Alex Pedersen direktør for Tour de France Grand Départ 2021 i Danmark
3.5.2019 06:00:00 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Alex Pedersen er 52 år, har senest været viceadministrerende direktør i Jysk Fynske Medier og har erfaring fra afviklingen af Giro d’Italia i Herning og Horsens i 2012. Alex Pedersen er endvidere verdensmester i cykling i 1994.
Om valget af Alex Pedersen siger overborgmester Frank Jensen (S), som også er formand for bestyrelsen bag Grand Départ i Danmark:
”I 2021 får vi verdens største cykelløb, Tour de France, til Danmark. Vi skal sikre, at der er en stærk organisering og et solidt team med de rette kompetencer, så de tre etaper bliver en stor folkefest på tværs af landet. Med sine erfaringer fra Giroen i Danmark og erhvervslivet kan jeg ikke forstille mig en bedre direktør til at lede arbejdet end Alex Pedersen.”
Om sine nye udfordringer siger Alex Pedersen:
”Når man er vild med Tour de France og cykelsport, så bliver det ikke større end det her. Derfor er jeg både stolt og ydmyg over den opgave, som jeg nu har fået. Jeg glæder mig utroligt meget til samarbejdet med danske og udenlandske interessenter om at planlægge og gennemføre den største sportsbegivenhed nogensinde i Danmark.”
Alex Pedersen får ansvaret for et projektsekretariat, som varetager de konkrete opgaver med planlægning af bl.a. etaperne og sideevents i dialog med de fem deltagende kommuner. Sekretariatet er samtidig den nationale indgang til løbsorganisationen bag Tour De France, Amaury Sport Organisation (A.S.O).
|
Alex Pedersen CV |
|
|
Maj 2019 -
|
Direktør for Grand Départ Copenhagen Denmark 2021 I/S |
|
September 2014- August 2018 |
Viceadministrerende direktør i Jysk Fynske Medier |
|
Maj 2011 – September 2014 |
Adm. Direktør og ansv. chefredaktør i Jyske Medier |
|
December 2007 – Maj 2011 |
Adm. Direktør og ansv. chefredaktør for Vejle Amts Folkeblad |
Fakta
- Onsdag den 20. februar stiftede gruppen bag det danske Tour-bud et nyt interessentskab, Grand Depart Copenhagen Denmark 2021 I/S, som står bag organiseringen af Grand Départ i Danmark.
- Interessentskabet er stiftet med overborgmesteren i Københavns Kommune og Erhvervsministeriets departementschef Michael Dithmer som henholdsvis formand og næstformand. Bestyrelsen består endvidere af borgmestrene for de fire deltagende byer samt kultur- og fritidsborgmesteren i Københavns Kommune.
- Interessentskabets formål er – foruden at indgå aftalen med A.S.O. – at varetage den overordnede koordinering før, under og efter tour-projektet så effektivt som muligt og at bidrage til koordinering af sideaktiviteter, der gennemføres på lokalt og regionalt initiativ.
- Der er samtidig nedsat et projektsekretariat, som står for den daglige drift af interessentskabet. Her indtræder Alex Pedersen nu som direktør.
Kontaktoplysninger
- Alex Pedersen via tlf. 40158501 mail: QX1K@kk.dk
- Overborgmester Frank Jensen via pressemedarbejder Simon Kærup, tlf. 2492 6298 mail: el1u@kk.dk
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Hundredvis af nye boliger på vej til Københavnsk bydel10.11.2026 07:14:36 CET | Pressemeddelelse
Gammelt institutionsområde skal omdannes til moderne bykvarter med boliger, plejeboliger, botilbud og børneinstitutioner. Københavns Kommune skyder byudviklingen i gang med det første grundudbud til boliger i Bystævneparken.
Danske VM-medaljetagere i banecykling og gravel fejres på Københavns Rådhus2.11.2026 15:16:45 CET | Presseinvitation
Fem VM-guldmedaljevindere i cykling bliver tirsdag fejret med pandekager på Københavns Rådhus. Fejringen finder sted fra kl. 14 i Festsalen, og pressen er velkommen.
Spektakulært vandkulturhus på Papirøen åbner den 5. december 202622.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når det nye vandkulturhus KAI slår dørene op, venter en vandoplevelse ud over det sædvanlige. Bassiner i flere niveauer, wellness, bademuligheder i havnen og kulturhus. Arkitektur i verdensklasse. Et nyt mødested er skabt i hjertet af Københavns Havn.
Kystlandskab på Lynetteholm får ekstra løft: Sådan kommer det til at se ud6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 afsatte Københavns Kommune 25 mio. kr. til at gøre kystlandskabet på Lynetteholm endnu bedre. Nu løfter kommunen sløret for, hvordan midlerne skal bruges. Københavnerne kan se frem til et unikt udflugtsmål.
Overborgmester til New York Climate Week: ”Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene”21.9.2026 08:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet står for 37 % af de globale CO2-udledninger. Samtidig er der akut boligkrise i storbyer verden over, mens klimaet er presset. Københavns overborgmester og Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling er taget til New York Climate Week som keynote speaker med et klart budskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum