ALECTIA A/S

ALECTIA styrker procesdivisionen med ny direktør

Del
Den rådgivende ingeniørvirksomhed, ALECTIA, har ansat Thomas B. Olsen som direktør for sin procesdivision, der rådgiver nogle af verdens største bryggerier, slagterier, mejerier og medicinalvirksomheder. Den tidligere direktør for Nordic Sugar får ansvar for at styrke ALECTIAs position inden for procesområdet i både ind- og udland.

Når den 52-årige civilingeniør i kemi og bioteknologi indtager stillingen som procesdirektør i Danmarks femtestørste rådgivervirksomhed, kan han trække på mere end 20 års erfaring fra danske og globale service- og procesvirksomheder. Fødevareindustrien har især været omdrejningspunkt for hans karriere, der startede hos De Danske Spritfabrikker i 1988.

Thomas B. Olsen kommer til ALECTIA fra en stilling som administrerende direktør for rådgivningsvirksomheden AgroTech. Inden da var han i Danisco/Nordzucker i 20 år, bl.a. som medlem af direktionen i Danisco Sugar og adm. direktør for Nordic Sugar. Her stod han bl.a. i spidsen for integrationen af Nordic Sugar i Nordzucker og optimerede flere af koncernens globale værdikæder.

Thomas B. Olsen ser frem til samarbejdet med ALECTIAs medarbejdere og kunder.

 ”Jeg glæder mig til at videreudvikle ALECTIAs procesdivision og ser frem til et godt samarbejde med vores mange kunder fra den internationale procesindustri. Mine mange års erfaring fra industrien har lært mig, hvor rådgivning skaber størst værdi. Konkurrencen er benhård på markedet, og derfor er det blandt andet vigtigt, at vi som rådgivere er hurtige til at rykke fra beslutning til implementering.”

ALECTIAs administrerende direktør, Jesper Mailind, understreger, at Thomas B. Olsen ud over sin store faglige viden tilfører den rådgivende ingeniørvirksomhed en enorm ledelseskapacitet.

”De mange år i ledelsen hos Danisco og AgroTech har givet Thomas solid erfaring med at udvikle og lede organisationer. Jeg ser frem til at få ham med om bord, så han kan bidrage til at fokusere, styrke og udvikle vores procesforretning yderligere.”

Thomas B. Olsen er bestyrelsesformand for Dansk Vejforening og ekstern censor på DTU og CBS. Han er samtidig formand for KU’s aftagerpanel for fødevarer og ernæring, der bl.a. rådgiver universitetet om kvaliteten af deres uddannelser.

For yderligere information kontakt

Divisionsdirektør Thomas B. Olsen 
thbo@alectia.com/ tlf. 30 713 961

Billeder

Information om ALECTIA A/S

ALECTIA A/S
ALECTIA A/S
Teknikerbyen 34
2830 Virum

88 191 000http://www.alectia.com/

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder. Vi har udviklet os fra at være en ren ingeniørvirksomhed inden for byggeriet til at blive en international vidensvirksomhed med specialkompetencer byggeri, procesteknologi, arbejdsmiljø, vand, energi og miljø.

ALECTIAs 700 medarbejdere er fordelt på hovedsædet i Virum nord for København og på kontorer i Aarhus, Odense, Kolding, England og Australien. ALECTIA blev stiftet i 1912 og er ejet af ALECTIA-Fonden.

Følg pressemeddelelser fra ALECTIA A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ALECTIA A/S

ALECTIA skal være med til at skabe bedre boligforhold i Aarhus19.1.2017 13:52:24 CET | Pressemeddelelse

Brabrand Boligforening er én af landets største boligforeninger med i alt 5.500 lejeboliger fordelt på 24 afdelinger. ALECTIA har netop vundet en rammeaftale på ingeniørrådgivning, der skal være med til at skabe flere og bedre lejeboliger i og omkring Aarhus. Boligforeningen har årligt afsat 110 mio. kr. til nybyggeri og 250 mio. til renovering. Da rammeaftalen løber over fire år, betyder det, at der er tale om en samlet anlægssum på ca. 1,5 mia. i denne periode.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye