Alarmerende tal for optag på erhvervsuddannelser

De nye søgetal til erhvervsuddannelserne viser, at der ikke er sket noget som helst i de ni år, hvor politikerne ellers har haft en aftale om, at langt flere skulle tage en erhvervsuddannelse.
”Alle alarmklokker ringer. Nu bliver regeringen nødt til at komme i gang og investere massivt i erhvervsuddannelserne – vi kan ikke vente længere. Manglen på faglært arbejdskraft er den største udfordring, vi har i Danmark lige nu. Produktionsvirksomhederne råber på flere faglærte, og vi kan ikke lave den grønne omstilling uden flere faglærte til f.eks. at producere og opsætte vindmøller og varmepumper,” siger Kasper Palm, som er forbundssekretær og ansvarlig for uddannelse i Dansk Metal.
I 2014 var søgetallet til erhvervsuddannelserne 19 procent. Dengang lavede man en politisk aftale om, at 25 procent fra grundskolen skulle vælge en erhvervsuddannelse i 2020, og at det skulle være 30 procent i 2025. Men der er ikke sket noget – søgetallet er fortsat på 19 procent.
”Politikerne skal holde fast i de ambitiøse måltal, fordi vi har brug for mange flere faglærte. Men nu må det altså være tid til, at de tør tage effektive redskaber i brug. Det hele starter i folkeskolen, og den bør være mere praksisrettet, så de unge ved, hvad det vil sige at vælge en erhvervsuddannelse. Politikerne bør genindføre erhvervspraktikken for alle elever,” siger Kasper Palm.
Han opfordrer desuden til, at politikerne dimensionerer gymnasiet. Dansk Metal har tidligere fået lavet beregninger, der viser, at hvis f.eks. gennemsnitligt én person i hver gymnasieklasse i stedet tager en erhvervsuddannelse, vil det alene hæve arbejdsudbuddet svarende til afskaffelsen af store bededag.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30 76 71 27raly@danskmetal.dkBilleder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal jubler over ny handelsaftale med lande i Sydamerika9.1.2026 12:58:35 CET | Pressemeddelelse
I dag har det nødvendige flertal i EU godkendt EU’s planlagte handelsaftale med de såkaldte Mercosur-lande i Sydamerika. Det vækker begejstring i Dansk Metal.
Automatiseringen på danske industrivirksomheder er i verdenstoppen8.1.2026 11:28:03 CET | Pressemeddelelse
Danmark har nogle af de mest automatiserede industrivirksomheder i verden. I Europa ligger vi helt i top. Det viser en ny analyse fra Dansk Metal.
Vigtig EU-handelsaftale udskudt – stærkt bekymrende udvikling19.12.2025 05:56:21 CET | Pressemeddelelse
Det forlyder, at EU’s planlagte handelsaftale med de såkaldte Mercosur-lande i Sydamerika lider foreløbigt skibbrud. Det vækker stor ærgerlse i Dansk Metal
Dansk Metal: Ny epx kan blive stærk bro til erhvervsuddannelserne15.12.2025 14:05:49 CET | Pressemeddelelse
Ekspertgruppens anbefalinger peger i den rigtige retning med fokus på produktion, teknologi og praksis. Nu skal arbejdsmarkedets parter tæt på indholdet.
Dansk Metal: Ny EU-aftale om lægemidler undgår skrækscenariet11.12.2025 08:40:05 CET | Pressemeddelelse
Den lægemiddelpakke, der er landet i nat, afværger de værste scenarier, mener Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

