Læger uden Grænser (MSF)

Alarmerende konsekvenser for mennesker på flugt som tilbageholdes i Litauen

Del

Desperation og håbløshed præger de flygtninge, som Læger uden Grænser støtter og behandler i Litauen. Landets myndigheder tilbageholder dem i detentionscentre uden udsigt til at komme ud. Det nedbryder de mennesker, der søger sikkerhed i landet, fortæller Læger uden Grænsers psykolog.

Kybartai, et tidligere fængsel, der nu bruges som detentionscenter for flygtninge. Foto: Diala Ghassan/MSF
Kybartai, et tidligere fængsel, der nu bruges som detentionscenter for flygtninge. Foto: Diala Ghassan/MSF

Sårbare mennesker på flugt fra krig, konflikt og forfølgelse oplever at blive tilbageholdt i Litauen og får uden yderligere forklaringer forlængelse på forlængelse af deres ophold i detentionen. Under kummerlige forhold og uden at vide, om de får lov at blive, eller om de bliver sendt tilbage til det land, de er flygtet fra, og ofte uden informationer om, hvordan og hvornår deres sag behandles. Det betyder, at de bliver ødelagt mentalt. Det er Læger uden Grænser vidne til.

”Det er chokerende at opleve, hvordan vi inden for EU behandler flygtninge. Jeg har set flygtningelejre i andre lande, men jeg anede ikke, at de forhold, vi byder dem her, er så retsløse,” siger Louise Svendsen, som er psykolog og netop hjemvendt fra Litauen.

Frem for at hjælpe flygtningene med deres traumer fra flugten og hjemlandet er myndighederne med til at forværre deres mentale lidelser ved at tilbageholde dem og holde dem fast i et limbo, hvor de ikke har nogen idé om, hvordan fremtiden kommer til at se ud.

”Jeg er så desperat, at jeg har forsøgt at skade mig selv for at slippe ud af det her fængsel. Jeg har flere gange besluttet at tage mit eget liv. Man lider, er flov, bliver mishandlet. Men jeg kan ikke. Jeg er ikke helt ødelagt,” har en mand i et af detentionscentrene fortalt.

Desværre gør andre alvor af overvejelserne og forsøger at gøre en ende på livet. Fordi mange flygtninge bliver spærret inde i modtagecentrene, som fungerer som fængsler. Vagterne er tidligere fængselsbetjente og behandler flygtningene som indsatte.

”De lukkede centre er værre end fængsler. Flygtningene har ikke engang de rettigheder, som man har i et fængsel, og forholdene er forfærdelige. Mænd, kvinder og børn bliver berøvet deres frihed, deres selvstændighed og beskyttelse. De aner ikke, hvad der vil ske med dem, men frygter, at de bliver tvunget tilbage til de farer, de er flygtet fra. Det nedbryder dem, og de lider mere og mere for hver dag, der går,” fortæller Louise Svendsen.

Læger uden Grænser oplever også, at der sker diskrimination mellem befolkningsgrupper. I et af detentionscentrene får afrikanere fx oftere forlænget deres tilbageholdelse, mens det sjældent sker for irakere. Mennesker fra Rusland og Belarus tilbageholdes slet ikke. Det samme mønster ser og hører Læger uden Grænser om i andre centre i landet.

”Der må være en grænse for, hvor umenneskeligt man kan behandle mennesker – og jeg har bevidnet forhold, der er langt under den grænse. De litauerske myndigheder burde skamme sig dybt. Vi opfordrer på det kraftigste til, at de stopper forlængelser af tilbageholdelser her og nu og indfører et retfærdigt asylsystem, som respekterer værdighed, sundhed og menneskerettigheder for de mennesker, der søger sikkerhed i Litauen,” siger Louise Svendsen.

Fakta:

  • I sommeren 2021 krydsede over 4.000 flygtninge grænsen fra Belarus til Litauen, flest fra Irak, dernæst Congo, Syrien, Cameroun, Belarus og Afghanistan. I dag er der mellem 800 og 950 tilbage i detentionscentrene i landet.
  • Mellem januar og maj 2022 har Læger uden Grænser givet psykologhjælp til 145 mennesker i to lukkede centre, hvor flygtninge tilbageholdes. De fleste angav forholdene ved detentionen som den primære årsag til, at de havde det dårligt.
  • I slutningen af august 2022 blev 184 mennesker tilbageholdt i Kybartai-centret. De to største grupper, som er ca. lige store, er irakere og nigerianere. Alligevel får nigerianere 18 gange oftere forlænget deres tilbageholdelse end irakere. Den næststørste gruppe er congolesere, og de bliver tilbageholdt 11 gange så ofte end irakere.

Nøgleord

Kontakter

Pressetelefon, Læger uden Grænser

Tlf:29702979

Billeder

Kybartai, et tidligere fængsel, der nu bruges som detentionscenter for flygtninge. Foto: Diala Ghassan/MSF
Kybartai, et tidligere fængsel, der nu bruges som detentionscenter for flygtninge. Foto: Diala Ghassan/MSF
Download
Kybartai, et tidligere fængsel, der nu bruges som detentionscenter for flygtninge. Foto: Žygimantas Gedvila/BNS
Kybartai, et tidligere fængsel, der nu bruges som detentionscenter for flygtninge. Foto: Žygimantas Gedvila/BNS
Download

Information om Læger uden Grænser (MSF)

Læger uden Grænser (MSF)
Læger uden Grænser (MSF)
Strandlodsvej 44
2300 København S

+45 39 77 56 00http://msf.dk/

Læger uden Grænser er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Flere end 35.000 medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Vi hjælper ofre for krige, konflikter og katastrofer, men kæmper også for adgang til livsvigtig medicin og behandling

Følg pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)

10 år i Sydsudan: Ikke engang nødhjælpsarbejdere er sikre16.7.2021 08:31:41 CEST | Pressemeddelelse

Patienter er blevet dræbt på hospitaler. Civile har mistet livet i etnisk motiverede angreb. 176 nødhjælpsarbejdere er blevet slået ihjel. Og i den værste periode døde 3-5 børn dagligt i lejre for internt fordrevne - af sygdomme, der kunne være undgået. Volden har haft ekstreme konsekvenser i de ti år, Sydsudan har været uafhængigt. Det beskriver Læger uden Grænser i en ny rapport.

Læger uden Grænser i Myanmar: Militærets kontrol af hospitaler truer syge og demonstranter1.6.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Mange offentlige sundhedsklinikker i Myanmar er lukket eller overtaget af militæret. Patienter må derfor vælge mellem behandling på dyre privatklinikker eller militær-kontrollerede hospitaler, hvor deres sikkerhed kan være på spil, særligt hvis de har været involveret i protester. Læger uden Grænser opfordrer til at sikre uhindret adgang til lægehjælp.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum