Aleris Omsorg

Aleris byder ind på socialområdet i Slagelse

Del
Aleris Omsorg A/S har mandag d. 21. august 2017 opkøbt det velrenommerede Andersen Netværk i Slagelse og skal fremover være med til at skabe en tryg og nærværende tilværelse for borgerne.
På billedet ses Miriam Toft, administrerende direktør Aleris Omsorg, Peter Andersen (i midten), Andersen Netværk og Pål Stange, M&A Koncern, Aleris. Foto: PR.
På billedet ses Miriam Toft, administrerende direktør Aleris Omsorg, Peter Andersen (i midten), Andersen Netværk og Pål Stange, M&A Koncern, Aleris. Foto: PR.

Leder Peter Andersen har gennem de sidste 15 år opbygget et succesfuldt netværk, hvor borgere med særlige behov kan få hjælp til at lære at stå på egne ben og strukturere en god hverdag, når de skal udsluses fra institution eller flytte fra forældrenes hjem til egen bolig.

Meget mere end en institution

Andersen Netværk er alt andet end en institution. Derimod er det et tilbud om støtte i eget hjem. Som noget helt unikt bor borgerne selvstændigt i lejelejligheder tæt på andre borgere med særlige behov. Netværket har et samlingssted, hvor dem som har lyst, kan komme og deltage i forskellige aktiviteter eller blot være sammen med ligesindede. ”Vores fælleslokaler har stor betydning for borgerne, da de her kan opbygge sociale relationer med støtte fra personalet”, siger Peter Andersen.

Andersen Netværk har et godt samarbejde med kommunen, som betyder, at borgerne kan visiteres til hjælp i eget hjem i forhold til de problemstillinger, som den enkelte borger har. Dette kan være alt fra tøjvask, økonomi, uddannelse, arbejde, sociale problemstillinger osv.

Unikt koncept klar til andre kommuner

”Aleris har med stor interesse fulgt udviklingen af Andersen Netværk i Slagelse. Vi synes, at det er en spændende og innovativ tilgang og har stor respekt for den høje faglige kvalitet, som der leveres. Derfor giver opkøbet os en unik platform, som giver mulighed for et bredere tilbud til de danske kommuner inden for socialområdet”, siger adm. direktør Miriam Toft fra Aleris Omsorg.

”Det har været en spændende rejse, og jeg glæder mig utrolig meget til at fortsætte den i Aleris Omsorg, hvor det bliver muligt at udbrede konceptet til andre dele af landet. Jeg føler mig tryg ved, at vi har samme værdigrundlag, som gennem nærvær og fokus på individuelle behov skaber rammerne for et godt liv hos borgere med særlige behov”, forklarer Peter Andersen.

Overdragelsen til Aleris Omsorg vil ikke betyde ændringer i dagligdagen for de ansatte eller de borgere, som er tilknyttet Andersen Netværk. Peter Andersen ansættes i Aleris Omsorg, og medarbejderne fortsætter deres fantastiske arbejde i Aleris regi med at skabe trygge rammer, som borgerne kan udvikle sig inden for.

Kontakter

Miriam Toft
Adm. Direktør Aleris Omsorg
(+45) 3078 5403
miriam.toft@aleris.dk

Billeder

På billedet ses Miriam Toft, administrerende direktør Aleris Omsorg, Peter Andersen (i midten), Andersen Netværk og Pål Stange, M&A Koncern, Aleris. Foto: PR.
På billedet ses Miriam Toft, administrerende direktør Aleris Omsorg, Peter Andersen (i midten), Andersen Netværk og Pål Stange, M&A Koncern, Aleris. Foto: PR.
Download

Information om Aleris Omsorg

Aleris Omsorg
Aleris Omsorg
Gyngemose Parkvej 66
2860 Søborg

Aleris Omsorg A/S er Danmarks førende private leverandører af sundhedsydelser og driver i dag både plejecentre, botilbud, genoptræning, dagcenter samt hjemmepleje. www.aleris.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye