Aldi og Too Good To Go indleder landsdækkende samarbejde mod madspild
Fra mandag den 31. august vil Aldi-butikker i hele landet sælge Too Good To Go-lykkeposer med overskydende frugt og grønt. Initiativet udrulles efter en succesfuld testperiode i 33 Aldi-butikker og forventes at forhindre spild af mere end 160 ton frugt og grønt det første år.

I tæt samarbejde med madspildsvirksomheden Too Good To Go vil dagligvarekæden Aldi nu tilbyde kunderne frugt og grønt til reduceret pris i kædens 183 butikker landet over. Der vil være tale om varer, som af den ene eller anden grund ikke kan sælges i Aldi’s butikker, men som sagtens kan spises. Samarbejdet med Too Good to Go er en naturlig forlængelse af Aldi’s mangeårige indsats for at mindske madspild i butikkerne.
Fra mandag d. 31. august vil alle danske Aldi-butikker hver dag sælge min. to sunde lykkeposer med frugt og grønt i Too Good To Go-appen. Posen koster 29 kr. og indeholder frugt og grønt til en værdi af cirka 90 kr. Det vil typisk være varer, der har fået lette knubs, eller hvor emballagen er blevet beskadiget.
Stor efterspørgsel og positiv respons i testperioden
Salget af Too Good To Go-poser med frugt og grønt er blevet testet i 33 Aldi-butikker fordelt over hele landet, og initiativet er blevet taget godt imod af såvel kunder som butiksmedarbejdere. Pilotprojektet viste, at poserne med
frugt og grønt til reduceret pris er meget populære, og alene i testperioden har Aldi sammen med Too Good To Go-brugerne reddet flere end 10.700 poser med frugt og grønt og dermed forhindret, at mere end 10 ton mad blev smidt ud. Det svarer til ca. 26,7 ton CO2-ækvivalenter eller 117 flyrejser fra København til London.
”I testperioden har vores butikker i gennemsnit solgt to frugt og grønt poser pr. dag, og de er stort set alle steder blev revet væk inden for en halv time. Det er et tydeligt signal fra kundene om, at konceptet virkelig giver mening, og derfor er jeg super glad for, at vi nu kan udrulle det på landsplan,” siger Katrine Milman, CSR-chef i Aldi Danmark.
Sammen om kampen mod madspild
Som ansvarlig detailkæde ønsker Aldi at gøre det nemt for kunderne at foretage valg, der bidrager til en mere bæredygtig fremtid. Og netop i forhold til madspild har både forbrugere og detailbrancen gode muligheder for at gøre en forskel:
”Størstedelen af madspildet i Danmark sker hos forbrugerne og i detailleddet, så det er dér, vi kan gøre den største forskel ved at sætte ind. Der bliver især kasseret store mængder frugt og grønt, der sagtens kan spises. Det er derfor en oplagt kategori, Aldi har valgt at lægge ud med, og jeg glæder mig meget over, at vi nu kan rulle konceptet ud i hele landet,” forklarer Heidi Boye, landechef for Too Good To Go,
Den fulde udrulning betyder, at Aldi og Too Good To Go kan redde mere end 160 ton frugt og grønt fra skraldespanden i løbet af det første år. Det svarer til mere end 400 ton sparet CO2.
”Vi har allerede en række initiativer mod madspild, og især butikspersonalet yder hver dag en stor indsats for at reducere mængden af mad, der ryger ud, men samarbejdet med Too Good To Go er helt klart et godt supplement, som kan medvirke til at mindske madspild i vores butikker endnu mere. Og jeg ved, at mange af vores medarbejdere også glæder sig over, at de nu sammen med kunderne kan gøre en forskel på det her område,”fortæller Katrine Milman, CSR-chef i Aldi Danmark.
Kunder, der ønsker at købe en lykkepose med frugt og grønt fra deres lokale Aldi, skal downloade Too Good To Go-appen og oprette sig som bruger. Poser reserveres og betales direkte i appen, og kan efter godkendelse fra butikken afhentes mellem kl.15-17. Det er kun muligt at købe én lykkepose per dag. Alle butikker udbyder som udgansgpunkt to poser per dag.
FAKTA om Aldi’s pilotprojekt med Too Good To Go:
- Salget af lykkeposer med frugt og grønt via Too Good To Go er testet i 33 Aldi-butikker over hele landet.
- I alt er 10.708 lykkeposer med mere end 10 ton frugt og grønt blevet reddet fra skraldespanden.
FAKTA: Aldi’s øvrige initiativer mod madspild
- Fokus på altid at bestille den rette mængde varer hjem til butikkerne.
- Salg af udvalgte typer af frugt og grønt som løs vægt.
- Prisnedsættelser på varer, der nærmer sig sidste salgsdato
Samarbejde med blandt andet Stop Spild Lokalt, Foreningen Ringgaard og Fødevarebanken om donation af fødervarer, der af forskellige årsager ikke kan sælges. I 2019 donerede 123 af Aldi’s danske butikker (73%) overskudsvarer til foreninger. Målet er, at alle Aldi‘s butikker ved udgangen af 2020 har en madspildsordning.
Nøgleord
Kontakter
Louise Wendelbo, Kommunikationschef i Aldi Danmark, 28 44 77 56
Tanja Møller Andersen, PR-ansvarlig hos Too Good To Go, 81 77 37 18
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Too Good To Go ApS
Om Aldi Danmark
Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 183 Aldi-butikker over hele landet og mere end 2.800 medarbejdere. Aldi Danmark er i gang med en omfattende forandringsproces, der skal styrke Aldi’s position på markedet. Det indebærer ekspansion og modernisering af hele butiksnettet, tilpasning af varesortimentet med bl.a. stærke private label produkter og et større fokus på bæredygtighed og økologi. Aldi Danmarks fortsatte udvikling og vækst bygger på et solidt fundament i Aldi Nord gruppen, som er repræsenteret i ni europæiske lande.
Læs mere på aldi.dk her: https://www.aldi.dk/om-aldi.html
Om Too Good To Go
Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret I 2016, og de nu over 23 mio. brugere har siden da reddet mere end 41 mio. måltider, hvilket svarer til over 104.000 ton sparet CO2. Too Good To Go har dermed gjort en væsentlig forskel i kampen mod madspild i de 15 lande, hvor appen er aktiv. I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad fra bl.a. supermarkeder, restauranter, caféer og bagerier.
Too Good To Go har sideløbende iværksat flere oplysningstiltag for at fremme viden om madspild. Virksomheden har bl.a. lanceret en uddannelsesportal om madspild og står bag en omfattende datomærkningskampagne, som har fået en række af de største danske fødevareproducenter til at føje ”ofte god efter” til ”bedst før-datomærkningen.
Læs mere om Too Good To Go her: https://toogoodtogo.dk/da/about-us
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Lagkagehuset i samarbejde med Too Good To Go18.1.2021 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største bager, Lagkagehuset, har indgået en aftale med Too Good To Go, som bekæmper madspild via en app, som forbinder producenter og forhandlere med forbrugere med henblik på salg af overskudsvarer.
Gør som romkuglen (Trøflen? Krumsebollen?): Bekæmp madspild!8.1.2021 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste dage har en lille kugle med krymmel skabt stor debat i det danske land. For er det en romkugle? En trøffel? En krymmelkugle? Eller en sputnik? Svaret afhænger tydeligvis af, hvor i landet man kommer fra. Men ens for alle varianterne er, at de er geniale til at bekæmpe madspild. Og det er der brug for lige nu, mener Too Good To Go, som har skudt debatten i gang.
Corona har gjort os madspildsbevidste. Nu skal de nye vaner i spil!15.12.2020 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at Corona har gjort os bedre til undgå madspild. Det er gode nyheder, da december er den måned, hvor der ryger mest mad i skraldespanden. Og i år ser det ud til at blive særligt slemt grundet nedlukninger og aflysninger. “Der er mere end nogensinde brug for, at vi får de nye gode vaner i spil” siger landechef for Too Good To Go, Heidi Boye.
340 fakta-butikker er nu live i Too Good To Go-appen26.10.2020 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen og Irma har længe været et velkendt syn i madspildsappen Too Good To Go. Nu slutter discountkæden fakta sig også til i det første landsdækkende Coop-samarbejde. Dermed er det fra i dag muligt at købe lykkeposer med overskudsvarer i samtlige landets fakta-butikker. Coops nye kæde, Coop 365, vil også snart være at finde i appen.
Too Good To Go vil lære de helt unge om madspild: ”Vi skal sætte tidligt ind for at ændre adfærd”20.10.2020 09:43:26 CEST | Pressemeddelelse
Den danske madspildsvirksomhed Too Good To Go udvider indsatsen inden for børn og uddannelser. Virksomheden har ansat en undervisningsansvarlig, som skal på rundtur på de danske skoler for at fortælle om - og give børnene konkrete værktøjer til at bekæmpe - madspild.
Freja er Danmarksmester i overskudsretter29.9.2020 17:36:18 CEST | Pressemeddelelse
DM i overskudsretter er netop blevet afholdt på Østerbro i København. Vinderen blev den 30-årige Freja Poulsen, der bor på Nørrebro. Freja imponerede kendte kokke med overskudsretten ’supersalat’, som hun nu håber kommer på menuen i mange danske køkkener.
Presseinvitation: Finalen i ’DM i Overskudsretter’15.9.2020 11:46:47 CEST | Presseinvitation
Lidl og Too Good To Go har i fællesskab reddet 250.000 lykkeposer med overskudsvarer fra skraldespanden. Det bliver fejret med Danmarks første 'DM i overskudsretter', der skal inspirere til at mindske madspild. Finalen bliver afholdt på Danmarks officielle madspildsdag d. 29. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum