Alarmerende klimarapport peger på akut behov for meget hurtigere CO2 reduktion – også i Danmark

Den nye rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, er skræmmende læsning. Koncentrationen af CO₂ i atmosfæren har ikke været større i de seneste to millioner år, og der er ingen tvivl om, at dette er menneskeskabt. Resultatet er utallige konsekvenser i form af havstigninger, ændrede nedbørsmønstre, afsmeltning af polerne og indlandsisen på Grønland, og sommerens eksempler på ekstreme temperaturer og skovbrande i det vestlige USA og voldsomme oversvømmelser i Tyskland, Belgien og Kina.

IPCC udtaler desuden frygt for, at kloden er ved at nå nogle såkaldte ”tipping points”, hvor ændringerne blive selvforstærkende og irreversible.

Som de forrige rapporter fra klimapanelet m.fl. understreges det, at det haster med at få stoppet den globale opvarmning, og det kun kan ske ved at stoppe udledningen af drivhusgasser så hurtigt som muligt.

”Hastigheden af reduktionerne er helt afgørende for hvor mange drivhusgasser, der akkumuleres i atmosfæren, og dermed hvor hurtigt klimaet ændrer sig,” siger direktør Christian Ibsen, CONCITO.

Hastigheden af reduktionerne har stor betydning for klimaet

I den danske klimapolitik har der været talt meget om den såkaldte hockeystavs kurve, hvor der reduceres langsomt i starten og så hurtigere hen mod 70% reduktionsmålet i 2030.

”Selv om vi når målet i 2030, betyder denne strategi dog, at vi i mellemtiden udleder mange flere drivhusgasser, end hvis vi havde en mere ambitiøs strategi. Derfor er der akut behov for at lægge kursen om,” siger Christian Ibsen.

CONCITO har sammenlignet to veje til 70%-målet, der viser, at det har stor betydning, hvis vi øger den årlige reduktionstakt allerede nu. Disse viser, at vi kan spare ca. 30 mio. tons CO₂e i perioden frem til 2030 ved at følge en lineær reduktionssti frem for en hockeystavs-model.

Den lineære reduktionssti når 54% i 2025, mens hockeystavs-modellen kun opnår 50% med en kraftig indsats alene i årene op til 2025 og herefter en slutspurt frem til 2030 for at nå de 70%.

”Ganske vist er det ikke et stort udslip i global kontekst, men 30 mio. tons betyder enormt meget i en dansk sammenhæng. Tænk hvis vi kunne fjerne, hvad der svarer til alle bilers udledninger i fire år,” siger Christian Ibsen og fortsætter:

”Danmark skal være foregangsland og vise vejen for resten af verden. Det er derfor vigtigt, at vi fra dansk side viser vores villighed til at øge reduktionshastigheden, inden verdens lande mødes i Glasgow til COP 26. Her vil det være helt afgørende, at det samlede globale ambitionsniveau hæves både mht. til hastigheden af reduktionerne og finansiering af indsatsen i udviklingslandene,” siger han.

Mange veje til hurtigere CO₂ reduktion

På en række områder er det umiddelbart muligt at skrue op for klimaindsatsen, så Danmark hurtigere kan nedbringe emissionerne.

De mulige tiltag kan omfatte: (parentes angiver skøn for klimaeffekt i 2025, hvor muligt):

-          Fremrykning af kulstop på Nordjyllandsværket til 2025 i stedet for 2028 (0,7 mio. tons).

-          Sikring af alternativ forsyning med grøn strøm ved at sætte turbo på udbygning med vindkraft og solceller. Dette har begrænset effekt på danske udledninger, men sikrer, at vi undgår øget produktion på udenlandske kraftværker.

-          Hurtigere i gang med CO₂-fangst og lagring (1 mio. tons). Både på affald og biogas kan teknologien levere store reduktioner i 2025, hvis rammerne kommer på plads, og der sættes fart på etablering af lagre. En ambitiøs indsats frem mod 2025 vil også skabe større troværdighed om, at teknologien kan levere i større skala i 2030, som regeringen antager i sit klimaprogram.

-          Transportsektoren skal levere mere end hvad den eksisterende aftale opnår. Her kan afgifterne på benzin/diesel i første omgang følge de tyske afgiftsstigninger (0,6 mio. tons). Dertil kan afgifter øges på hybridbiler, så der sælges færre biler med forbrændingsmotor.

-          Skærpe eksisterende klimaaftaler og vurdere, hvor der kan skrues yderligere op for reduktionstakten inden for bl.a. transport, energi og industri (0,5). Dette kan omfatte yderligere incitamenter til at skifte fra kul til gas i industrien, elektrificering og energieffektiviseringer.

-          Indfrielse af reduktionspotentialet i Klimarådets implementeringsspor for landbruget i 2025, herunder fart på udtagning af lavbundsjorder (0,9 mio. tons)

I tillæg til ovenstående er der behov for ca. 1,3 mio. tons for at nå 54% i 2025, som skal findes på tværs af sektorer, men må forventes særligt at skulle findes ved yderligere indsatser i landbruget.