”Aller Kvindeløbet” overtager traditionsrigt løb

Del
Efter 20 år som femina Kvindeløb bliver et af Danmarks allerstørste løbeevents nu til ”Aller Kvindeløbet”, der skal favne Aller Medias store kvindeunivers.

Til maj snøres løbeskoene for 21. år i træk, når Aller Media igen inviterer til et af landets største kvindeløb. Den store forskel er, at femina Kvindeløb fra i år og fremover er blevet til ”Aller Kvindeløbet”.

Bag navneskiftet og det nye brand ligger en klar ambition om at udbrede glæden og samlingskraften ved samværet omkring løbet eller gåturen til en endnu større målgruppe, der vil samle flere aldersgrupper og segmenter. Derfor er det de stærke Aller-brands SØNDAG, IN, ELLE, Vi Unge og femina, som i år står bag det store kvindeløb i fællesskab. En ændring, der vil skabe øget synergi både ift. oplevelsen for de mange deltagere og for forretningsmuligheder og samarbejdspartnere.

- År efter år har vi oplevet en kæmpe tilstrømning til femina Kvindeløb med over 18.000 løbere sidste år. Hver måned er vi i kontakt med over 2 mio. kvinder gennem vores mange brands og universer, og vi ser derfor et enormt potentiale i at videreudvikle denne succesrige event, så vi kan inkludere endnu flere kvinder på tværs af vores målgrupper og brands. Det løfter ikke alene oplevelsen for de mange deltagere, men giver os også langt flere kommercielle muligheder, siger Jesper Kramer, der er kommerciel direktør i Aller Media, og fortsætter:

- En del af vores strategi i Aller Media er at bidrage til bedre liv gennem at dyrke mangfoldigheden og samværet i bevægende oplevelser, som både skaber trivsel og fællesskaber for vores mange læsere, kunder og brugere, og som bidrager til vækst på bundlinjen. Der er ingen tvivl om, at hele vores eventfokus og eventforretning i samspil med vores brands skal være og bliver et vækstben for Aller Media fremover, siger han.

Aller Kvindeløbet vil således omfavne og appellere til en langt større målgruppe og kan samle hele familien, venindegruppen og mennesker på tværs, uanset alder og løbeerfaring. Ved eventen vil der være noget for enhver, om man er der for hyggen, samværet og de lækre produkter eller har købt de nyeste løbesko og jagter en god tid på en af de mange flotte ruter rundt om i flere danske byer.

- Siden 1999 har femina Kvindeløb fejret fællesskabet, når vi forår og sommer har turneret Danmark tyndt som en af landets største events for løbeglade kvinder. Det er naturligvis stadig den samme oplevelse, som Aller Kvindeløbet giver deltagerne til maj. Det er fortsat et løb med fokus på fællesskab, samvær og en dag fyldt med smil, hvor man kan trække stikket og være sammen i nuet. Jeg glæder mig allerede, siger Charlotte Riparbelli, udgiverdirektør i Aller Media med overordnet ansvar for bl.a. ELLE, IN, Vi Unge, SØNDAG og femina.

Aller Kvindeløbet lancerer i år en ny distance på 3 km, så deltagerne har mulighed for at gå 3 eller 5 km, eller løbe 5 eller 10 km. 

Startskuddet til Aller Kvindeløbet 2020 lyder for første gang i Haderslev den 5. maj 2020. Derefter indtager løbet Esbjerg, København, Næstved, Herning og Viborg. Læs mere her.

Program Aller Kvindeløbet 2020:

Haderslev 5. maj

Esbjerg 6. maj

København 10. & 11. maj

Næstved 12. maj

Herning 19. maj

Viborg 20. maj

Ruter:

3 km (gå)

5 km (gå)

5 km (løb)

10 km (løb)

Billet og pris:

Bestil senest den 1. marts 2020 og få billetten til 249 kr. + gebyr (normalpris: 299 kr. + gebyr).

Billetten inkluderer:

- Startnummer – til 3 eller 5 km gåtur, 5 eller 10 km løb

- Flot New Balance løbe T-shirt (værdi af 300 kr.)

- Lækker specialdesignet goodiebag fra Second Female med full size produkter og prøver fra vores samarbejdspartnere (værdi af 700 kr.)

- 3 mdr. fri adgang til over 250 danske og internationale magasiner og -ugeblade i appen Pling

- Registrering af din personlige tid 

Related links

Nøgleord

Billeder

Information om ALIVE

ALIVE
ALIVE
Havneholmen 33
1561 København

https://alive.dk/

Følg pressemeddelelser fra ALIVE

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ALIVE

Akkreditering ELLE Style Awards 2020, den 18. september15.9.2020 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse

Fredag den 18. september afholdes ELLE Style Awards 2020 på Hotel Villa Copenhagen i København. Grundet den aktuelle COVID-19-situation er der en række retningslinjer for både gæster og presse, som vi skal følge for i fællesskab at sikre en forsvarlig afvikling af eventen. Dette vil vi informere nærmere om på dagen, ligesom vi beder dig være opmærksom på nedenstående mødetid for presse og briefing samt deadline for akkreditering. Akkreditering Vi beder dig søge akkreditering senest torsdag den 17. september kl. 12.00 på ALIVE@ALIVE.dk. Der er tilbagemelding på ønsket kreditering torsdag den 17. september kl. 15.00. Program for aftenen Kl. 16.30 Presseindgang åbner Kl. 16.50 Pressebriefing Kl. 17.15 Rød løber Kl. 19.00 Show starter Der stilles håndsprit og masker til rådighed. Masker skal benyttes hele aftenen. Alle fotografer og journalister skal registreres inden briefing. Gæsterne ankommer på rød løber i fastlagte tidsintervaller fra kl. 17.15-18.30. På grund af de særlige omstændigh

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye