Alm. Brand advarer landbrug: Pas på dit brændsel og GPS-system
30.11.2022 09:43:05 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Energikrisen har gjort det endnu mere sårbart at drive landbrug – og ikke mindst utrygt i forhold til ubudne gæster. Træpiller, brænde, diesel og øvrigt brændstof har stået højt på de kriminelles ønskeliste, siden energipriserne begyndte at eksplodere tidligere i år, og det mærker man ikke mindst på mange landbrugsejendomme, hvor størrelsesforholdene gør det vanskeligt at sikre og overvåge denne type værdier.
"Vi har allerede set flere indbrud hos vores landbrugskunder, og med tanke på den rekorddyre diesel er risikoen blevet markant større for tyveri," fortæller Helle Kjærgaard, der er direktør for Landbrug i Alm. Brand.
"Derudover har vi i år set en del tyverier af GPS-systemer fra bl.a. mejetærskere og traktorer, hvilket er en nyere og stigende tendens i branchen,” tilføjer hun.
Termisk detektering og anråb
I forbindelse med, at Alm. Brand for nylig har styrket indsatsen over for landbruget, der i forvejen er et kernesegment, kan forsikringsselskabet nu demonstrere skadesforebyggende tiltag tilpasset landbrugets særlige behov på Agromek. Det gælder bl.a. sikrings- og overvågningssystemer, som Alm. Brand demonstrerer sammen med G4S.
En G4S-alarm med et termisk kamera til detektering konstaterer for eksempel uautoriseret adgang og giver en særlig mulighed for anråb – også selv om man ikke er fysisk til stede og tæt på den ubudne gæst. Hvis vedkommende ikke forlader området efter anråb, sendes der live billeder til G4S kontrolcentral, hvorefter en reel alarm igangsættes, politi underrettes mv. Løsningen virker forebyggende og er konstrueret til at minimere fejlbetjening.
Alm. Brand demonstrerer sammen med G4S sikrings- og overvågningsløsningerne på landbrugsmessen Agromek 2022 i MCH Messecenter Herning fra tirsdag den 29. november til fredag den 2. december.
Her kan deltagerne også deltage i en konkurrence om at vinde et termisk kamerasæt, hvis man skriver sig op til et uforpligtende sikkerhedstjek.
Nøgleord
Kontakter
Mikael Winkler
Tlf:+4520363831abmiwe@almbrand.dkBilleder

Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
127 brande på ét år: Alm. Brand advarer mod batterier i hverdagsprodukter7.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mobiltelefoner, elcykler og bærbare computere kan udgøre en alvorlig brandrisiko, hvis lithiumbatterier bliver beskadiget eller håndteret forkert. Og næsten hver fjerde brand i mindre produkter med lithiumbatterier i 2025 opstod under opladning.
J-dag kan koste dyrt: Pas på tænderne, telefonen og trafikken6.11.2026 14:30:26 CET | Pressemeddelelse
Fredag aften går startskuddet til årets julefrokostsæson, når tusindvis af danskere samles til J-dag. Men en festlig aften kan også ende med fald, tandskader og ødelagte ejendele. Alm. Brand opfordrer til at passe på sig selv og hinanden, være opmærksom i trafikken og lade cyklen stå, hvis man har drukket.
Alm. Brand: Skift til vinterdæk nu før ventetiden bliver flere uger2.11.2026 09:52:27 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere venter med at skifte til vinterdæk, til frosten eller sneen rammer. Men så kan det være svært at få en tid på værkstedet. Derfor opfordrer Alm. Brand danskerne til allerede nu at booke tid til dækskifte og samtidig få tjekket, om dækkene er klar til vinteren.
Alm. Brand: ca. 100 skader efter Boelo trods kraftigt blæsevejr26.10.2026 13:03:42 CET | Pressemeddelelse
Stormlavtrykket Boelo bød i weekenden på både kraftig blæst og store mængder regn. Alm. Brand har foreløbig modtaget ca. 100 anmeldelser om blandt andet ødelagte vinduer, hegn og oversvømmede kældre.
Alm. Brand advarer landmænd: Få meter kan afgøre, om en batteribrand bliver en katastrofe25.9.2026 11:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for batterianlæg vokser i landbruget, hvor stadig flere ønsker at lagre strøm fra blandt andet solceller og udnytte energien mere fleksibelt. Men anlæggene medfører også en brandrisiko, som ifølge Alm. Brand ikke altid bliver tænkt tilstrækkeligt ind i placeringen, og det kan have store konsekvenser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
