Alle er glade i Jamils forgyldte kiosk
7.2.2023 08:30:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Foran vinduet hænger et kæmpe millionær-banner, og i døren er der store papskilte, der viser, at her er der lige vundet en gevinst på 10.016.814 kroner. Og træder man indenfor i Munke Kiosken i Dyssegård, så er stemningen vist også lige et hak bedre end normalt.
Det er nemlig ikke bare én af kioskens kunder, der var heldig i forbindelse med weekendens trækning i Lotto. Den store Lotto-gevinst er vundet på et system, hvor 10 heldige vindere har spillet sammen, og de får nu hver især 1.001.681 kroner.
”Jeg har allerede snakket med et par stykker af dem. De er jo glade. Det er jo også stort for dem, og jeg er glad på deres vegne,” siger kioskens indehaver Jamil Ahmad, idet døren går op og han med et høfligt ”lige to sekunder…” må tage sig af en kunde.
Kender vinderne
Jamil Ahmad har haft kiosken i næsten 25 år, og han kender naturligvis alle de faste kunder – også dem, der nu pludselig kan kalde sig millionærer.
”Så er jeg her igen… Ja, det er jo lidt ubeskriveligt. Mine kunder er jo ikke millionærer – eller det er nogle af dem nu. Der har også lige været en fra Danske Spil forbi med et banner og en papcheck, og.. lige to sekunder,” siger han igen, idet en ny kunde kommer ind i butikken.
Snakken går ivrigt i butikken. For hver gang en ny kunde kommer ind, er det enten en af millionærerne eller en kunde, der ønsker, at han eller hun havde købt en af de 10 andele.
”Jeg kan se på folk, at de bliver overraskede, når de ser skiltene. ’Hvorfor er det ikke mig?’ kan man se, at de tænker. Men folk er generelt glade på vindernes vegne. Jeg har også stået her i mange år, og jeg har også udbetalt store gevinster før, og man kan jo ikke lade være med at blive glad på vindernes vegne. Og har man ikke selv vundet, så kan man ikke gøre noget ved det. Sådan er vilkårene jo: Ikke alle kan være heldige… Lige to sekunder,” siger han og må tage sig af en ny kunde.
"Det er stort"
Jamil mangler stadig at snakke med fem af vinderne, men han forventer, at de kigger ned i kiosken inden længe. Det gør bestemt ikke stemningen dårligere.
”Folk bliver så glade, og jeg bliver glad på deres vegne, det er jo nogen, jeg har set før, og som jeg kender… Det er stort,” siger han, før han igen må sige:
”Lige to sekunder…”
Gevinsten på 10 millioner er den største gevinst, der er vundet i kiosken. Der var for nogle år siden en enkelt vinder, der vandt i omegnen af otte millioner, og det var da også fantastisk – men Jamil Ahmad er ikke tvivl: Det er større, at få lov at dele glæden, når det er med så mange af kunderne på en gang.
Om Lotto:
Lotto startede 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede rækker.
Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danskerne tror på comeback til landsholdet: Flere og flere spiller på dansk sejr mod Norge24.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske landshold skal torsdag tilbage på banen efter sommerens missede VM. Og selv om Danmark er klar underdog mod Norge, er troen på et dansk comeback vokset markant blandt Oddset-spillerne.
Sætter familierekord i Klasselotteriet: ”Hverken min oldemor, mormor eller mor vandt det store…”23.9.2026 11:45:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvinde fra Kalundborg Kommune bliver millionær på Klasselotteriet – og dermed kroner hun en lang og stolt familietradition gennem flere generationer.
Danske Spil langer millioner ud: To kæmpegevinster i Varde og en i Vejle21.9.2026 09:48:25 CEST | Pressemeddelelse
Tre meget heldige danskere vandt i sidste uge 1 mio. kr. eller mere i Lotto, og to af dem er fra samme kommune.
Vinder million i Lotto – lige midt i putningen19.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra København havde mere end svært ved at holde glæden for sig selv, da han en aften opdagede, at han netop var blevet millionær på Lotto.
Danskerne holder med Holger Rune18.9.2026 14:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke glemt Holger Rune, selv om det er næsten et år siden, han senest har spillet en tenniskamp. Over 70 procent af væddemålene hos Danske Spils kunder er sat på comebacksejr til danskeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

