Alle jobsøgende er inviteret til Jobmesse 2021

Hvilke lokale virksomheder mangler arbejdskraft? Hvordan søger man job og kommer til samtale? Og hvad er mulighederne for efteruddannelse?
Det er nogle af de spørgsmål, man som jobsøgende kan få svar på, når Næstveds store jobmesse åbner 23. september 9.30-12.00 i Herlufsholm Idrætscenter, Herlufsholm Allé 233. Her har Næstved Jobcenter planlagt en dag, hvor man kan skabe sig et overblik over mulighederne på det lokale arbejdsmarked.
- Det kan være en stor opgave, når man skal finde et nyt arbejde. Derfor er vi glade for, at vi igen har kunnet sammensætte en dag, hvor man kan gå i dybden med sin jobsøgning og få hjælp til at komme videre mod det næste job, fortæller arbejdsmarkedschef i Næstved Kommune Torben Bahn Petersen.
En dag i jobbets tegn
Dagen byder på forskellige stande, hvor der vil være sparring i forhold til ansøgning, cv, brugen af LinkedIn og efteruddannelse. Ligesom de besøgende kan hilse på godt 60 forskellige virksomheder, vikarbureauer, uddannelsesinstitutioner og a-kasser, der kan byde på job- og uddannelsesåbninger og gode råd.
Der vil være job indenfor mange forskellige brancher.
De besøgende kan således møde bla. Arkil, Hoffmann A/S, Ardagh Glass, Dagplejen, Udlændingestyrelsen og mange flere.
Derudover vil der på dagen være repræsentanter fra Femern Agency, som kan fortælle om alle de forskellige job- og uddannelsesmuligheder ved Femern Bælt projektet.
Motiverende peptalks
Ønsker man at finde lidt ekstra motivation, så vil forfatter og foredragsholder Steen Kræmer Rasmussen holde et oplæg under overskriften ”Hit med jobbet – skriv den ansøgning, der får dig til samtale.”
Alle jobsøgende er velkomne på messen. Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.
- Vi har måttet holde en pause i forhold til at holde jobmesse på grund af Coronarestriktionerne. Derfor glæder vi os særligt til endelig at kunne invitere borgere og virksomheder inden for til en udviklende dag, lyder det fra Torben Bahn Petersen.
Kontakter
Steen ChristensenVirksomhedskonsulent i Center for ArbejdsmarkedNæstved Kommune
Tlf:55886503Tlf:29383082slchr@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved Kommune og VUC Storstrøm styrker samarbejdet om at uddanne unge og voksne12.9.2025 08:30:34 CEST | Pressemeddelelse
En ny samarbejdsaftale med VUC Storstrøm skal styrke arbejdet med at efteruddanne og opkvalificere borgere og medarbejdere i kommunen. Aftalen gælder til og med 2027.
Næstved er for andet år i træk Sjællands mest erhvervsvenlige kommune4.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune springer til en 11. plads på Dansk Industris liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner. Desuden er kommunen igen den mest erhvervsvenlige af kommunerne på Sjælland. Det er især et stærkt samarbejde, effektiv service og en markant erhvervsudvikling, som virksomhederne kvitterer for.
1051 børn skifter madpakken ud med madordning1.9.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
19 daginstitutioner i Næstved Kommune skal nu til at servere sunde måltider for børnene. Det sker efter et flertal af forældre i hver institution har sagt ja tak til madordning til deres barn. Dermed vil i alt 26 ud af kommunens 47 daginstitutioner nu have madordning.
Dansk-tysk skoleudveksling skal have et løft28.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når unge i Femern Bælt-regionen mødes, skabes gode minder, og der styrkes både sprog, kulturforståelse og europæisk udsyn.
Lokal trepart enig om plan for Østersøen27.8.2025 14:26:16 CEST | Pressemeddelelse
Den Lokale Trepart omkring Østersøen godkendte onsdag en plan for omlægning af arealer. Særligt tre områder med store kvælstofmål har været knaster i forhandlingerne, men trepartens medlemmer er alligevel blevet enige om et forslag, som vil kunne sikre målopfyldelse. De seks kommuner omkring Østersøen går nu i gang med at kontakte de berørte lodsejere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum