e-conomic A/S

#allfemalepanel – en debat om Kvinder og Ledelse på folkemødet

Del
Kvinder sidder på kun 27% af de ledende positioner i Danmark. Det viser seneste tal fra Eurostat, som samtidig bekræfter, at diversiteten blandt mandlige og kvindelige ledere stadig halter langt bagud i Danmark. Sammenlignet med andre nordiske lande har Danmark den laveste andel af kvinder på lederposter. Det stiller HR- og Lønvirksomheden Visma Enterprise skarpt på under årets Folkemøde.

Gode intentioner og målsætninger om større diversitet i virksomhederne og i bestyrelseslokalerne, diskussioner om kønskvoter og øremærket barsel til mænd ser ikke ud til at have ændret på fordelingen af mandlige og kvindelige ledere i landets virksomheder. Tværtimod er Danmark et af de lande, der har haft den ringeste udvikling, hvor andelen af kvindelige ledere er gået tilbage gennem de seneste 10 år.

Men hvad er årsagen til, at kvinder fortsat er underrepræsenteret på direktionsgangene i Danmark? Det sætter administrerende direktør Monika Juul Henriksen fra Visma Enterprise Danmark nu til debat på årets Folkemøde. Her har direktøren inviteret fire kvindelige CEOs til at debattere spørgsmål som: Er kvinder bedre ledere end mænd? Hvordan leder kvinder anderledes end mænd, eller er der overhovedet forskel på de to køn, når det gælder ledelse? Disse spørgsmål og mange flere, vil moderator Mikael Bertelsen fra Radio 24syv stille de kvindelige paneldeltagere. Og der er sikkerhed for, at debatten bliver både oplysende og underholdende.

Det undrer mig i den grad, at kvindelige ledere ikke er lige så naturligt som mandlige ledere ude i virksomhederne. Kvinder udgør jo halvdelen af rekrutteringsgrundlaget, så hvis vi som virksomhed skal være konkurrencedygtig og skabe værdi, skal vi repræsentere samfundet og ramme markedet på alle niveauer. Jeg er derfor ret optaget af, hvorfor vi kvinder ikke er bedre repræsenteret, og det ser jeg virkelig frem til at debattere i et panel med kvindelige erhvervsledere. Og jeg er sikker på, at Mikael Bertelsen forstår at udfordre os på den underholdende måde,” fortæller Monika Juul Henriksen.  

De øvrige paneldeltagere er; Eva Riedel, CEO og ejerleder af Mandag Morgen Businesskvinder, Mona Juul, folketingsmedlem (C), partner, bestyrelsesmedlem og tidligere CEO for Envision, Le Gammeltoft, CEO og founder af Heartbeats samt Ann-Christina Matzen Andresen, CEO for Job, Aktivitets - og Kompetencecentret i Gentofte Kommune. Panelet bliver styret og provokeret af Mikael Bertelsen, programchef på Radio 24syv

Med titlen #allfemalepanel – Kvinder og Ledelse refererer Visma Enterprise, med et glimt i øjet, til fænomenet #allmalepanel, som ofte anvendes på sociale medier, når kvinder (og mænd) opdager, at der kun er mænd tilstede i en paneldebat.

Debatten finder sted på Folkemødet torsdag d. 13. juni kl. 18.00 på Fællesskabsscenen. I år er det FN’s 17 Verdensmål, der sætter rammerne for Folkemødet, hvor mål 5 ’Ligestilling Mellem Kønnene’ vil være omdrejningspunktet for debatten #allfemalepanel - Kvinder og Ledelse.

Læs mere om debatten her: https://www.visma.dk/hrm/videns-analyseunivers/er-kvinder-bedre-ledere-end-maend/

Nøgleord

Billeder

Download
Monika Juul Henriksen
Monika Juul Henriksen
Download

Links

Information om e-conomic A/S

e-conomic A/S
e-conomic A/S
Gærtorvet 1-5
1799 København V

+45 88 20 48 40https://www.e-conomic.dk/

Visma er en af Europas førende softwarevirksomheder

Visma tilbyder software og services, der forenkler og digitaliserer administrative forretningsprocesser i den private og offentlige sektor. Koncernen opererer på tværs af Norden, Benelux, Centraleuropa og Østeuropa. Med over 8.500 ansatte, flere end 900.000 kunder og en omsætning på NOK 11.389 millioner i 2018, er Visma en af Europas førende softwarevirksomheder. Besøg Visma.dk

Følg pressemeddelelser fra e-conomic A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra e-conomic A/S

e-conomic forbereder SMV'erne på den nye bogføringslov8.11.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

e-conomic tager et skridt for at sikre, at danske virksomheder er fuldt forberedte på den kommende bogføringslov, der træder i kraft den 1. juli 2024. Efter måneders ihærdigt udviklingsarbejde og nært samarbejde med nøgleeksperter inden for regnskab og økonomi, præsenterer e-conomic nu en række nye funktioner. Funktionerne er skræddersyet til at opfylde de krav, som den nye bogføringslov stiller og mere til, for at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark.

Merc IT bliver en del af Visma-koncernen17.8.2023 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Den odenseanske softwarevirksomhed, Merc IT, bliver fremover en del af Visma-koncernen efter et opkøb. Merc IT levererer budgeterings- og rapporteringssoftware, heriblandt report123, budget123 og budget123+, der bruges af over 3000 kunder i Danmark. Opkøbet skal bl.a. styrke Merc ITs produkters positionering i markedet overfor nye kunder, samt styrke Vismas største danske virksomhed, regnskabsprogrammet e-conomic, og give programmets kunder flere muligheder indenfor finansrapportering.

e-conomics administrerende direktør indtræder i Erhvervslivets EU- og Regelforum5.7.2023 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Morten Bødskov har anmodet administrerende direktør for e-conomic, Lars Engbork, om at indtræde i Erhvervslivets EU- og Regelforum. Forummet har frem mod 2027 til formål at fungere som et uafhængigt rådgivende organ for regeringens arbejde med at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark. Lars Engbork glæder sig over anmodningen og ser frem til at være med til at gøre livet lettere for danske SMV'er.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye