AKKC klar med helt nyt kulturkoncept - ’Drivhuset’ slår dørene op til fællesspisning, musik, comedy, talks, hygge og kolde øl
25.1.2023 08:00:00 CET | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse

Forestil dig en ganske almindelig torsdag aften. Du savner et sted at tage hen med vennerne for både at få snakket sammen, men også for at få en lidt anderledes aften med en god koncert, et godt grin eller en spændende fortælling. Det er i hovedtræk tankerne bag AKKC’s nye kulturkoncept Drivhuset, hvor Europahallen og det tilhørende foyerområde indrettes så hyggen forgrener sig ind gennem Europahallens store vinduer, med langborde til fællesspisning og enten musik, comedy eller talks på scenen – typisk et hovednavn krydret med et spændende supportnavn.
Opskriften på en aften i Drivhuset
Opskriften er enkel. En aften i Drivhuset begynder med muligheden for at starte aftenen i AKKC allerede kl. 16, hvor der bliver indrettet en hyggelig drop-in lounge i foyeren med mulighed for at sætte sig og få en god snak og en kold øl - og spille et brætspil eller to.
Kl. 18 åbner dørene til salen, som er indrettet med langborde til fællesspisning. Når man køber billetten hjemmefra, tager man samtidigt stilling til, hvilke af dagens to retter, man gerne vil have; vegansk- eller en kødret. Det er Restaurant AKKC by Mest, der har sammensat retterne for hver aften i Drivhuset.
Kl. 20 starter underholdningen på scenen, og det kan være alt fra musik til comedy eller talks – sceneprogrammet varierer fra gang til gang.
Hele aftenen – brætspil, mad og underholdning – bliver til hvert Drivhus-arrangement solgt til en samlet pris for blot 260,- inkl. gebyr.
- Drivhuset er noget helt nyt på den nordjyske kulturscene. Og det er noget af det, vi arbejder målrettet på i AKKC. At vi udover vores kerneforretning skal skabe noget nyt. Vi skal ikke kun lave mere af det samme. Derfor glæder vi os også til at se, hvordan nordjyderne og aalborgenserne tager imod Drivhuset, hvor vi forsøger at skabe et rum for fællesskab, samhørighed og gode kulturoplevelser i uformelle omgivelser, fortæller Nicolaj Holm, direktør i AKKC.
Musik, comedy og talks
Visionerne for Drivhuset er store i AKKC, og programmet rækker allerede ind i 2024. Premieren i april bliver med Oh Land og Emely, mens runde to bliver en gang engelsk comedy med Conrad Molden, som tager publikum gennem showet ´Hyggelicious´, og Henrik Danielsen som support. Til maj indtages scenen af journalisterne Bo Norström Weile og Jesper Vestergaard Larsen med ’Nogen ved noget’, kendt fra dokumentarserier på tv og deres populære podcast.
På den anden side af sommerferien lægger Blæst ud med en stående Drivhus-koncert i september, hvor de har Josie Amadonna og Baseløs med som support, og det efterfølgende arrangement får titlen Værk & Vinyl med Christian Grau og Katinka på scenen.
Første Drivhus-arrangement i 2024 bliver Klima & Comedy, hvor journalisten Camilla Bouraghi tager en interview-gæst med, mens Michael Schøt og en support sørger for aftenens comedyprogram - selvfølgelig alt sammen inden for aftenens tema ´Klima og Comedy`
AKKC tør allerede nu godt løfte sløret for, at flere Drivhus-arrangementer vil blive offentliggjort senere i 2023.
Drivhus-makeover med low-key miljø
Både Europahallen og det tilhørende foyerområde vil blive designet og indrettet helt særligt til Drivhus-arrangementerne. Nogle af arrangementerne vil være siddende, mens andre er stående, og alle detaljer tænkes ind i at skabe de rette rum.
- Vi forsøger at skabe nogle rammer rent indretningsmæssigt, der indbyder til nærhed, hygge og ikke mindst samtale. Et uformelt og low-key miljø, der giver fællesskabet mulighed for at spire. Der vil for eksempel være unummererede pladser, og så vil vores værter sørge for at de forskellige grupper af gæster bliver placeret sammen ved langbordene, og hvem ved, måske kommer man til at sidde ved siden af andre spændende mennesker, som man ikke har mødt før, forklarer Nicolaj Holm.
Drivhuset bygger på stærkt samarbejde
Det er ingen hemmelighed, at der ligger et stort arbejde forude for offentliggørelsen af det helt nye Drivhus-koncept i AKKC. Et koncept, der ikke mindst er muliggjort af et tæt samarbejde med andre aktører i det nordjyske.
- Det har været vigtigt for os at skabe et nyt og anderledes kulturkoncept, men også noget, hvor de fleste har mulighed for at være med rent prismæssigt. Det har kun været muligt at gøre, fordi det hele er baseret på partnerskaber, og på den måde har vi tænkt vores store fokus på bæredygtighed, samarbejde og ansvarlighed ind i et regulært kulturkoncept, siger Nicolaj Holm.
AKKC’s samarbejde med Spar Nord, medvirker til, at billetprisen til Drivhus-arrangementerne står så skarpt.
Et andet samarbejde er med den Aalborg-baserede virksomhed Spilforsyningen, og AKKC vil løbende løfte sløret for, hvordan andre samarbejdspartnere også kommer til at medvirke til at forstærke oplevelsen i Drivhuset.
Billetter til de netop offentliggjorte Drivhus-arrangementer sælges fra onsdag 25. januar kl. 10 og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller via akkc.dk. Billetprisen er 260 kr. inkl. gebyr og inkluderer mad, underholdning og anvendelse af brætspil. Prisen er ekskl. drikkevarer. Pladserne købes unummererede, og ved køb af billet vælges der enten vegansk- eller kødret.
Nøgleord
Billeder
Information om Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
AKKC slår omsætningsrekord igen17.3.2026 08:30:47 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) fortsætter den markante udvikling og kan endnu en gang præsentere et rekordresultat. I strategiperioden fra 2022 til 2025 har AKKC sat omsætningsrekord hvert år, og i det nye årsregnskab for 2025 steg omsætningen yderligere med hele 17 procent.
AKKC ansætter ny økonomichef11.3.2026 08:11:22 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har ansat Emilie Bundgaard Jensen som ny økonomichef. Den 31-årige nordjyde kommer med solid ledererfaring og indgår samtidig i AKKC’s ledergruppe.
Ledelseskonference tiltrækker tunge profiler29.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har fundet det tunge skyts frem til Jyllands nye ledelseskonference, Leading Forward 2026. Programmet tæller en række markante profiler, blandt andet Niels Ulrich Duedahl, Group CEO i Danish Crown, Casper Kirketerp-Møller, titelløs leder for Clever, og Daria (Dasha) Krivonos, CEO i Instituttet for Fremtidsforskning.
AKKC leverer CO2-rapport på EU-formandskabet i Aalborg12.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har for første gang udarbejdet en komplet CO2-rapport på et eksternt arrangement – sommerens danske EU-formandskabsarrangementer i Aalborg. Rapporten blev for nylig overrakt til Europaminister Marie Bjerre af AKKC-direktør Nicolaj Holm og markerer et vigtigt skridt mod mere gennemsigtighed og bæredygtighed i møde- og konferencebranchen.
AKKC ansætter ny teknisk chef med international erfaring2.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
AKKC henter Maiken Sparshott til Aalborg som ny teknisk chef med ansvar for at bestride og udvikle området teknik og drift. Maiken Sparshott kommer med solid international erfaring indenfor afvikling af store konferencer og events.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum








