret i privatkundernes mobilbank ad et par omgange, da pengeinstitutterne opererer på forskellige datacentralers platforme. Første bølge, der integreres netop nu, omfatter kunder i bl.a. Ringkøbing Landbobank og Nordfyns Bank, som er blandt de banker og sparekasser, der er knyttet op på bankcentralen Bankdata.
Forsikringsoverblikket er netop udviklet i tæt samarbejde med datacentralerne på det tekniske plan og med ledelserne i pengeinstitutterne på det forretningsmæssige plan. Desuden har Alm. Brand Groups egne udviklere været på spil.
”Det unikke er, at vi har udviklet en fælles softwareløsning, så uanset hvilket brand i koncernen, vi skal levere data til, så kan det lade sig gøre. Alle brands anvender samme API til visning af forsikringsdetaljer, og det giver os en væsentlig skalafordel,” fastslår Kim Bai Wadstrøm.
De øvrige datacentraler og de tilknyttede pengeinstitutter, der bl.a. tæller Arbejdernes Landsbank, Spar Nord og Nykredit, forventes at kunne tilbyde deres kunder samme løsning inden udgangen af i år. Således vil ca. 100.000 Privatsikringskunder få adgang til forsikringsoverblikket inden årets udgang.
Nøgleord
Billeder

Information om Alm. Brand Group
Alm Brand Group er en af Danmarks største forsikringskoncerner med 800.000 kunder. Vi består af fire stærke brands Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring.
I Alm. Brand Group ønsker vi at sætte standarden inden for skadesforsikring i markedet og have det lange blik for samfundets udvikling, ligesom vi er vores rolle og ansvar bevidst for at fremme forebyggelse og bæredygtighed.
Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede, og vi leverer forsikringer til privatkunder, landbrug og virksomheder i alle størrelser.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Alm. Brand: 358 bilister har fået hjælp på under et døgn6.2.2026 17:06:04 CET | Pressemeddelelse
Glatte veje, frostgrader og vinterføre har det seneste døgn givet store udfordringer for mange bilister landet over. Langt størstedelen af assistancerne har handlet om biler, der ikke kunne komme videre i det glatte føre.
Alm. Brand: 166 danskere har fået assistance under snestorm torsdag5.2.2026 20:30:26 CET | Pressemeddelelse
Snestorm og snefygning har torsdag ramt store dele af landet og skabt særdeles vanskelige kørselsforhold. Hos Alm. Brand og deres samarbejdspartner SOS Dansk Autohjælp har vintervejret givet en travl – men forventelig – dag på vejene.
Alm. Brand Group henter ny økonomidirektør til nyoprettet stilling5.2.2026 10:05:41 CET | Pressemeddelelse
Alm. Brand Group henter profil til nyoprettet stilling som økonomidirektør. Det sker i skikkelse af Kim Borau, som kommer fra Danske Bank. Han starter 2. marts 2026 og bliver en del af ledelsen i Finance & Portfolio.
Privatsikring sikrer kunders betalinger på boliglån3.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Privatsikring, der er en del af Alm. Brand Group, lancerer ny forsikring til kunder, der får svært ved at betale ydelsen på deres boliglån, hvis de mister deres indtægt.
Alm. Brand Group satser på lynhurtige reparationer af mindre bilskader2.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsikringskoncernen Alm. Brand Group gør det endnu nemmere at være bilejer, hvis uheldet er ude. 1.500 mindre bilskader er allerede blevet repareret i samarbejde med Carbucks, hvor kunden får bilskaden repareret på to timer. Koncernen vil fremover accelerere brugen af servicen yderligere ud mod kunderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
