Alm. Brand giver gratis corona-dækning til sommerferien
5.5.2021 10:47:40 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Alm. Brand tilbyder alle kunder – eksisterende som nye – en gratis corona-dækning. Det er første gang, at et forsikringsselskab giver kunderne en udvidet corona-dækning uden ekstra beregning.
”Alle vores kunder får en gratis og branchens mest omfattende corona-dækning. Det gør vi for at sikre danskere, der rejser ud, og som har brug for at vide, at vi tager hånd om dem - uanset, hvor de befinder sig,” siger Mikael Hvolgaard, Koncerndirektør for Privat i Alm. Brand.
Alm. Brands corona-dækning yder kompensation for ødelagte rejsedage, hvis man kommer i pludselig karantæne i udlandet eller testes positiv for covid-19 og kommer i karantæne. Uanset om landet er rødt eller orange, ydes der kompensation for ødelagte rejsedage.
”Vi opfordrer som altid til, at man følger Udenrigsministeriets anbefalinger. Men i takt med, at den gradvise genåbning åbner for køb af rejser, vil vi gerne gøre det enkelt og sikkert at booke sin sommerferie, så man er sikret, hvis rejsedestinationen lukker for grænserne eller ikke ønsker at modtage danske turister,” siger Mikael Hvolgaard.
Alle kunder i Alm. Brand med en rejseforsikring får automatisk den udvidede corona-dækning.
Usete dækningsmuligheder
Alm. Brand har, som det første forsikringsselskab i markedet, tilføjet nye og hidtil usete dækningsmuligheder.
Hvis ferien må afbestilles på grund af indrejseforbud, dækker Alm. Brand, som det første forsikringsselskab, sine kunder. Og anbefaler Udenrigsministeriet, at man skal rejse hjem fra rejsedestinationen, medmindre myndighederne allerede frarådede rejser til landet, da kunden påbegyndte sin rejse, dækker Alm. Brands udvidede corona-dækning også.
”Corona-situationen er blevet en fast bestanddel af vores hverdag, så som noget ekstraordinært går vi som det første selskab ind og dækker afbestillingen, hvis rejsedestinationen lukker for danske turister og ved ødelagt ferie på grund af for tidlig hjemrejse,” siger Mikael Hvolgaard.
For mange danskeres vedkommende bliver sommerferien afholdt inden for landets grænser. Også her er man sikret med den gratis corona-dækning uanset antallet af overnatninger.
”Vi ved, at mange danskere kommer til at holde ferie i Danmark, og vi vil gerne sørge for, at de er ordentligt dækket, så vi tilbyder allerede dækning ved én overnatning,” siger Mikael Hvolgaard.
Den udvidede og gratis dækning gælder fra 1.maj 2021.
Faktaboks
Hvad dækker udvidelsen af Rejseforsikring?
- Udgifter til behandling af sygdom eller tilskadekomst, selvom man er rejst til et land, som Det Danske Udenrigsministerium frarådede ”ikke nødvendige rejser til” eller ”alle typer af rejser til”, da sikrede påbegyndte rejsen. Herunder udgifter til behandling af Covid-19.
- Udgifter til førtidig hjemrejse, hvis Det Danske Udenrigsministerium anbefaler, at danskere i det område man opholder sig i, skal rejse hjem til Danmark hurtigst muligt som følge Covid-19 smittefare.
Det er en forudsætning, at Det Danske Udenrigsministerium på tidspunktet for udrejsen ikke frarådede ”ikke nødvendige rejser” eller ”alle typer af rejser” til rejsedestinationen. - Udgifter til fortæring og hotelophold med samlet op til kr. 1.500 pr. dag samt indhentning af rejserute, hvis man skal i isolation på feriestedet, enten fordi man er smittet med Covid-19 eller frygtes smittet med Covid-19.
- Ødelagt ferie, hvis man er påbudt isolation på feriestedet, fordi man er smittet med Covid-19 eller frygtes smittet med Covid-19.
- Ødelagt ferie, hvis Det Danske Udenrigsministerium anbefaler, at danskere i det område man opholder sig i, skal rejse hjem til Danmark hurtigst muligt som følge Covid-19 smittefare.
Nøgleord
Kontakter
Jacob Bülow HansenSenior Presserådgiver
Tlf:28942740abjcha@almbrand.dkBilleder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
17-årige bilister sigtet næsten 2.400 gange på knap et år: For høj fart fylder halvdelen af sigtelserne25.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden de nye regler trådte i kraft 1. juli 2025, hvor 17-årige fik mulighed for at køre bil uden ledsager i dagtimerne, er der rejst 2.397 sigtelser mod unge bilister. Mere end halvdelen af sagerne handler om for høj fart. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Rigspolitiet.
Forsikringsselskab advarer: Voldsom vejrcocktail rammer store dele af landet19.6.2026 10:13:58 CEST | Pressemeddelelse
TV2 Vejret har netop udsendt varsel om skybrud og torden i store dele af landet natten til lørdag og lørdag morgen. Derfor opfordrer Alm. Brand til at gå en ekstra runde om huset og særligt tjekke tagrender og løfte uvurderlige ejendele op fra gulvet for at undgå skader.
Hver femte bilist har været i en farlig situation med en motorcykel7.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren nærmer sig, og det betyder også, at motorcyklerne bliver luftet flittigt ude i trafikken. En ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser, at hver femte bilist har været involveret i en farlig situation med en motorcykel.
Brændstofmangel kan ramme danskernes sommerferie: Sådan bør du forberede dig24.5.2026 10:06:47 CEST | Pressemeddelelse
Flere flyselskaber har allerede aflyst flyvninger, og den urolige situation i Mellemøsten kan få betydning for danskernes rejseplaner denne sommer. Hos forsikringsselskabet Alm. Brand peger man på, at det især er risikoen for brændstofmangel, der kan føre til forsinkelser, ændrede ruter og i værste fald aflysninger.
Sæson for skybrud: Op mod 3 ud af 4 skader kan undgås med simple tiltag20.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det sommerlige vejr nærmer sig, og det betyder også, at vi går ind i skybrudssæsonen. På trods af det viser en ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand, at over halvdelen af danskerne ikke har lavet forebyggende tiltag, samt hver femte ikke ved, hvordan de kan forebygge skader på boligen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

