Alm. Brand Group skaber forsikringsoverblik for tusinder af bankkunder

Mobilbanken hører til blandt danskernes foretrukne apps. Nu bliver det muligt for en stor del af landets bankkunder også at få et overblik over deres forsikringsforhold samme sted, som de administrerer deres øvrige finansielle forhold. Alm. Brand Group lancerer nemlig et forsikringsoverblik i mobilbanken hos de mere end 30 pengeinstitutter landet over, der indgår i forsikringskoncernens såkaldte bankassurance-samarbejde.
Løsningen er en udvidelse af en succesrig implementering af en tilsvarende løsning i Sydbank, der blev lanceret i 2021.
”Vi skal være let tilgængelige der, hvor vores kunder lever deres daglige liv. Derfor skal vi tænke det nemt og sammenhængende for kunderne. Efter sammenlægningen af Codan og Alm. Brand sidste år er vi nu parate til at brede forsikringsoverblikket i mobilbanken ud til endnu flere pengeinstitutpartnere med en videreudvikling af den løsning, vi leverede til Sydbanks mobilbank. Det har givet os en robust og let skalerbar løsning,” siger Kim Bai Wadstrøm, der er koncerndirektør med ansvar for Bankassurance i Alm. Brand Group. Han gør samtidig opmærksom på, at Alm. Brand Group er et blandt få forsikringsselskaber herhjemme, der tilbyder denne løsning til privatkunderne i landets banker og sparekasser.
”Til gengæld kan vi nå virkelig bredt ud, da vores samarbejdspartnere tilsammen rammer over en tredjedel af markedet for pengeinstitutkunder,” understreger han.
Samlet overblik
I gennemsnit bruger en mobilbank-bruger sin mobilbank hver anden dag, viser undersøgelser. Forsikringsoverblikket indgår i mobilbanken som en integreret del af kundernes daglige økonomi på linje med bank, pension og investeringer.
”Forsikring er en naturlig snak, bankrådgiverne har med deres kunder ved en økonomisk gennemgang og ved større økonomiske ændringer i en kundes liv. Med et forsikringsoverblik i mobilbanken, er det nemt for kunderne at få et samlet økonomisk overblik med konti, pension, opsparing og forsikringer samlet et sted,” påpeger Kim Bai Wadstrøm.
Integreres i bølger
Forsikringsoverblikket bliver integreret i privatkundernes mobilbank ad et par omgange, da pengeinstitutterne opererer på forskellige datacentralers platforme. Første bølge, der integreres netop nu, omfatter kunder i bl.a. Ringkøbing Landbobank og Nordfyns Bank, som er blandt de banker og sparekasser, der er knyttet op på bankcentralen Bankdata.
Forsikringsoverblikket er netop udviklet i tæt samarbejde med datacentralerne på det tekniske plan og med ledelserne i pengeinstitutterne på det forretningsmæssige plan. Desuden har Alm. Brand Groups egne udviklere været på spil.
”Det unikke er, at vi har udviklet en fælles softwareløsning, så uanset hvilket brand i koncernen, vi skal levere data til, så kan det lade sig gøre. Alle brands anvender samme API til visning af forsikringsdetaljer, og det giver os en væsentlig skalafordel,” fastslår Kim Bai Wadstrøm.
De øvrige datacentraler og de tilknyttede pengeinstitutter, der bl.a. tæller Arbejdernes Landsbank, Spar Nord og Nykredit, forventes at kunne tilbyde deres kunder samme løsning inden udgangen af i år. Således vil ca. 100.000 Privatsikringskunder få adgang til forsikringsoverblikket inden årets udgang.
Nøgleord
Billeder

Information om Alm. Brand Group
Alm Brand Group er en fælles, toneangivende dansk forsikringskoncern, der består af Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Fire stærke brands, der med flere end 700.000 kunder udgør Danmarks næststørste skadesforsikringsselskab.
I Alm. Brand Group er skadesforsikring vores kerneområde, og vi ønsker at sætte standarden inden for skadesforsikring og have det lange blik for samfundets udvikling, ligesom vi er vores rolle og ansvar for at fremme forebyggelse og bæredygtighed bevidst.
Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede, og vi leverer forsikringer til privatkunder, landbrug og virksomheder i alle størrelser.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Analytikernes konsensusestimater for Alm. Brand Groups kvartalsregnskab4.5.2023 11:02:32 CEST | Pressemeddelelse
Alm. Brand Group har forud for offentliggørelse af regnskab for 1. kvartal 2023 indsamlet estimater fra analytikere.
Alm. Brand Group samler kræfterne på transportområdet i Codan-brandet19.4.2023 10:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Codan har gennem årene oparbejdet særlig stor kompetence, når det handler om at hjælpe vognmænd med at reducere antallet af skader. Efter sammenlægningen af Codan og Alm. Brand tager koncernen nu konsekvensen og samler alle kræfter på transportområdet i Codan-brandet. På Transportmessen i Herning 20.-22. april deler Codan ud af sine mangeårige erfaringer, der gennem forebyggelse bl.a. kan hjælpe vognmænd til store besparelser.
Analytikernes konsensusestimater for Alm. Brand Groups kvartalsregnskab31.1.2023 13:34:45 CET | Pressemeddelelse
Alm. Brand Group har forud for offentliggørelse af regnskab for 4. kvartal 2022 indsamlet estimater fra analytikere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum