Algoritme skal hjælpe vilde fisk
14.10.2019 14:38:13 CEST | Syddansk Universitet | Nyhed
Algoritmer er ikke kun noget, som styrer robotter eller bestemmer, hvad vi skal se på sociale medier. Ved at sætte en biolog sammen med en forsker i kunstig intelligens er det lykkes at udvikle en algoritme, som kan afsløre om fisk vokser og trives i havet.
- Ved hjælp af machine learning har vi fundet frem til, at hvis vi fodrer algoritmen med data om fiskens vægt plus to biokemiske faktorer om fiskens fordøjelsessystem og udnyttelse af protein, så kan algoritmen meget præcist forudsige vækstraten, forklarer lektor Poramate Manoonpong fra SDU Embodied Systems for Robotics and Learning.
Tidligere har biologer været i vildrede, når de skulle estimere, hvordan vilde fisk trivedes og voksede. Algoritmen er derfor et kærkomment værktøj.
- Vores arbejde vil være en stor hjælp til at minimere usikkerheden, når vi vurderer vildtbestanden. Det giver os et unikt værktøj til at vurdere, hvordan miljøpåvirkninger og klimaændringer spiller ind på fisks vækst og velvære, siger biokemiker Krisna Rungruangsak-Torrissen fra Havforskningsinstituttet i Norge:
- De fleste forskere er endnu ikke klar over, hvor stor en betydning biokemiske faktorer som fordøjelseseffektivitet (T/C ratio) har på væksten.
En verden af tal
Poramate Manoonpong har som forsker viklet sig langt ind i kunstige neurale netværk for at opbygge robothjerner. I spændingsfeltet mellem bioinspireret robotics og neurorobotics har dyrs hjerner og nervesystemer inspireret ham til at designe kunstige hjerner.
Krisna Rungruangsak-Torrissen har til gengæld brugt over 30 år på at opbygge en detaljeret database over laks. Men en samtale mellem de to forskere fik hende til at dele sin viden og den store datamængde, og Poramate Manoonpong gik straks i gang med at sætte det hele ind i matematiske modeller.
- Når jeg arbejder, ser jeg tal. Jeg tænker faktisk ikke så meget over, hvad der gennem sig bag tallet; om det for eksempel er fisk. Jeg fokuserer udelukkende på tallene og matematikken for ikke at begrænse mig, men der er ingen tvivl om, at det personligt er motiverende at bidrage til miljødagsordnen, siger Poramate Manoonpong, som har lavet forskningen i sin fritid.
- Kunstige neurale netværk har tidligere været brugt til at forudsige vejret og til at få robotter til at bevæge sig, men det er første gang, at vi viser, at det kan bruges til at forudsige væksten hos dyr.
Forskerne har nu kontakt til forskere i Thailand, som ønsker at samarbejde om at udvikle en lignende algoritme til at følge vilde fisk- og rejebestande omkring Thailand.
Nøgleord
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
Overdiagnostik ved brystkræftscreening kan være mindre end hidtil antaget14.9.2026 09:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Overdiagnosticering ved screening for brystkræft kan være mindre udbredt end hidtil antaget. Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, Queen Mary University of London, Københavns Universitet og American Cancer Society.
Prisvindende forfatter Zadie Smith besøger SDU14.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mød den anmelderroste britiske forfatter Zadie Smith på SDU mandag den 5. oktober til en samtale om hendes forfatterskab og oplæsning fra udvalgte værker.
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
Manimozhiyan Arumugam udnævnt til professor i AI-drevet patientstratificering og mikrobiombaserede interventioner ved SDU og OUH8.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i menneskets tarmmikrobiom ved at kombinere datavidenskab med eksperimentelle metoder for bedre at forstå sygdomme og identificere potentielle interventioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum