Alle dåser genanvendes på Roskilde Festival - også dem uden pant
Et samarbejde mellem Roskilde Festival og Dansk Retursystem betyder, at Dansk Retursystem også henter dåser uden pant, så de kommer direkte ind i et miljørigtigt system. For i tråd med Roskilde Festivals holdning om en bæredygtig festival og Dansk Retursystems målsætning om at spare på jordens ressourcer og spare klimaet for CO2 , er målet i år at sikre, at alle dåser fra Roskilde Festival skal blive til nye dåser - helt i tråd med principperne i cirkulær økonomi til gavn for klima og miljø.
"For os handler det om, at vi agerer så bæredygtigt som muligt. Derfor er det også vigtigt for os at vide, at de tomme dåser uden pant også bliver til nye dåser", forklarer Jan Bechmann, der som teamchef på Roskilde Festival har det overordnede ansvar for pantindsatsen på festivalen.
Hvem ved - måske drikker du i år af en dåse på Roskilde Festivalen, som er lavet af materiale fra en dåse, som var med på festivalen sidste år.
"Sidste år hentede vi hele 11 containere fyldt med dåser uden pant, som Roskilde Festivalen havde sørget for at få indsamlet og sorteret. De blev sendt til genanvendelse, så de kunne bruges til at lave nye dåser", fortæller Heidi Schütt Larsen, der er direktør for Cirkulær Økonomi i Dansk Retursystem.
Dåserne uden pant afregnes efter vægt og kan afleveres i de boder, som Roskilde Festivalen har opstillet, som en del af deres genanvendelses- og genbrugsprogram.
Nøgleord
Billeder
Information om Dansk Retursystem
Hver dag pantes 5,2 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Kasper Schmidt bliver ny CEO i Dansk Retursystem5.4.2024 13:21:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Retursystem henter Kasper Schmidt som ny administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S og tiltræder 1. august hos Dansk Retursystem, som driver det danske pant- og retursystem. Her afløser han Lars Krejberg Petersen, der har ønsket at fratræde i 2024.
Pant-markedet har stabiliseret sig efter år med vild vækst14.3.2024 08:27:05 CET | Pressemeddelelse
Efter flere år med vækst i antallet af flasker og dåser, der kom retur i pantsystemet, er der i 2023 kommet 2 mia. flasker og dåser retur, hvilket er lige så meget som året før. Også returprocenten på 92 er den samme. Dermed ser de senere års vækst ud til nu at have stabiliseret sig på et højt niveau. Det fremgår af Dansk Retursystems årsrapport.
Hurtigere udbetaling af pant kommer dagligvarehandlen til gode4.3.2024 14:06:41 CET | Pressemeddelelse
Fremover får dagligvarehandlen og andre, der får hentet pantflasker og dåser af Dansk Retursystem, udbetalt panten op til 14 dage hurtigere end hidtil. Et ønske fra dagligvarehandlen, der påvirker deres likviditet positivt.
Lad skruelåget sidde på flasken og bidrag til genanvendelse af 140 ton plast om året20.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til sommer bliver det lovpligtigt, at skruelåg af plastik sidder fast på plastflasker og kartoner både under og efter brug. Ved at lade dem sidde kan danskerne være med til at sikre, at yderligere op mod 70 millioner låg bliver genanvendt.
Ny fabrik skal fremtidssikre pantsystemet5.2.2024 14:09:57 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 5. februar blev det første spadestik til Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia taget af borgmester Steen Wrist og adm. direktør Lars Krejberg Petersen. Når fabrikken står klar i udgangen af 2025, skal den håndtere alle de flasker og dåser, der pantes vest for Storebælt – i højsæsonen 3,5 mio. om dagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum