Akademikernes A-kasse

Akademikernes A-kasse stiller skarpt på studerendes boligproblemer

Del
Hvert år omkring studiestart sætter medierne fokus på manglende boliger til studerende. Men opmærksomheden dør ofte hurtigt igen, selvom problemet stadigvæk er der. En undersøgelse foretaget af Akademikernes A-kasse viser, at blandt andet studiet lider, når du er i en uholdbar boligsituation. Ny kampagne skal bidrage til at fastholde fokus på unges boligproblemer.

Akademikernes A-kasse har spurgt knap 6.000 studerende til deres boligsituation. Ca. 24 procent svarede, at de har manglet fast bolig i løbet af studiet. Og knap 7 ud af 10 af dem mener, at boligsituationen påvirkede deres studier negativt. Det er udgangspunktet for en ny kampagne, der skal belyse boligudfordringerne for studerende.  

”I Akademikernes A-kasse vil vi gerne sætte fokus på de vilkår, vores studiemedlemmer møder. Og boligsituationen er uholdbar for mange – især i de store byer,” siger Villy Dyhr, adm. direktør i Akademikernes A-kasse.

A-kassen lancerer derfor i oktober en kampagne med et humoristisk islæt, hvor du kan vinde præmier ved at få bedsteforældre til at anbefale dig til potentielle udlejere. Formålet er at bruge humor til at sætte fokus på studerendes boligudfordringer.

”Formålet med kampagnen er ikke at løse boligsituationen. Det kan kun beslutningstagerne. Men vi vil gerne sætte fokus på et problem på vegne af vores mange studiemedlemmer – et problem som vel at mærke påvirker mange studerendes liv negativt,” siger Villy Dyhr.

Kampagnen går i korte træk ud på, at boligsøgende unge kan optage en anbefaling fra deres bedsteforældre på video og dele den sammen med deres boligansøgning på Instagram og Facebook med hashtagget #DenBedsteAnbefaling. Udover at få en anbefaling, der understreger, hvor god en lejer du vil være, deltager man også helt automatisk i en konkurrence om 5 x gavekort til Ikea.

 

Læs mere om kampagnen på: https://www.denbedsteanbefaling.dk /

 

Læs Akademikernes A-kasses undersøgelse af studerendes boligudfordringer: https://system.enalyzer.com:443/MVC/reporting/sharedreport?key=933e2d76-3ebb-441f-afef-f80d8d6f2fd7

 

For yderligere information kontakt venligst:

Pressekontakt i Akademikernes A-kasse, Martin Ellermann, 2883 0900, mae@aka.dk.

Kontakter

Martin Ellermann
2883 0900
mae@aka.dk

Billeder

Information om Akademikernes A-kasse

Akademikernes A-kasse
Akademikernes A-kasse
Vester Farimagsgade 13
1606 København V

http://www.aka.dk
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye