ALECTIA A/S

ALECTIA skal være med til at skabe bedre boligforhold i Aarhus

Del
Brabrand Boligforening er én af landets største boligforeninger med i alt 5.500 lejeboliger fordelt på 24 afdelinger. ALECTIA har netop vundet en rammeaftale på ingeniørrådgivning, der skal være med til at skabe flere og bedre lejeboliger i og omkring Aarhus. Boligforeningen har årligt afsat 110 mio. kr. til nybyggeri og 250 mio. til renovering. Da rammeaftalen løber over fire år, betyder det, at der er tale om en samlet anlægssum på ca. 1,5 mia. i denne periode.
Gellerupparken er et af de projekter, som skal igangsættes under rammeaftalen,  ALECTIA netop har vundet.
Gellerupparken er et af de projekter, som skal igangsættes under rammeaftalen, ALECTIA netop har vundet.

Brabrand Boligforening er som en af landets største boligforeninger en driftig forening med store ambitioner. I øjeblikket er foreningen i fuld gang med at realisere den milliardstore helhedsplan for Gellerupparken, der skal ombygge og omstrukturere området ’fra ghetto til bydel’. Og mange andre projekter er under opsejling.

”Jeg er meget glad for, at vi har vundet rammeaftalen, og at vi over de næste fire år skal være med til at skabe endnu bedre boligforhold for de mange lejere, der bor i Brabrand Boligforening”, siger salgs- og markedschef i ALECTIA Peter Ejsing.

ALECTIA udfordrer ’plejer’

Ofte vægter en parameter som pris højt i udbud som dette, men Brabrand Boligforening har i forbindelse med tildelingen af rammeaftaler bl.a. lagt vægt på solid erfaring og evnen til at tænke ud af boksen.

”Jeg hæfter mig især ved, at vi vandt rammeaftalen, fordi vi kunne dokumentere, at vi har en erfaren og robust organisation til at løse opgaverne, og fordi vi leverede en overbevisende projektbeskrivelse, hvor vi bl.a. lovede at udfordre plejer”, siger Peter Ejsing.

En fireårig aftale

Rammeaftalen med Brabrand Boligforening løber over fire år, og ud over ALECTIA er tre andre ingeniørfirmaer tildelt en rammeaftale. De fire ingeniørfirmaer skal således konkurrere om projekter for i alt 70 mio. i ingeniørrådgivning, der bliver udbudt løbende i diverse miniudbud.

Af kommende projekter, som skal igangsættes under rammeaftalen, er bl.a.:

  • Realisering af flere projekter under helhedsplanen for Gellerup
  • Renovering af afdeling 1 og 2 – for i alt 400 mio.
  • En lang række byggerier forskellige steder i Aarhus

Kontakter

For yderligere info kontakt: Salgs- og markedschef Peter Ejsing, peej@alectia.com, tlf.40 179 536.

Billeder

Gellerupparken er et af de projekter, som skal igangsættes under rammeaftalen,  ALECTIA netop har vundet.
Gellerupparken er et af de projekter, som skal igangsættes under rammeaftalen, ALECTIA netop har vundet.
Download

Information om ALECTIA A/S

ALECTIA A/S
ALECTIA A/S
Teknikerbyen 34
2830 Virum

88 191 000http://www.alectia.com/

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder. Vi har udviklet os fra at være en ren ingeniørvirksomhed inden for byggeriet til at blive en international vidensvirksomhed med specialkompetencer inden for byggeri, procesteknologi, arbejdsmiljø, vand, energi og miljø. ALECTIAs 700 medarbejdere er fordelt på hovedsædet i Virum nord for København og på kontorer i Aarhus, Odense og Kolding samt England og Australien. ALECTIA blev stiftet i 1912 og er ejet af ALECTIA-Fonden. Mød os på alectia.com

Følg pressemeddelelser fra ALECTIA A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ALECTIA A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye