Haderslev Kommune

Akutte patienter kan få hjælp døgnet rundt

Del

Haderslev Kommune efteruddanner hjemmesygeplejersker, døgnbemander kommunens akutfunktion og åbner to akutpladser på Plejecenter Kong Frederik IX. Det besluttede Voksenudvalget den 23. november.

Hjemmesygeplejersker med en efteruddannelse i akutsygepleje skal fremover tage sig af akutte patienter døgnet rundt. Sådan lyder den beslutning, som onsdag den 23. november blev truffet i Voksenudvalget.

Mens akutteamet i dag er på vagt fra 7 til 23, varetager hjemmesygeplejerskerne nattens akutarbejde. Fremover vil mindst en af nattevagterne have en efteruddannelse i akutsygepleje.

"Jeg er glad for, at vi kan tilbyde vores borgere den bedste og mest sikre behandling i svære situationer. Hele vores sygepleje gør det rigtig godt, og netop fordi vi har disse gode faglige kompetencer, er det muligt for os at udvide akutfunktionen", siger formand for Voksenudvalget Holger Mikkelsen (V).

Den udvidede akutfunktion får hjemme på Plejecenter Kong Frederik IX, hvor der oprettes to akutpladser. Samtidig efteruddannes en stribe hjemmesygeplejersker, så de kan håndtere og bedømme akutte situationer.

Efteruddannelsen sikrer, at lægevagt og sygehuse kender akutsygeplejerskernes metoder, og døgnbemandingen, at de kan komme i kontakt med en akutsygeplejerske døgnet rundt.

"Vi har selvfølgelig truffet beslutningen for at leve op til Sundhedsstyrelsens krav om døgnbemanding, men det er også nødvendigt, for at vi kan tage hånd om de borgere, som for eksempel bliver sendt tidligere hjem fra hospitalet, end de gjorde engang", siger Holger Mikkelsen.

Udvidelsen finansieres af et økonomisk tilskud på 2 millioner kroner afsat af partierne bag finansloven. Pengene fordeles med 1,034 millioner i 2017 og 1,096 i 2018.



Kontaktinformation:

Holger Mikkelsen, formand for Voksenudvalget, 40 22 52 93

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Sønderjyske storrygere får hjælp til at kvitte tobakken11.1.2018 08:00pressemeddelelse

Sundhedsprofilundersøgelsen ”Hvordan har du det” fra 2013 viste, at andelen af storrygere i de fire sønderjyske kommuner ligger over landsgennemsnittet på 8,2 procent. I Sønderborg Kommune er den 9,0 procent, 9,8 procent i Haderslev Kommune, 10,3 procent i Aabenraa Kommune og 10,8 procent i Tønder Kommune. I 2014 besluttede de fire sønderjyske kommuner, at det skulle der ændres på. De indledte et tæt samarbejde om en fokuseret og målrettet tobaksforebyggelsesindsats, der skulle gøre flere sønderjyske storrygere røgfrie. Samarbejdet hedder ”Sønderjylland knækker tobakken sammen” og omfatter også Sygehus Sønderjylland og de praktiserende læger i de fire sønderjyske kommuner. Sundhedsstyrelsen har støttet projektet med 3,4 mio. kr. Fra 2015 og frem til udgangen af 2017 har storrygere, der har deltaget i et rygestopforløb i de fire sønderjyske kommuner, fået tilbud om tilskud til nikotinprodukter i op til otte uger. ”Min oplevelse med rygestopkurset er gået over al forventning. Jeg har ald

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum