All Ears reddet efter konkurs
All Ears er er et telemarketinghus, der rådgiver og gennemfører fundraisingkampagner for NGO’er, patientforeninger og politiske organisationer. Virksomheden ansætter primært konsulenter med synshandicap, der har særlige forudsætninger for at være nærværende i dialogen med kundernes bidragsydere og medlemmer. Tre fjerdedele af All Ears ansatte er blinde og svagsynede.
Derfor ønsker Dansk Blindesamfund og Den Sociale Kapitalfond at bidrage til virksomhedens fortsatte bæredygtighed og udvikling i forhold til bevarelse af arbejdspladser for blinde og svagsynede.
”Beskæftigelsen for synshandicappede halter alvorligt efter den øvrige befolkning. Derfor arbejder Dansk Blindesamfund for at bevare og udvikle arbejdspladser til vores målgruppe. Det er baggrunden for vores engagement i All Ears.Synshandicappede medarbejdere i All Ears bliver ambassadører for Blindesagen ved at vise, at man sagtens kan drive forretning med blindes kompetencer”, siger forretningsudvalgsmedlem i Dansk Blindesamfund, Ask Abildgaard.
Dansk Blindesamfund ser frem til det kommende samarbejde og er af den overbevisning, at det genetablerede All Ears er bæredygtigt og kan udvikles yderligere.
Den nye direktør og medejer i All Ears, Henrik Worsøe er positiv over for den nye etablering af All Ears og har en ambition om, at virksomheden skal opnå større markedsandel på fundraising med afsæt i en sund virksomhed, der samtidig har en stærk social profil.
”Vi vil gerne bevise, at man godt kan drive en kommerciel virksomhed med et socialt ansvar. Mennesker med synshandicap er vores DNA, da de har særlige kompetencer for at skabe en nærværende dialog, idet synshandicap tvinger vores ansatte til at bruge lyttesansen aktivt”, fortæller Henrik Worsøe, som også er administrerende direktør i et digitalt bureau, BITdigital ApS.
”Uden Den Sociale Kapitalfonds indsigt, engegement og finansielle støtte var reetableringen ikke blevet en realitet, og vi ser derfor frem til et godt samarbejde”, lyder det fra Henrik Worsøe.
Den Sociale Kapitalfond har spillet en aktiv rolle i genetableringen af All Ears med det formål at sikre arbejdspladser til blinde og svagsynede.
”All Ears spiller en vigtig rolle ved at vise, hvordan et handicap kan vendes til en konkurrencefordel. Hermed kan virksomheden – ud over at sikre arbejdspladser til udsatte – også tjene som rollemodel for andre virksomheder og til at nedbryde fordomme om handicappede på arbejdsmarkedet”, siger Claus Bjørn Billehøj, som er administrerende direktør og partner i Den Sociale Kapitalfond.
All Ears primære kunder er NGO’er og patientforeninger, der er afhængige af økonomisk opbakning fra medlemmer og bidragsydere, hvilket stemmer godt overens med virksomhedens kernekompetencer.
”Vi adskiller os markant fra andre fundraisere i kraft af vores sociale mission, hvor blinde og svagsynede hurtigt kan fornemme, hvilken person de taler med, og hvordan de skal tilgå den enkelte. Telefon er blind kommunikation, uanset om man kan se eller ej, så der har vi en særlig force. Vi formår at gennemføre effektiv fundraising og samtidig bevare respekten i samtalen, forklarer Emil Utzon, som startede i All Ears for over 15 år siden som phoner, men de seneste otte år har han fungeret som kundechef.
Nøgleord
Information om Dansk Blindesamfund
Dansk Blindesamfund er interesseorganisationen for mennesker med synshandicap.
Den Sociale Kapitalfond investerer kapital og kompetencer i virksomheder og organisationer, som bidrager til at løse sociale problemer.
All Ears rådgiver og gennemfører fundraisingkampagner for NGO’er, patientforeninger og politiske organisationer og ansætter primært medarbejdere med synshandicap.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Blindesamfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Blindesamfund
Årets vigtigste julemarked vender tilbage på Fuglsangcentret: Julehygge, unika håndværk og stærkt fællesskab26.11.2025 09:23:48 CET | Pressemeddelelse
Når Fuglsangcentret i Fredericia den 6. og 7. december igen slår dørene op til Årets Vigtigste Julemarked, bliver det med alt det, der sidste år gjorde arrangementet til en stor succes. Næsten 1.000 mennesker fra hele Sydøstjylland lagde vejen forbi i 2024 – og i år er der lagt op til mindst lige så stor succes med alt, der hører et julemarked til.
3000 blå bagagetags i det offentlige rum: Dansk Blindesamfund markerer international mærkedag med kærlig hilsen til seende8.10.2025 11:18:07 CEST | Pressemeddelelse
Hold øje med de blå bagagetags, der muligvis dukker op på din cykel, det cafébord, du sidder ved, eller et stativ på gaden den 15. oktober. Det skyldes nemlig Dansk Blindesamfunds markering af Den hvide stoks dag med et kærligt opråb til alle danskere om ikke at være blinde for de blindes livsvigtige hjælpemidler til et selvstændigt og sikkert liv. Nemlig ledelinjer.
24 synshandicappede får legater til mere bevægelse og livsglæde13.5.2025 09:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Synshandicappedes Motionsfond uddeler i år 123.000 kroner fordelt på 24 legater, der blandt andet går til løbebånd, tandemcykler, vandretur og svømmeundervisning.
Hold ledelinjen fri10.10.2024 13:09:17 CEST | Pressemeddelelse
Cykler, skilte, tøjstativer og udemøbler placeret hen over ledelinjer gør færdslen for mennesker med synshandicap både udfordrende og farlig. På den internationale mærkedag – Den hvide stoks dag, tirsdag den 15. oktober, søsætter Dansk Blindesamfund en oplysningskampagne, så flere forstår ledelinjernes vigtige funktion og behovet for at holde dem fri
15 synshandicappede får legater til at dyrke det aktive liv15.5.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Synshandicappedes Motionsfond uddeler i år 123.000 kroner fordelt på 15 legater, der blandt andet går til tandemcykler, romaskine, træningsudstyr og vandretur
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

