Alle dyr tæller

2021 byder på en meget vigtig mulighed for dyrevelfærden i EU:
Som led i EU-Kommissionens ”Jord til Bord strategi” vil Europa-Kommissionen gennemgå dyrevelfærdslovgivningen i EU for at vurdere, om den lever op til formålet, eller om den skal revideres. Den længe ventede revision er den første af sin art inden for dyrevelfærdslovgivningen.
Undersøgelser foretaget af Eurogroup for Animals’ medlemmer har gang på gang vist, at dyrevelfærdslovgivningen ikke yder beskyttelse for milliarder dyr i fødevareproduktionen. Dyrene er sultne, underernærede, fysisk begrænsede og indespærrede, berøvet naturligt lys eller frisk luft, og lever i smerte, der kan forebygges. Listen over overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen er lang.
Der er også alvorlige huller i lovgivningen. For flere dyrearter findes ikke en specifik lovgivning, hvilket efterlader husdyr og opdrættede fisk uden beskyttelse. Det gælder for malkekvæg og kødkvæg (over seks måneder), opdrættede og vildtfangede fisk, får og geder, forældredyr til slagtekyllinger og æglæggende høns, hønniker, kalkuner, ænder, gæs og vagtler samt opdrættede kaniner.
Alle dyr er levende og sansende væsener
”Alle dyr i fødevareproduktionen er levende og sansende væsener, og de skal selvfølgelig behandles som sådan. Derfor har vi i forbindelse med den nye dyrevelfærdslov i Danmark opfordret fødevareministeren til også at fastsætte specifikke regler for blandt andet fisk, voksne kødkvæg, ænder, gæs samt får og geder. Regler, der beskytter og skaber bedre forhold for dyrene, og hvor der tages hensyn til deres naturlige adfærd og behov” siger Lena Rohn, Fødevare- og miljøpolitisk chef i Dyrenes Beskyttelse og bestyrelsesmedlem i Eurogroup for Animals.
Hvert år transporteres millioner af levende dyr inden for EU og til tredjelande. Transporten kan vare flere dage, sågar uger, og kan udsætte dyrene for udmattelse, dehydrering, skader, sygdom og død. Undersøgelser har gentagne gange afsløret alvorlige overtrædelser af EU’s transportforordning. Fra Danmark blev der i 2019 sendt over 40.000 spædekalve ud på lange transporter (over 8 timer), og årligt mere end 15 mio. grise til opfedning.
Nye love skal beskytte alle dyr
Eurogroup for Animals, Dyrenes Beskyttelse og de andre medlemmer går med borgere fra hele Europa sammen om en opfordring til Kommissionen om at foretage en ambitiøs og gennemgribende revision og om at sikre, at alle dyr får beskyttelse af loven.
"Vores nuværende dyrevelfærdslove svigter i kolossalt omfang, og som følge heraf lider milliarder af dyr i hele Europa hver eneste dag. Det er på tide, at Kommissionen handler og forpligter sig på en ambitiøs revision af sin dyrevelfærdslovgivning og sikrer, at der ikke lades noget dyr i stikken undervejs", kommenterer Reineke Hameleers, direktør i Eurogroup for Animals.
Kampagnen vil vise de alvorlige mangler i og ringe håndhævelse af den nuværende lovgivning og understrege, at den bør gøre mere end at beskytte dyr mod forsømmelse og lidelse. Den bør også aktivt fremme dyrenes trivsel, et godt helbred og gode oplevelser.
Man kan læse mere om kampagnen her
Nøgleord
Kontakter
Lena RohnFødevare- og miljøpolitisk chef
Tlf:21363486lro@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Forfærdelig udvikling skal stoppes: Lange grisetransporter sætter igen rekord8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har danske landmænd sendt så mange grise på lange dyretransporter. I 2024 blev flere end 13 millioner grise sendt ned igennem Europa på ture af mere end otte timers varighed. Udviklingen er en dyrevelfærdskatastrofe, og de lange transporter skal forbydes, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse til ministeren: Hjælp os med at stoppe kattekaos2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har langt om længe fået et samlet katteregister, der skal gøre det nemmere at beskytte og finde savnede dyr. Men der er akut behov for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte, hvis de massive problemer med dumpede, forvildede og misrøgtede katte skal løses.
Uerfarne rålam i trafikken: Maj byder på mange påkørsler25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af foråret begynder sidste års rålam at færdes rundt alene i søgen efter deres eget område at slå sig ned i. De er uerfarne og har derfor heller ikke helt styr på farerne i trafikken. Det medfører, at maj er en af de måneder med flest hjortepåkørsler.
Tre konkrete tiltag: Sådan sameksisterer vi med ulven23.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Paintballkugler, vogterhunde og en langt større anvendelse af ulvesikkert hegn skal være med til at sikre sameksistensen med ulve, lyder opfordringen fra Dyrenes Beskyttelse.
Kattekillinger i nød: Dyrenes Beskyttelse mangler plejefamilier til udsatte killinger16.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udsigten til en sæson med tusindvis af efterladte og indleverede kattekillinger får Dyrenes Beskyttelse til at efterlyse plejefamilier, der kan være med til at sikre killingernes overlevelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum