Akut behov for flere rastepladser
18.9.2020 10:03:21 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Den tidsbegrænsede parkering på højst 25 timer, som regeringen netop har forsvaret over for EU-Kommissionen i et brev, løser på ingen måde det fundamentale problem med mangel på statslige rastepladser, og derfor kan reglen ikke stå alene, mener ITD.
ITD opfordrer derfor politikerne på Christiansborg til at prioritere flere rastepladser i den forestående forhandling om infrastrukturinvesteringer.
- Chauffører kæmper en helt urimelig kamp for at finde egnede pladser til at afholde de hvil, som de er forpligtede til at holde. Derfor er der akut behov for at få udvidet den fysiske kapacitet senest i forbindelse med den infrastrukturplan, der skal forhandles om kort tid, siger Henriette Kjær, der er politisk chef i ITD.
Hun påpeger samtidig, at indførelsen af 25-timers reglen har øget stressniveauet for mange chauffører, fordi rigid håndhævelse forhindrer chaufførerne i at udnytte pladserne optimalt, og de derfor risikerer uforholdsmæssigt store bøder for selv små parkeringsforseelser.
Vejdirektoratet, der er ansvarlig for de danske statsveje, har flere gange belyst manglen på rastepladser langs motorvejsnettet og senest i 2018 udarbejdet konkrete forslag til, hvordan antallet kan udvides på en effektiv måde.
- Regeringen ved, at der mangler rastepladser. Nu må den leve op til sit ansvar og vise reel politisk vilje til også at gøre noget ved problemerne, så chaufførerne har en reel mulighed for at holde deres hvil. I første omgang kan man nemt og billigt øge kapaciteten ved bedre opmærkning af parkeringsbåse på de eksisterende pladser, men vi skal også have en reel udvidelse af rastepladserne, siger Henriette Kjær.
Vejdirektoratet vurderede i 2018, at kapaciteten på 21 rastepladser langs motorvejsnettet, hvor manglen er udtalt, kan mere end fordobles til i alt 825 pladser med en investering på cirka 180 mio. kroner. Heraf kan 11 projekter iværksættes for bare 34 mio. kroner og give en udvidelse på 157 pladser, mens 10 større projekter udvider kapaciteten med yderligere 327 ekstra pladser.
- Det er under al kritik, at staten i så lang tid har syltet en udvidelse af rastepladserne. De chauffører, der bogstaveligt talt holder Danmark kørende, har fortjent ordentlige forhold – også når de holder stille, og her må staten leve op til sit ansvar, siger Henriette Kjær.
Kontakter
Pressechef Nicolai Bro Jöhncke
nbj@itd.dk
+45 3069 9430
Information om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
FDE Fonden udpeger nyt bestyrelsesmedlem17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FDE Fonden har udpeget advokat Claus Guldager som nyt medlem af bestyrelsen. Han afløser advokat Anders Hjulmand, der fratræder efter at have siddet i fondens bestyrelse siden etableringen i 2009.
Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg11.9.2026 17:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem dage med store lastbiler, musik og trafiksikkerhed for elever over hele landet nåede Lastbilkaravanen fredag til Padborg. Her var Aabenraas borgmester Jan Riber Jakobsen blandt gæsterne, da årets sidste elever fik mulighed for at opleve trafikken fra chaufførens plads.
Lastbilkaravanen gav Odense-elever et nyt blik på de store lastbiler10.9.2026 17:44:17 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Seden Skole i Odense mødte torsdag ind til en skoledag lidt ud over det sædvanlige, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne lagde vejen forbi. Fra førerhuset kunne børnene selv opleve, hvorfor det er så vigtigt, at man placerer sig rigtigt omkring lastbilerne i trafikken.
Lastbilkaravanen sætter sikker cykling på skoleskemaet9.9.2026 16:38:14 CEST | Pressemeddelelse
Ringsted Kommune vil have flere børn til at vælge cyklen på vej til skole. Onsdag fik eleverne på Byskovskolen Benløse derfor trafiksikkerhed helt tæt på, da trafiksikkerhedskampagnen Lastbilkaravanen rullede ind med store lastbiler og praktiske øvelser.
Hinnerup-elever i førersædet til Lastbilkaravanen8.9.2026 17:45:59 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Rønbækskolen i Hinnerup så tirsdag udsynet fra lastbilchaufførens sæde, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne Lastbilkaravanen rullede ind på skolen. Her spillede en række lokale chauffører en helt central rolle i undervisningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
