Alle taler om det - ingen ved, hvad det er
9.4.2022 09:00:00 CEST | 3 Danmark | Pressemeddelelse

Ny undersøgelse viser, at næsten 70% af danskerne aldrig har hørt om 5G teknologien eller har hørt om den, men kun kender meget lidt til den. Og det er ikke kun kendskabet til den nye teknologi, som er lavt.
20 % af danskerne kan ikke forklare, hvad forskellen på 3G, 4G og 5G er, mens 10 % svarer, at det er svært at se hvilke fordele 5G teknologien skaber.
”Det er bemærkelsesværdigt, at så få danskere kender til 5G teknologien. Vi står midt i en digital revolution, hvor vigtige dele af vores fremtidige samfund vil være dybt afhængige af den nye teknologi. Man siger, at danskernes dataforbrug stiger tæt på 50% hvert år, og det er en udvikling vi forventer vil fortsætte. Derfor er det helt afgørende, at den digitale infrastruktur følger med. Vi arbejder lige nu på højtryk med udrulningen af 5G-netværket for at imødekomme det stigende behov, og planen er, at vi dækker hele landet inden året er omme,” siger Kim Christensen, Netværksdirektør hos 3.
5G giver stor kapacitet og høje hastigheder
Selvom undersøgelsen afslører, at danskernes kendskab til 5G er begrænset, så viser den samtidig, at danskerne hører musik, ser film og benytter sig af streamings-tjenester fra mobiltelefonen, som kræver en hurtig og stabil internetforbindelse.
F.eks. streamer næsten 70% af danskerne fra deres mobiltelefoner mens de pendler frem og tilbage til arbejde eller skole, og 36% streamer en gang om måneden eller oftere fra deres mobiltelefon, mens de befinder sig på arbejdet eller i skolen.
”Når vi ser på det stigende dataforbrug, så er det tydeligt, at vi har brug for den brede 5G motorvej - både nu, og i fremtiden. Vi forsøger hele tiden at forbedre brugeroplevelsen og sikre vores kunder den bedst mulige adgang til digitale tjenester. Det vil 5G og vores moderniserede 4G være med til at kunne levere, afslutter Kim Christensen.
Den nye 5G teknologi gør, at man kan få mobilt internet som kan komme op hastigheder omkring 1.000 Mbit/s under gode forhold, og det derved et optimalt alternativ til kablede internetforbindelser. Samtidig undgår man al bøvlet med at få gravet kabler ned.
Læs mere om 3’s udrulning af 5G her:
3 skridt til at få 5G på mobilen
- For at få 5G på mobilen skal du først og fremmest have et abonnement, der indeholder 5G
- Dernæst kræver det, at din mobil kan komme på 5G-nettet. Det kan de fleste nyere modeller heldigvis, og der kommer hele tiden flere til
- Sidst, men ikke mindst, skal du være i nærheden af en mast, der er opgraderet til 5G. 3 er i fuld gang med at rulle 5G ud i hele landet
Mediekontakt:
Charlotte Nordland, Presseansvarlig, 3
charlotte.nordland@3.dk, 4128 3767
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Pressekontakt
presse@3.dk
31 200 202
Kundeservice
Pressekontakt
70 313 313
Billeder
Information om 3 Danmark
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G, 4G+ og 5G mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 73 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
Parken flytter ind på Rigshospitalet med særlig børnetribune17.5.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med åbningen af 3Bunen rykker SMILfonden, F.C. København og 3 stemningen fra Parken helt ind på Danmarks største hospital og giver børn og deres familier mulighed for at glemme sygdommen for en stund, når de i stedet kan give sig hen til den ægte stadionoplevelse.
3-kunder i Holstebro Kommune inviteres med til Tobias Rahims generalprøve på sommerturné29.4.2026 12:47:39 CEST | Pressemeddelelse
For første gang inviterer 3 alle sine kunder i én by helt ind bag kulisserne hos en af Danmarks største artister. Det sker lørdag d. 23. maj i Musikteatret Holstebro.
3-reklame nomineres til international marketingpris i to kategorier24.4.2026 11:11:05 CEST | Pressemeddelelse
Kampagnen ”Tæt På – Uanset Hvor Langt Væk”, som 3 har lavet i fællesskab med Tobias Rahim, er nomineret til to priser ved The Drum Awards – en af verdens største og mest prestigefulde internationale prisuddelinger for marketing og reklame.
Stærk start på 2026: 3 fortsætter momentum fra sidste år21.4.2026 08:24:29 CEST | Pressemeddelelse
3 er i vækst i årets første kvartal, hvor kundebasen er stabil og vokser samlet til 1,808 mio. kunder. Væksten er drevet af strategiske partnerskaber og en abonnementsomsætning, der overgår forventningerne på trods af et fortsat konkurrencepræget marked og global usikkerhed.
Påskeferien sender roamingforbruget på himmelflugt i Sydeuropa og nabolandene7.4.2026 12:48:28 CEST | Pressemeddelelse
Påskeferien giver som bekendt anledning for mange til at pakke kufferten og rejse ud i verden. En ny opgørelse i roamingforbruget fra 3 viser, hvor kunderne har rejst i påsken. Samlet set stiger dataforbrug et ift. sidste års påskeferie og særligt i Sydeuropa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

