Alarmerende konsekvenser for mennesker på flugt som tilbageholdes i Litauen

Sårbare mennesker på flugt fra krig, konflikt og forfølgelse oplever at blive tilbageholdt i Litauen og får uden yderligere forklaringer forlængelse på forlængelse af deres ophold i detentionen. Under kummerlige forhold og uden at vide, om de får lov at blive, eller om de bliver sendt tilbage til det land, de er flygtet fra, og ofte uden informationer om, hvordan og hvornår deres sag behandles. Det betyder, at de bliver ødelagt mentalt. Det er Læger uden Grænser vidne til.

”Det er chokerende at opleve, hvordan vi inden for EU behandler flygtninge. Jeg har set flygtningelejre i andre lande, men jeg anede ikke, at de forhold, vi byder dem her, er så retsløse,” siger Louise Svendsen, som er psykolog og netop hjemvendt fra Litauen.

Frem for at hjælpe flygtningene med deres traumer fra flugten og hjemlandet er myndighederne med til at forværre deres mentale lidelser ved at tilbageholde dem og holde dem fast i et limbo, hvor de ikke har nogen idé om, hvordan fremtiden kommer til at se ud.

”Jeg er så desperat, at jeg har forsøgt at skade mig selv for at slippe ud af det her fængsel. Jeg har flere gange besluttet at tage mit eget liv. Man lider, er flov, bliver mishandlet. Men jeg kan ikke. Jeg er ikke helt ødelagt,” har en mand i et af detentionscentrene fortalt.

Desværre gør andre alvor af overvejelserne og forsøger at gøre en ende på livet. Fordi mange flygtninge bliver spærret inde i modtagecentrene, som fungerer som fængsler. Vagterne er tidligere fængselsbetjente og behandler flygtningene som indsatte.

”De lukkede centre er værre end fængsler. Flygtningene har ikke engang de rettigheder, som man har i et fængsel, og forholdene er forfærdelige. Mænd, kvinder og børn bliver berøvet deres frihed, deres selvstændighed og beskyttelse. De aner ikke, hvad der vil ske med dem, men frygter, at de bliver tvunget tilbage til de farer, de er flygtet fra. Det nedbryder dem, og de lider mere og mere for hver dag, der går,” fortæller Louise Svendsen.

Læger uden Grænser oplever også, at der sker diskrimination mellem befolkningsgrupper. I et af detentionscentrene får afrikanere fx oftere forlænget deres tilbageholdelse, mens det sjældent sker for irakere. Mennesker fra Rusland og Belarus tilbageholdes slet ikke. Det samme mønster ser og hører Læger uden Grænser om i andre centre i landet.

”Der må være en grænse for, hvor umenneskeligt man kan behandle mennesker – og jeg har bevidnet forhold, der er langt under den grænse. De litauerske myndigheder burde skamme sig dybt. Vi opfordrer på det kraftigste til, at de stopper forlængelser af tilbageholdelser her og nu og indfører et retfærdigt asylsystem, som respekterer værdighed, sundhed og menneskerettigheder for de mennesker, der søger sikkerhed i Litauen,” siger Louise Svendsen.

Fakta:

• I sommeren 2021 krydsede over 4.000 flygtninge grænsen fra Belarus til Litauen, flest fra Irak, dernæst Congo, Syrien, Cameroun, Belarus og Afghanistan. I dag er der mellem 800 og 950 tilbage i detentionscentrene i landet.
• Mellem januar og maj 2022 har Læger uden Grænser givet psykologhjælp til 145 mennesker i to lukkede centre, hvor flygtninge tilbageholdes. De fleste angav forholdene ved detentionen som den primære årsag til, at de havde det dårligt.
• I slutningen af august 2022 blev 184 mennesker tilbageholdt i Kybartai-centret. De to største grupper, som er ca. lige store, er irakere og nigerianere. Alligevel får nigerianere 18 gange oftere forlænget deres tilbageholdelse end irakere. Den næststørste gruppe er congolesere, og de bliver tilbageholdt 11 gange så ofte end irakere.