Alle er inviteret: Oh Land synger på catwalken, når Københavns største modeshow vender tilbage
26.7.2023 10:40:08 CEST | Bellagroup A/S | Pressemeddelelse
Normalt kan den københavnske modeuge let føles som lukket land for den brede befolkning. Men moden er for alle, og den er både kunstnerisk og kommerciel. Med det afsæt slår modemessen CIFF for anden gang dørene op til et drømmeland af et gigantmodeshow mandag d. 7. august i Bella Arena inkl. minikoncerter med Oh Land og Emil Kruse. Billetterne er netop sat til salg for 85 kr. pr. stk.

De danske modebranchelegender Uffe Buchard og Jens Løkke fra Darling Creative Studio tager igen de kreative tøjler, når CIFF – Copenhagen International Fashion Fair - følger op på februars premieresucces med en storstilet Fashion Show Experience. Titlen dækker over en timelang produktion på internationalt niveau, hvor stribevis af modeller fremviser højdepunkter fra butikkernes købeklare womenswear- og menswear-kollektioner i Bella Arena, som forvandles til et analogt drømmelandskab for en aften.
”Med vores Fashion Show Experience skaber vi ikke kun en platform, der hylder modebranchen i sin fulde og fortjente bredde og slår tonen for modeugen an. Målet er tillige at medvirke til at demokratisere modeugens tilbud målrettet de almene forbrugere, som er stærke drivere for branchens fortsatte kreative udvikling og økonomiske trivsel,” siger Director of CIFF, Sofie Dolva.
Musikalske topnavne og kendte brands går hånd i hånd
Over 1.200 publikummer får mulighed for at indtage tribunerne til modeshowet, som også omfatter drømmende koncertoplevelser i selskab med topnavne fra den danske musikscene: Både Oh Land - med det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius - og ’Væbnet med vinger’-stjernen Emil Kruse lægger vejen forbi catwalken.
De mange looks til produktionen håndplukkes fra danske, nordiske og internationale brands, som udstiller til CIFF x Revolver-messen i Bella Center Copenhagen under Copenhagen Fashion Week, samt fra brands, der har permanente CIFF-showrooms i huset. Blandt højdepunkterne kan nævnes mærker som Works and Days, Angulus, Notes du Nord, Envelope1976, ISNURH, Gant, Modström, Billi Bi, Past Tense Studio og Lindbergh.
En smuk pre-show oplevelse i vente
Inden der blændes op for selve modeshowet, er der mulighed for at for at gå på opdagelse i CIFF Beauty-området af den store branchemesse, som normalt er lukket land for private forbrugere. Her vil der være rød løber, fotovæg og mulighed for at dufte, røre og teste de nyeste produkter fra skandinaviske og internationale branduniverser som Rudolph Care, Mantle, HONEY og Woods m.fl., samt møde folkene bag.
”Vi har i år omdannet Bella Arenas vidstrakte foyer til en beauty-udstilling, som går hånd i hånd med modemessen i sin mere tøjtraditionelle forstand. Derfor er det oplagt, at showgæsterne får adgang til at udforske området, inden lyset dæmpes, baren åbner og forestillingen starter,” slutter Sofie Dolva
Praktisk information
- Hvad? CIFF Fashion Show Experience
- Hvornår? Mandag d. 7. august 2023 kl. 17:00. Dørene åbner til CIFF Beauty kl. 15:30
- Hvor? Bella Arena ved Bella Center Copenhagen. Indgang 4 for foden af AC Hotel Bella Sky
- Hvor meget? 85 kr. pr. person
- Hvordan? Begrænset antal billetter via dette link
Nøgleord
Kontakter
Kaspar Mørk AriantoKommunikationsdirektørBellagroup
Tlf:+45 22 15 56 57kaar@bellagroup.dkBilleder
Bellagroup A/S
Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.
Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.
Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Bogforum 2026 samler litteraturen: Se årets fulde program3.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Linn Ullmann og Art Spiegelman til romantasy, klimasamtaler, musik, mad og litteratur for de yngste. I weekenden den 30. oktober - 1. november samler Bogforum igen læsere, forfattere og nogle af tidens markante kulturpersonligheder i Bella Center Copenhagen. I dag offentliggøres det fulde program for tre dage med litteraturen som afsæt for fordybelse, udsyn og fællesskab.
25 år ved vandet – Copenhagen Marriott Hotel investerer i fremtidens gæsteoplevelser18.8.2026 10:59:36 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Marriott Hotel markerer 25 år ved Københavns havnefront med fortsatte investeringer i hotellets udvikling. Til november går anden fase af en omfattende renovering i gang – et nyt kapitel i hotellets historie og en investering i de næste 25 år.
De første Pokémon-fans er blevet forældre: Nu spiller de med deres egne børn11.6.2026 09:15:40 CEST | Pressemeddelelse
København er i denne weekend én af blot tre byer i verden, der sammen med Tokyo og Chicago danner ramme om Pokémon GO's 10-års jubilæum. Mens tusindvis af danske og internationale fans strømmer til Fælledparken og resten af hovedstaden for at fange virtuelle skabninger, peger spilkulturfestivalen Copenhagen Gaming Week og samlekortsplatformen Nordic Card Show på en bemærkelsesværdig udvikling: Pokémon er blevet Danmarks største generationsbro i gaming.
Bogforum og Andel indgår treårigt partnerskab og lancerer ny klimascene8.6.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt treårigt partnerskab vil Bogforum og energi- og fibernetkoncernen Andel skabe et nyt samlingspunkt for samtaler om klima, natur og grøn omstilling – med litteraturen som indgang til nogle af tidens største spørgsmål og mest alvorlige udfordringer.
Bellagroup sætter ny standard for ansvarlig drift efter B Corp-certificering21.5.2026 11:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Bellagroup offentliggør i dag sin ESG-rapport og årsrapport for 2025 – den første efter koncernen i fjor opnåede B Corp-certificering. Virksomheden, som tæller Bella Center Copenhagen og de tre hovedstadshoteller Copenhagen Marriott Hotel, Crowne Plaza Copenhagen Towers og AC Hotel Bella Sky, skærper nu sit fokus på at gøre bæredygtighed til en integreret del af driften.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

